Carsten Ploug Olsen

I VmL lærer vi, at ved undfangelsen af ethvert menneskeligt legeme, modtager fosteret det såkaldte guddommelige element. Dvs ved undfangelsen modtager enhver af os en del af den kosmiske, guddommelige strøm, der binder alle levende, bevidste væsener sammen. Aborteres fostret - bevidst eller uden forsæt - afbrydes denne strøm. Derfor er den bevidste, den provokerede abort en forbrydelse mod Guds love. En forbrydelse, en synd, hvis konsekvens er, at de der deltager i denne handling - kvinden, lægen, eventuelt partneren og andre der støtter indgrebet - i fremtidige jordeliv, inkarnationer, skal frelse lige så mange menneskeliv, som man har taget. Denne bestemmelse, denne lov; at man skal frelse lige så mange liv, som man tager, gælder også for provokeret abort, og med tanke på den udbredte adgang til og brug af provokeret abort, kan man kun gyse ved tanken om al den syndeskyld, som nu bliver opbygget. En syndeskyld som skal sones senere. Ja, vi mennesker har langt igen, før vi for...

Gud har skabt enhver af sine børn med en fri tanke og en fri vilje. Dette betyder i sidste ende muligheden for at udvikle sig til et selvstændigt tankeskabende og suverænt handlende individ. Men det betyder også, at vi har frihed til - for en tid - at vælge mørket. Det vil sige, at friheden betyder, at vi kan komme til at lide. Og det var jo det, der skete, da de Ældste faldt for mørket. Lidelsen kan siges at være frihedens pris.

Se eventuelt også  min nye twitter profil

Det fremgår indirekte af VmL, at tid i sin dybeste grund - udover at være et udtryk for begivenhedernes rækkefølge - er et udtryk for samarbejde mellem tanke og vilje, kvindeligt og mandligt. For den ikke-sammensmeltede tanke og vilje vil tiden opleves som en række øjeblikke med mellemrum imellem. En "stiplet linje" billedligt. Hvorimod for den sammensmeltede tanke-vilje vil tiden opleves som øjeblikke uden mellemrum ("en fuldt optrukken linje" i samme billede). Afstanden mellem øjeblikkene for den ikke-sammensmeltede tanke og vilje er proportional med afstanden mellem tanke og vilje. Dette betyder bla at tiden opleves som gående hurtigere og hurtigere (kosmisk set - åndeligt set) efterhånden som individet udvikler sig, og tanke og vilje nærmer sig hinanden mere og mere.

Når man ser på de muligheder, der frembød sig fra Urkosmos, må man sige, at de var ekstreme. Enten kunne lyset eller mørket sejre - evigt - når først hviletilstanden var brudt. Det er her, tror jeg, vigtigt at sondre mellem de forskellige muligheder, der fandtes, hvis Urtanken og Urviljen faldt for mørket. Hvis dette fald skete fra starten, dvs hvis Tanken og Viljen straks var søgt ind i mørket, er det muligt, at lyset ville bibeholdes som en mulighed. Men hvis faldet var sket efter at Tanken og Viljen oprindeligt var søgt ind i lyset, ville lyset, ifølge VmL, langsomt men uafvendeligt blive opsuget og tilintetgjort af mørket. Den kamp som Tanken og Viljen kæmpede mod mørket var en kamp på liv og død. Enten kunne lyset og livet vinde, eller også kunne mørket og døden. Da først Tanken og Viljen var søgt ind i lyset kunne lyset eller mørket sejre for evigt - samtidig med at den sejrende kraft ville eliminere eller tilintetgøre den besejrede kraft. Dvs enten ville lyset og livet bli...

Sven Tulinius' foredrag i Odense bliver holdt d. 16. oktober 2011 kl 14-16.30 i Beboerhuset, Piledammen, Hvenekildeløkken 58, 5240 Odense NØ. ENTRÉ 25,- Bus nr 31, 32, 51 og 52 kører næsten til døren. Vel mødt!

Check evt også min Twitter profil: CPO på Twitter