Gå videre til hovedindholdet

På bar 8

Da jeg var ung var jeg cowboy og prøvede med lasso at indfange bissende flokke af kvæg og vilde heste i en højere sags tjeneste - ren rock'n roll; så opdagede jeg en dag at jeg selv var en okse, spændte resigneret åget over skuldrene og forsøgte selv at trække ploven og tilså markerne og høste det der nu kom op. Ikke så meget rock'n roll, mere sit'n think.

Nu sad jeg efter endnu en dag i marken på Det rene Vanvid i nypresset og rent jakkesæt, lidt god aftershave til at dæmpe lugten af mark og sved, parat til selv at blive indfanget; jeg længtes efter suset, en kvinde med duft og dybe mørke øjne; en tom tavle hvorpå jeg kunne nedskrive mine håb og min frygt; et spejl hvori jeg kunne se mine sejre og nederlag; et ansigt; hvad som helst.

Og hvad sker: Stina kommer brasende ind, møver sig med sin mægtige krop af form som en hval over til mit bord hvor jeg sad og spyttede i min tredje dobbelte Jack Daniels, og råber højt uden at tage sig af mine finere sjælsrørelser:

- Røvhul, røvhul og tre gange røvhul! Du lovede at betale det du skylder mig senest i går, du tager ikke telefonen og når jeg forsøger at kontakte dig telepatisk får jeg en åndssvag kvindestemme der påstår at du er emigreret til Sydpolen i øret. Og så sidder du her og bruger pengene selv. Mine penge. Hvad bilder du dig egentlig ind?

Det var rigtig nok. Jeg skyldte hende 350 kr som jeg havde bonget af hende forleden. Nu var det regnskabets time. Men Stina er nok stor og stærk, men hun har ikke opfundet hverken krudtet, den dybe tallerken eller udformet det teoretiske grundlag for raketvidenskaben. Så jeg prøvede med:

- Okay, jeg skylder dig de 350 stærke. De er her, værsgo. Men giver du så ikke en drink nu hvor du har penge, bare det sædvanlige?

Hun førte langsomt højre pegefinger op til tindingen, som om en tanke eller to spærrede for hinanden der og hver især prøvede at råbe hende op. Så lyste hun op i et smil og sagde blidt:

- Altid for dig, baby. Lad mig så høre hvor du har været i dag og hvad du har lavet. Har du snakket med Brian? Han...

Jeg hørte ikke længere efter, jeg glædede mig kun til igen senere at mærke hendes store nøgne krop under mig, forsøge at vække kvinden i hende og manden i mig selv, og jeg tænkte; hva faen, det går sgu nok det hele...

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere