Gå videre til hovedindholdet

Hos psykiateren

Jeg sad - for mindst 117. gang - i venteværelset hos min privatpraktiserende psykiater, dr. Tics. Overfor mig sad en yngre kvinde med sine to børn, en lille pige og en dreng der nok har været en 13-14 år. Pigen sad og flettede et hjerte af papir; det var hen ad jul. Af og til skottede hun til mig, indtil hun endelig tog mod til sig og sagde, henvendt til mig:

- Er du også skør?

- Ja, svarede jeg i overensstemmelse med sandheden.

- Min bror lider af O...øh, hvad er det nu det hedder, ...OECD, sagde hun stolt.

- Nå. Er det slemt?

- Ja! Han lider fra han slår øjnene op til han går i seng, sagde hun tilfreds.

Hendes bror rokkede lidt på stolen idet han vendte blikket opad. -Det hedder OCD, vrissede han.

- Det var jo det jeg sagde, OECD. Og det er slemt, MEGET slemt.

- Jeg kan ikke sove, sagde jeg nærmest ud i luften uden at tænke på noget bestemt.

- Synger din mor så ikke for dig? ville hun vide.

- Jeg har ingen mor. Og hende jeg havde kunne ikke synge, kun strikke, svarede jeg.

- Strikkede hun så ikke en bamse til dig, som du kunne sove med?

- Nej, en elefant. Men når jeg lå med den, fik jeg hele tiden snabelen i nakken. Så kunne jeg slet ikke sove. Jeg hader elefanter. Jeg kaldte den Jumbo.

Pludselig røg døren til konsultationen op, og dr. Tics stak hovedet ud med et jaget udtryk i ansigtet.

- Carl Petersen! bjæffede han og så rundt på os.

- Ja, svarede jeg, rejste mig og gik indenfor.

Da jeg havde sat mig i den stol han bød mig, sagde han som i dybe tanker:

- 30 mg Zyprexa, ikke? Var det ikke det vi blev enige om?

- Jo.

- Og, æh hæ, du ser stadig djævelen, modtager visse, æh budskaber, hm, ikke sandt?

-Jo.

- Fandens! Så prøver vi at skrue lidt op for Truxalen, prøv med 2 x 50 mg til en start og se om det, æh hæ, kan holde den onde væk. Spørgsmål?

Det sagde jeg nej til, og så var konsultationen forbi. Jeg gik ud i venteværelset igen, hvor jeg så den lille pige kravle rundt på sin bror, der prøvede at holde ansigtet fri af hendes støvler. Hun stod nærmest på hovedet, da hun fik øje på mig.

- Jeg kan synge for dig, sagde hun glad. - Så kan du sove. Men vent til du kommer hjem.

- Tak, svarede jeg. - Hvad hedder du?

- Sofie.

- Vil du have min elefant, Sofie?

Måske kunne den gøre nytte et andet sted. Jeg hader elefanter.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere