Gå videre til hovedindholdet

Gud, Lysets og kærlighedens Almagt

Hvis vi antager at Gud findes, og at Han er Lysets og kærlighedens Almagt, hvordan mon Han så ser på verden i dag?

Ligesom det kan være konstruktivt at se og filtrere de religiøse tekster gennem dette billede af Gud, kan det være konstruktivt at holde billedet op mod sine egne og sine medmenneskers handlinger.

Hvordan mon Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, ser på de mennesker, der sprænger sig selv i luften i Hans navn og prøver at tage så mange uskyldige som muligt med i døden?

Hvordan mon Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, ser på de mennesker, der som vilde overfalder andre stater og mennesker enten som hævn eller for at standse nogle enkelte menneskers ondskab?

Hvordan mon Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, ser på de mennesker, der slavebinder og tyrraniserer hele folk, kuer, piner og henretter tusinder, mennesker der tilsniger sig eller med vold røver magt uden at være den værdig?

Hvordan mon Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, ser på al den vold, alt det blod der udgydes blandt mennesker, Hans børn?

Hvordan mon det er for Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, at høre de gensidige hadefulde råb og fordømmelser mennesker imellem?

Hvordan mon det er for Ham at høre voldstalen, at høre de mange, der hidser op og gør vold til det næste skridt?

Hvordan mon Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, ser og føler det ved den grænseløse lidelse og smerte som er så mange til del?

Hvordan mon Han ser på verden i dag?

Hvordan?

Hvordan kan vi gøre det?

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere