Gå videre til hovedindholdet

Platons Philebos

I dialogen Philebos undersøger Platon gennem diskussionsdeltagerne Philebos, Protarchos og Sokrates hvad der er det højeste gode for mennesker og hvordan man opnår et godt liv.

Platon opstiller to ting der i en velproportioneret blanding fører til det gode liv, nemlig tænkning (fornuft) og nydelse eller lykke. Han ender med at vægte tænkningen og specielt dialektikken højest men understreger ved i tanken at isolere de to, tænkning og lykke - et liv i tænkning uden lykke og et i lykke uden tænkning - at vi har brug for begge og at ingen af dem kan undvære den anden.

Men - er der ikke et andet og langt enklere svar på spørgsmålet, hvad der er det højeste gode for mennesker og hvad der fører til et godt liv - nemlig kærligheden?

Dette tydeliggøres ved igen at isolere de to, tænkning og lykke som en enhed (Platons bud på en syntese eller blanding der fører til det gode liv) - et liv i tænkning og lykke men uden kærlighed; hvad ville et sådant liv vel være værd?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.