Gå videre til hovedindholdet

Gud, Lysets og kærlighedens Almagt

Hvis vi antager at Gud findes, og at Han er Lysets og kærlighedens Almagt, hvordan mon Han så ser på verden i dag?

Ligesom det kan være konstruktivt at se og filtrere de religiøse tekster gennem dette billede af Gud, kan det være konstruktivt at holde billedet op mod sine egne og sine medmenneskers handlinger.

Hvordan mon Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, ser på de mennesker, der sprænger sig selv i luften i Hans navn og prøver at tage så mange uskyldige som muligt med i døden?

Hvordan mon Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, ser på de mennesker, der som vilde overfalder andre stater og mennesker enten som hævn eller for at standse nogle enkelte menneskers ondskab?

Hvordan mon Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, ser på de mennesker, der slavebinder og tyrraniserer hele folk, kuer, piner og henretter tusinder, mennesker der tilsniger sig eller med vold røver magt uden at være den værdig?

Hvordan mon Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, ser på al den vold, alt det blod der udgydes blandt mennesker, Hans børn?

Hvordan mon det er for Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, at høre de gensidige hadefulde råb og fordømmelser mennesker imellem?

Hvordan mon det er for Ham at høre voldstalen, at høre de mange, der hidser op og gør vold til det næste skridt?

Hvordan mon Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, ser og føler det ved den grænseløse lidelse og smerte som er så mange til del?

Hvordan mon Han ser på verden i dag?

Hvordan?

Hvordan kan vi gøre det?

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere