Gå videre til hovedindholdet

7 digte

I


Skrig

sømmet op på himlen
korsfæstet mellem himmel og dyb
hænger jeg
tynget til jorden


Knude

jeg straffer mig selv
jeg dolker mig selv i ryggen
for hvert skridt
et ønske om at gøre noget
jeg ikke kan leve med
og blive til intet

Skyen

gennemlyse
det mørke urolige vand under dig
pikken og dit køn
hvert ord hver tanke hvert sekund
afgørende
gud og djævelen
svømmer i dette vand
i dit hår
som skjuler gådens løsning


II


Knappenåle

på gadehjørnet
står gud og djævelen og puster balloner op
folks egoer
jeg drømmer om balloner og knappenåle


Stjerner

med begge ben solidt plantet
i fjerne stjerner
er jeg fremmed
drømmer
om en jord som kan bære os


Konstatering

når mennesker vil være gud
går de i byen med djævelen og fisker sjæle
djævelen hvisker: her er al sandhed
gå ud i verden og gør alle folkeslag til mine disciple
som slangen sagde til ham
når mennesker dømmer som gud
bliver drømmen om himlen
til helvedes realitet


Idé om evighed

missionæren står
med en bog i den venstre hånd
en pistol i den højre
-læs, hvæser han
sætter dig pistolen for panden
spænder hanen
du er nu klar til at læse
om kærlighed
sidst i bogen er der et lille afsnit
om evighed
og tyggegummi
du skal tygge evigt står der
faderen sønnen helligånden
missionæren slår en boble

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...