Gå videre til hovedindholdet

Hos psykiateren

Jeg sad - for mindst 117. gang - i venteværelset hos min privatpraktiserende psykiater, dr. Tics. Overfor mig sad en yngre kvinde med sine to børn, en lille pige og en dreng der nok har været en 13-14 år. Pigen sad og flettede et hjerte af papir; det var hen ad jul. Af og til skottede hun til mig, indtil hun endelig tog mod til sig og sagde, henvendt til mig:

- Er du også skør?

- Ja, svarede jeg i overensstemmelse med sandheden.

- Min bror lider af O...øh, hvad er det nu det hedder, ...OECD, sagde hun stolt.

- Nå. Er det slemt?

- Ja! Han lider fra han slår øjnene op til han går i seng, sagde hun tilfreds.

Hendes bror rokkede lidt på stolen idet han vendte blikket opad. -Det hedder OCD, vrissede han.

- Det var jo det jeg sagde, OECD. Og det er slemt, MEGET slemt.

- Jeg kan ikke sove, sagde jeg nærmest ud i luften uden at tænke på noget bestemt.

- Synger din mor så ikke for dig? ville hun vide.

- Jeg har ingen mor. Og hende jeg havde kunne ikke synge, kun strikke, svarede jeg.

- Strikkede hun så ikke en bamse til dig, som du kunne sove med?

- Nej, en elefant. Men når jeg lå med den, fik jeg hele tiden snabelen i nakken. Så kunne jeg slet ikke sove. Jeg hader elefanter. Jeg kaldte den Jumbo.

Pludselig røg døren til konsultationen op, og dr. Tics stak hovedet ud med et jaget udtryk i ansigtet.

- Carl Petersen! bjæffede han og så rundt på os.

- Ja, svarede jeg, rejste mig og gik indenfor.

Da jeg havde sat mig i den stol han bød mig, sagde han som i dybe tanker:

- 30 mg Zyprexa, ikke? Var det ikke det vi blev enige om?

- Jo.

- Og, æh hæ, du ser stadig djævelen, modtager visse, æh budskaber, hm, ikke sandt?

-Jo.

- Fandens! Så prøver vi at skrue lidt op for Truxalen, prøv med 2 x 50 mg til en start og se om det, æh hæ, kan holde den onde væk. Spørgsmål?

Det sagde jeg nej til, og så var konsultationen forbi. Jeg gik ud i venteværelset igen, hvor jeg så den lille pige kravle rundt på sin bror, der prøvede at holde ansigtet fri af hendes støvler. Hun stod nærmest på hovedet, da hun fik øje på mig.

- Jeg kan synge for dig, sagde hun glad. - Så kan du sove. Men vent til du kommer hjem.

- Tak, svarede jeg. - Hvad hedder du?

- Sofie.

- Vil du have min elefant, Sofie?

Måske kunne den gøre nytte et andet sted. Jeg hader elefanter.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.
Send en kommentar
Læs mere