Gå videre til hovedindholdet

På bar 8

Da jeg var ung var jeg cowboy og prøvede med lasso at indfange bissende flokke af kvæg og vilde heste i en højere sags tjeneste - ren rock'n roll; så opdagede jeg en dag at jeg selv var en okse, spændte resigneret åget over skuldrene og forsøgte selv at trække ploven og tilså markerne og høste det der nu kom op. Ikke så meget rock'n roll, mere sit'n think.

Nu sad jeg efter endnu en dag i marken på Det rene Vanvid i nypresset og rent jakkesæt, lidt god aftershave til at dæmpe lugten af mark og sved, parat til selv at blive indfanget; jeg længtes efter suset, en kvinde med duft og dybe mørke øjne; en tom tavle hvorpå jeg kunne nedskrive mine håb og min frygt; et spejl hvori jeg kunne se mine sejre og nederlag; et ansigt; hvad som helst.

Og hvad sker: Stina kommer brasende ind, møver sig med sin mægtige krop af form som en hval over til mit bord hvor jeg sad og spyttede i min tredje dobbelte Jack Daniels, og råber højt uden at tage sig af mine finere sjælsrørelser:

- Røvhul, røvhul og tre gange røvhul! Du lovede at betale det du skylder mig senest i går, du tager ikke telefonen og når jeg forsøger at kontakte dig telepatisk får jeg en åndssvag kvindestemme der påstår at du er emigreret til Sydpolen i øret. Og så sidder du her og bruger pengene selv. Mine penge. Hvad bilder du dig egentlig ind?

Det var rigtig nok. Jeg skyldte hende 350 kr som jeg havde bonget af hende forleden. Nu var det regnskabets time. Men Stina er nok stor og stærk, men hun har ikke opfundet hverken krudtet, den dybe tallerken eller udformet det teoretiske grundlag for raketvidenskaben. Så jeg prøvede med:

- Okay, jeg skylder dig de 350 stærke. De er her, værsgo. Men giver du så ikke en drink nu hvor du har penge, bare det sædvanlige?

Hun førte langsomt højre pegefinger op til tindingen, som om en tanke eller to spærrede for hinanden der og hver især prøvede at råbe hende op. Så lyste hun op i et smil og sagde blidt:

- Altid for dig, baby. Lad mig så høre hvor du har været i dag og hvad du har lavet. Har du snakket med Brian? Han...

Jeg hørte ikke længere efter, jeg glædede mig kun til igen senere at mærke hendes store nøgne krop under mig, forsøge at vække kvinden i hende og manden i mig selv, og jeg tænkte; hva faen, det går sgu nok det hele...

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere