En af de vigtigste metoder til udrensning af mørke fra ånden er gennem individets sorg og anger over tænkte, onde tanker eller handlinger, som vi kan læse det i "Vandrer mod Lyset!" s. 159.
Når man har gjort et andet menneske uret - i tanke eller handling - når man har syndet og indser sin synd, så er der i hvert tilfælde to måder at reagere på:
1) den selviske sorg og anger
2) den rene sorg og anger
Den selviske sorg og anger - som ikke renser ånden - kan skyldes den smerte man føler over sin fejl, sin synd. Smerte er jo ikke en behagelig følelse - den umodne ånd føler denne smerte og søger at frigøre sig fra den. Her lægges fokus på ens egne følelser - man ønsker brændende at blive smerten kvit - og kommer så til eventuelt at bede om modpartens, offerets tilgivelse ud fra selviske tanker og ønsker om at blive sin egen smerte kvit.
Hermed bliver offeret egentlig kun et redskab for den der har syndet - egentlig et nyt overgreb - omend mildt og meget menneskeligt.
Den voksne, den modne, den oprigtige, den rene anger - den som renser ånden - viser sig ved, at fokus ligger på den forurettedes følelser eller hvad det nu end er, man har forbrudt sig mod. Den viser sig ved et oprigtigt, inderligt ønske om at gøre uretten god igen - ikke for sin egen men for modpartens skyld.
Et historisk eksempel på en sådan oprigtig sorg og anger kender vi bla fra "Vandrer mod Lysets" beskrivelse af de først hjemvendte Ældstes sorg og anger, da de indså hvad de havde gjort af ondt, da de var med til at skabe menneskelegemet. Her berettes det, at de først og fremmest, ja kun tænkte på menneskenes lidelser og hvad de havde syndet imod dem, før de tænkte på selv at opnå nogen forbedring af deres eget liv i mørke og lidelser.
Når man har gjort et andet menneske uret - i tanke eller handling - når man har syndet og indser sin synd, så er der i hvert tilfælde to måder at reagere på:
1) den selviske sorg og anger
2) den rene sorg og anger
Den selviske sorg og anger - som ikke renser ånden - kan skyldes den smerte man føler over sin fejl, sin synd. Smerte er jo ikke en behagelig følelse - den umodne ånd føler denne smerte og søger at frigøre sig fra den. Her lægges fokus på ens egne følelser - man ønsker brændende at blive smerten kvit - og kommer så til eventuelt at bede om modpartens, offerets tilgivelse ud fra selviske tanker og ønsker om at blive sin egen smerte kvit.
Hermed bliver offeret egentlig kun et redskab for den der har syndet - egentlig et nyt overgreb - omend mildt og meget menneskeligt.
Den voksne, den modne, den oprigtige, den rene anger - den som renser ånden - viser sig ved, at fokus ligger på den forurettedes følelser eller hvad det nu end er, man har forbrudt sig mod. Den viser sig ved et oprigtigt, inderligt ønske om at gøre uretten god igen - ikke for sin egen men for modpartens skyld.
Et historisk eksempel på en sådan oprigtig sorg og anger kender vi bla fra "Vandrer mod Lysets" beskrivelse af de først hjemvendte Ældstes sorg og anger, da de indså hvad de havde gjort af ondt, da de var med til at skabe menneskelegemet. Her berettes det, at de først og fremmest, ja kun tænkte på menneskenes lidelser og hvad de havde syndet imod dem, før de tænkte på selv at opnå nogen forbedring af deres eget liv i mørke og lidelser.
Kommentarer
Send en kommentar