Gå videre til hovedindholdet

På bar 7

De fleste ser mest på huset, færre på den der bor i det. De fleste ser mest på bilen og mindre på chaufføren; derfor kører vi - som i sorg - bag tonede ruder.

De fleste lever som en dirrende streng, der hvert øjeblik truer med at briste; få finder læ under de høje træer.

Dette var omtrent det min visdom beløb sig til, og det var jeg netop ved at forklare Nicky, bartenderen. Pludselig brød han års tavshed og sagde:

- Man kan enten grine eller græde over livets bedrøvelighed.

Så førte han hånden op for munden som om han havde sagt noget sjofelt. Han tav.

Det var quizaften på Det rene Vanvid. Jeg sad på hold med to yngre mænd og en kvinde omkring de 40. Måske en missekat. Tilpas bred over hofterne. Sikkert god til at føde.

Jeg faldt hen i grublerier efter stoikeren Nickys bemærkning, og mine tanker drejede sig endnu en gang i retning af spørgsmålet om hvad kvinder egentlig vil have og hvorfor jeg var alene.

Hvad vil kvinder have?

- Pølse! skreg missekatten ved mit bord. Jeg for sammen. Var det svaret på mit spørgsmål eller på et quizspørgsmål? Jeg havde været lidt uopmærksom, så jeg vidste det ikke og turde ikke spørge.

- Rigtigt! sagde quizmasteren, - 50 point til bord 3. - Nu kommer sidste spørgsmål. Er I klar til finalen? Husk, det gælder et års forbrug af drinks.

Jeg sad uroligt i sædet, nervøs, parat.

Quizmasteren trak det lidt ud; så så han ud over os deltagere, og råbte:

-Hvad drikker Møller?

Fra alle borde kom det prompte:

Øller, øller, øller...

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere