Gå videre til hovedindholdet

Drifter, instinkter og sex

Hvis man anvender den sondring mellem drifter og instinkter som "Vandrer mod Lyset!" indeholder - drifter forstået som noget fællesmenneskeligt (nedlagt i vores astrale genparter eller hjerner af skaberne af det fysiske legeme (de ældste)) og instinkter forstået som noget individuelt som vi i tidens løb har erhvervet - på godt og ondt - i kampen for livet - kan en yderligere distinktion tænkes med hensyn til sex, idet vi samtidig tænker på beskrivelsen i Tillægget til "Spørgsmål og Svar I" af menneskelegemet som skabt polygamt, dvs med tilbøjelighed eller behov for flere eller mange sexpartnere.

Det er således muligt, at drifterne tilskynder os til at have sex med alle vi konkret kommer i kontakt med (det polygame vilkår), mens instinkterne i sexuel henseende er selektive - i overensstemmelse med evolutionsteorien - idet kampen for livet og den stadige menneskelige formering i tidens løb har lært os "kun" eller overvejende at have sex med partnere, der kan give et levedygtigt og stærkt afkom, simpelthen fordi de svage historisk er blevet siet fra, enten ved udstødelse fra gruppen (eller samfundet) eller fordi de er bukket under i kampen for livet. Da det ser ud til, at den sexuelle tiltrækning eller frastødning (det selektive, instinktive ved sex eller med andre ord den sexuelle værdi vi tillægger en anden (positiv eller negativ)) overvejende er nedlagt i generne, kan det tænkes, at instinkterne - også i generel forstand (altså ikke kun med hensyn til sex og formering) ligeledes skal søges i menneskets genetiske kode (DNA).

Det er klart at der - hvis denne teori er rigtig - forekommer afvigelser fra reglen, fx ved den kendsgerning at en relativt stor gruppe mennesker er homosexuelle. Men selve sondringen - drifter (det polygame) og det instinktive (selektive) vilkår - er måske holdbar.

Anlægger man herudover en etisk vinkel angående menneskets generelle vilkår i denne verden - er det klart hvor besværlige disse vilkår - også med hensyn til sex - er for mennesker. Med hensyn til sex er vi da under beskydning fra tre fronter: Det driftsmæssige (alle som partnere), det instinktive (udvalgte partnere) og så ånden (det strengt monogame). Derfor er det ikke så sært, at mange mennesker oplever mange indre og ydre konflikter i forbindelse med sex - skyld og skam og konflikter i forbindelse med åndens krav om troskab og den dobbelte (driftmæssige og instinktive) tilskyndelse til mange (eventuelt nøje udvalgte) partnere, det sexuelle behov fra den dobbelte tilskyndelse selv om livsomstændigheder (fx fattigdom eller sygdom) gør at det ikke er ønskeligt set fra åndens synspunkt at sætte børn i verden osv osv.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere