I "Spørgsmål og Svar II" no 64 afhandles det problem, hvordan de ældstes tanke og vilje kunne påvirkes af mørket, det onde, selv om de fra Guds hånd var skabt af rent lys. Det siges, at Gud, da han skabte dem (og alle andre) var nødt til at adskille den tanke og vilje enhver af dem fik tildelt, en tanke og vilje der i Gud oprindeligt var fast sammensmeltet. Dette gjorde Gud for at aktivere den latente, uvirksomme indsugningsevne (gjort uvirksom da Urtanken og Urviljen smeltede sammen og Gud fremstod som personlighed) for at de ældstes (og alle andres) tilegnelse af lyset og kamp mod og overvindelse af mørket kunne blive selvstændig og reel.
Denne adskilte tanke og vilje som enhver har fået tildelt kan betragtes som en åben ringstruktur, som sluttes, lukkes når tanke og vilje smelter sammen ved åndens kulmination. Når ringen er sluttet, når ånden er kulmineret, er ånden men ikke det fysiske og det astrale legeme herunder den fysiske og astrale hjerne beskyttet mod mørket. Derfor kan man stadig under inkarnation efter kulminationen (sammensmeltningen) opleve lidelse forårsaget af det mørke der i denne verden uværgerligt vil påvirke legemet. Både det astrale og det fysiske legeme er i sig selv skabt af mørke; derfor vil både ydre og indre mørke (fx det mørke der findes i den astrale hjerne) kunne påvirke legemet (altså både det fysiske og det astrale). Dette har særlig betydning for de yngste, som fortsætter deres inkarnationer også efter kulminationen.
Tanke-vilje-enhed bør ikke betragtes som en form for slutning, en fuldkommengørelse, eller at man da er "perfekt" og ikke udvikler sig videre, men derimod nærmere som en begyndelse. Den videre udvikling består i en stadig styrkelse af den sluttede ring ved yderligere sammensmeltninger.
Denne adskilte tanke og vilje som enhver har fået tildelt kan betragtes som en åben ringstruktur, som sluttes, lukkes når tanke og vilje smelter sammen ved åndens kulmination. Når ringen er sluttet, når ånden er kulmineret, er ånden men ikke det fysiske og det astrale legeme herunder den fysiske og astrale hjerne beskyttet mod mørket. Derfor kan man stadig under inkarnation efter kulminationen (sammensmeltningen) opleve lidelse forårsaget af det mørke der i denne verden uværgerligt vil påvirke legemet. Både det astrale og det fysiske legeme er i sig selv skabt af mørke; derfor vil både ydre og indre mørke (fx det mørke der findes i den astrale hjerne) kunne påvirke legemet (altså både det fysiske og det astrale). Dette har særlig betydning for de yngste, som fortsætter deres inkarnationer også efter kulminationen.
Tanke-vilje-enhed bør ikke betragtes som en form for slutning, en fuldkommengørelse, eller at man da er "perfekt" og ikke udvikler sig videre, men derimod nærmere som en begyndelse. Den videre udvikling består i en stadig styrkelse af den sluttede ring ved yderligere sammensmeltninger.
Kommentarer
Send en kommentar