Tidligere har jeg skrevet om mørkets dobbelte natur - dets "lyse" side og dets rent sorte.
Som tilføjelse til dette vil jeg sige, at mørkets "lyse" side har en tendens til at beruse, så at sige, åndeligt set, samtidig med at det - hvis man tager det ind i tanken eller handler efter det (viljen) - fratager den enkelte overblikket og kontakten til virkeligheden.
Eksemplerne på denne beruselse eller rus er mange her på Jorden. Fx kan man narres af denne rus i meditationssammenhænge, hvis man har som mål at blive Gud lig (eller ét med kosmos) - hvilket kendes fx fra kundalinimeditationer og andet.
Andre eksempler kendes fx fra chakralæren (i hvilken skikkelse den så har), læren om "Mestrene" osv osv.
Det karakteristiske ved mørkets rus, dets "lyse" side er bla at man tager nogle elementer fra virkeligheden og drejer det en anelse så udsagnet (hvis der er tale om en decideret lære beskrevet i bøger eller formidlet mundtligt) bliver sort - eller rettere - et bedrag (mørkets "lyse" side).
Denne åndelige beruselse, rus, kendes i dag især i den såkaldt spirituelle litteratur og praksis. Man hengiver sig her til en hæmningsløs egoisme forklædt som åndelig "vækst". Der er et voldsomt fokus på den enkelte og dennes vækst - uden at forstå at egoisme ikke er af lyset - det sande lys.
Samtidig er alle disse åndelige retninger med "healing", "clairvoyance" osv osv ofte rene pengemaskiner.
Sand åndelig vækst er noget helt andet. Det er som jeg tidligere har skrevet: åndelig vækst eller åndens forædling er ikke så meget stammen og kronen over jorden som det er en rod, der får dybere og dybere fat.
De "spirituelle lærere" siger det modsatte - i hvert tilfælde i praksis: Det er stammen og kronen over jorden, der er alt - det alle kan se - selvbeundring=mørke; et eksempel på den rus jeg taler om.
Selvbeundringen er nok det mest slående eksempel på den åndelige beruselse - rusen - og dette mørke har en lang historie bag sig - først med de Ældstes fald - og siden med talrige menneskeånder, der også er faldet for dette mørke - om end ikke så dybt som de Ældste.
Som tilføjelse til dette vil jeg sige, at mørkets "lyse" side har en tendens til at beruse, så at sige, åndeligt set, samtidig med at det - hvis man tager det ind i tanken eller handler efter det (viljen) - fratager den enkelte overblikket og kontakten til virkeligheden.
Eksemplerne på denne beruselse eller rus er mange her på Jorden. Fx kan man narres af denne rus i meditationssammenhænge, hvis man har som mål at blive Gud lig (eller ét med kosmos) - hvilket kendes fx fra kundalinimeditationer og andet.
Andre eksempler kendes fx fra chakralæren (i hvilken skikkelse den så har), læren om "Mestrene" osv osv.
Det karakteristiske ved mørkets rus, dets "lyse" side er bla at man tager nogle elementer fra virkeligheden og drejer det en anelse så udsagnet (hvis der er tale om en decideret lære beskrevet i bøger eller formidlet mundtligt) bliver sort - eller rettere - et bedrag (mørkets "lyse" side).
Denne åndelige beruselse, rus, kendes i dag især i den såkaldt spirituelle litteratur og praksis. Man hengiver sig her til en hæmningsløs egoisme forklædt som åndelig "vækst". Der er et voldsomt fokus på den enkelte og dennes vækst - uden at forstå at egoisme ikke er af lyset - det sande lys.
Samtidig er alle disse åndelige retninger med "healing", "clairvoyance" osv osv ofte rene pengemaskiner.
Sand åndelig vækst er noget helt andet. Det er som jeg tidligere har skrevet: åndelig vækst eller åndens forædling er ikke så meget stammen og kronen over jorden som det er en rod, der får dybere og dybere fat.
De "spirituelle lærere" siger det modsatte - i hvert tilfælde i praksis: Det er stammen og kronen over jorden, der er alt - det alle kan se - selvbeundring=mørke; et eksempel på den rus jeg taler om.
Selvbeundringen er nok det mest slående eksempel på den åndelige beruselse - rusen - og dette mørke har en lang historie bag sig - først med de Ældstes fald - og siden med talrige menneskeånder, der også er faldet for dette mørke - om end ikke så dybt som de Ældste.
Carsten, er det ikke lidt en-øjet det her ? Det er selvfølgelig din private fortolkning af verden, men alligevel, jeg synes du mangler lidt "virkelighedssans" her og er usædvanligt en-øjet, og det tjener dig ikke, synes jeg, da jeg kender dig som et begavet menneske.
SvarSletDen mest selvbeundrende person jeg nogensinde har mødt er en VmL-mand (og jeg er bestemt ikke den eneste, der synes dette, vedkommende har endda et øgenavn i den retning), som ikke beskæftiger sig med andet end VmL (altså ikke med andre spirituelle bøger eller retninger) , medens jeg har mødt virkeligt altruistiske og meget lidt egoistiske mennesker i den øvrige spirituelle verden, hvor jeg har deltaget i et hav af kurser.
Der er spirituelle retninger, der netop arbejder på at komme egoismen og det selvbeundrende til livs - nogle retninger kalder det så noget andet, f.eks. "selvhøjtidelighed", men det er i realiteten det samme, man arbejder på at "fjerne"(hæng dig nu ikke i ordene, vi har jo Randers Reb ;);)
Selvfølgelig findes det du nævner, men det findes alle steder. Com on gode ven, prøv at komme de steder, og læs de "rigtige" bøger, så vil du se noget helt andet, hvor man tværtimod arbejder lige i den retning, som du gerne vil have.
KH/Gan Kibberlasen
Gandalf det er godt du finder dig godt tilpas i din spirituelle surfer mentalitet og verdensanskuelse. Ligesom der findes Junk food,Junk science er der også "spirituel junkies". Jeg går selvfølgeligt ikke ud fra du hører ind under den kategori, og selvom du måske gør, så fred være med det, jeg håber lige som alle andre du finder dit ståsted og indre ro i din spirituel søgning. Hvad angår andre retninger af spirituelle karakter HAR Carsten være ude i de ørkenvandringer og finder meget harmoni i vandrer mod lyset, det er en vandring vi hver i sær må gøre i vores liv, om det er nu eller i de næste vandringer her på vores moder jord. Måske er det bare du ikke kender Carsten i tilstrækkelig omgang som du ellers troede, eller så, er du egenligt bare en smule misunderlig inderst inde ;) Jeg er ikke personligt enig i alt hvad Carsten mener, men jeg har respekt for det arbejde og tanker han lægger frem i dagens lys, til anskuelse og inspiration for os andre.
Slet