Gå videre til hovedindholdet

Tanke-vilje-enhed

I "Spørgsmål og Svar II" no 64 afhandles det problem, hvordan de ældstes tanke og vilje kunne påvirkes af mørket, det onde, selv om de fra Guds hånd var skabt af rent lys. Det siges, at Gud, da han skabte dem (og alle andre) var nødt til at adskille den tanke og vilje enhver af dem fik tildelt, en tanke og vilje der i Gud oprindeligt var fast sammensmeltet. Dette gjorde Gud for at aktivere den latente, uvirksomme indsugningsevne (gjort uvirksom da Urtanken og Urviljen smeltede sammen og Gud fremstod som personlighed) for at de ældstes (og alle andres) tilegnelse af lyset og kamp mod og overvindelse af mørket kunne blive selvstændig og reel.

Denne adskilte tanke og vilje som enhver har fået tildelt kan betragtes som en åben ringstruktur, som sluttes, lukkes når tanke og vilje smelter sammen ved åndens kulmination. Når ringen er sluttet, når ånden er kulmineret, er ånden men ikke det fysiske og det astrale legeme herunder den fysiske og astrale hjerne beskyttet mod mørket. Derfor kan man stadig under inkarnation efter kulminationen (sammensmeltningen) opleve lidelse forårsaget af det mørke der i denne verden uværgerligt vil påvirke legemet. Både det astrale og det fysiske legeme er i sig selv skabt af mørke; derfor vil både ydre og indre mørke (fx det mørke der findes i den astrale hjerne) kunne påvirke legemet (altså både det fysiske og det astrale). Dette har særlig betydning for de yngste, som fortsætter deres inkarnationer også efter kulminationen.

Tanke-vilje-enhed bør ikke betragtes som en form for slutning, en fuldkommengørelse, eller at man da er "perfekt" og ikke udvikler sig videre, men derimod nærmere som en begyndelse. Den videre udvikling består i en stadig styrkelse af den sluttede ring ved yderligere sammensmeltninger.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...