Gå videre til hovedindholdet

Den evige flygtning

Denne tekst er fiktion. Enhver lighed med eksisterende personer, steder og organisationer er tilfældig og ikke tilstræbt.

For at afbøde de værste følger af Syriens menneskekværn besluttede Ministerrådet endelig at udstede gratis flybilletter, gratis indkvartering i bekvemme boliger med god mad, rene senge og lægehjælp til børn og deres forældre, der uden skyld var fanget i det jordiske helvede og som hidtil havde forsøgt under livsfare og ofte forgæves at flygte over Middelhavet i synkefærdige plimsollere.

Ministerrådet forventede ikke tak for denne hjælp men formulerede et samlet notat om den desperate situation og slog fast, at dette blot var en naturlig konsekvens af de internationale konventioner og de universelle menneskerettigheder. "Dette er hvad vi er forpligtet til. Hvis vi svigter nu, forsvinder de værdier vi bygger på og sammen med det vores eksistensberettigelse. Hvis vi svigter nu hvor disse værdier skal stå sin prøve vil Unionen langsomt men sikkert falde fra hinanden", udtalte formanden i en kort pressemeddelelse.

Et enkelt medlem af Parlamentet foreslog at bombe landet, men det blev afvist som latterlig fuldemandssnak. Desuden var det pågældende medlem kendt som lidt af en bølle; kort sagt blev han afvist med skuldertræk og fnys eller latter.

Vi stod i lufthavnen og så de knuste mennesker komme ind i ankomsthallen og vi gøs da vi så deres blikke, der sagde så meget som: Tak, men vores hjerter er knuste.

Da antallet af hotelværelser ikke slog til i vores by, hvor vi var ivrige efter at modtage de fordømte med værdighed, dannede vi en borgergruppe, der tilbød supplerende indkvartering. Vi var lige så knuste som de ulykkelige; hele situationen, slagteriet til ingen verdens nytte, stillede spørgsmålstegn ved menneskeartens berettigelse. Vi følte det alle; dette var det mindste vi kunne gøre.

Jeg tænkte endnu en gang på Elsa Morantes fræsende anklage mod historien, en anklage som dagligt voksede og blev mere og mere tung men også sand.

Med hvilken ret sker dette? Hvor længe skal det fortsætte? Skam over det mislykkede og uværdige menneske!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...