De fleste ser mest på huset, færre på den der bor i det. De fleste ser mest på bilen og mindre på chaufføren; derfor kører vi - som i sorg - bag tonede ruder.
De fleste lever som en dirrende streng, der hvert øjeblik truer med at briste; få finder læ under de høje træer.
Dette var omtrent det min visdom beløb sig til, og det var jeg netop ved at forklare Nicky, bartenderen. Pludselig brød han års tavshed og sagde:
- Man kan enten grine eller græde over livets bedrøvelighed.
Så førte han hånden op for munden som om han havde sagt noget sjofelt. Han tav.
Det var quizaften på Det rene Vanvid. Jeg sad på hold med to yngre mænd og en kvinde omkring de 40. Måske en missekat. Tilpas bred over hofterne. Sikkert god til at føde.
Jeg faldt hen i grublerier efter stoikeren Nickys bemærkning, og mine tanker drejede sig endnu en gang i retning af spørgsmålet om hvad kvinder egentlig vil have og hvorfor jeg var alene.
Hvad vil kvinder have?
- Pølse! skreg missekatten ved mit bord. Jeg for sammen. Var det svaret på mit spørgsmål eller på et quizspørgsmål? Jeg havde været lidt uopmærksom, så jeg vidste det ikke og turde ikke spørge.
- Rigtigt! sagde quizmasteren, - 50 point til bord 3. - Nu kommer sidste spørgsmål. Er I klar til finalen? Husk, det gælder et års forbrug af drinks.
Jeg sad uroligt i sædet, nervøs, parat.
Quizmasteren trak det lidt ud; så så han ud over os deltagere, og råbte:
-Hvad drikker Møller?
Fra alle borde kom det prompte:
Øller, øller, øller...
Kommentarer
Send en kommentar