Carsten Ploug Olsen

(I hereby present an english translation of my latest blogpost. I have made it myself, and I want to apologize in advance for any inaccuracy in the translation) The concept of human development, that humans develop physically and mentally (spiritually) througout their hole lives, and potentially eternally, is no doubt a good, healthy and constructive idea. But if this concept is being combined with a concept of a certain end, a point in life when you imagine to reach perfection, however different this perfection is understood by different people - in a religious framework perhaps even divinity - the concept easily becomes destructive - it may become a concept of death - if in reality life is exactly to develop (eternally) and that perfection is unreachable for humans. In any case we never become like God. If life is to develop, then the concept of the end of development - perfection or the divine - is the quite contrary; that is - death. If this is correct, this concept is a sort...

Tanken om menneskelig udvikling, at mennesket naturligt udvikler sig fysisk og psykisk, åndeligt, gennem hele livet, og potentielt evigt, er uden tvivl en god og sund og konstruktiv idé. Men hvis ideen bliver knyttet sammen med en forestilling om et vist slutpunkt for udviklingen, et punkt hvor man når det perfekte, hvad man så end ligger i dette, og hvilket naturligvis kan være meget forskelligt - i religiøse sammenhænge måske endda det guddommelige - bliver ideen let destruktiv; det bliver til en idé om døden - hvis virkeligheden er, at vi netop udvikler os hele tiden (og evigt) og aldrig når det perfekte og i hvert fald ikke det guddommelige (bliver lig Gud). Hvis livet netop er udvikling, bliver en idé om udviklingens slutning (det perfekte eller guddommelige) til det modsatte - altså døden. Hvis dette er rigtigt er der tale om en art mental korsslutning, der kan skabe ikke så få lidelser for et menneske. Dels vil et menneske, der har denne idé, ideen om at blive eller skulle v...

I Skrig sømmet op på himlen korsfæstet mellem himmel og dyb hænger jeg tynget til jorden Knude jeg straffer mig selv jeg dolker mig selv i ryggen for hvert skridt et ønske om at gøre noget jeg ikke kan leve med og blive til intet Skyen gennemlyse det mørke urolige vand under dig pikken og dit køn hvert ord hver tanke hvert sekund afgørende gud og djævelen svømmer i dette vand i dit hår som skjuler gådens løsning II Knappenåle på gadehjørnet står gud og djævelen og puster balloner op folks egoer jeg drømmer om balloner og knappenåle Stjerner med begge ben solidt plantet i fjerne stjerner er jeg fremmed drømmer om en jord som kan bære os Konstatering når mennesker vil være gud går de i byen med djævelen og fisker sjæle djævelen hvisker: her er al sandhed gå ud i verden og gør alle folkeslag til mine disciple som slangen sagde til ham når mennesker dømmer som gud bliver drømmen om himlen til helvedes realitet Idé om evighed ...

Eksisterer verden? Dette er det ontologiske grundspørgsmål som gør, at indtil det kan besvares, er al anden erkendelse usikker og kan betvivles. Jeg vil her prøve at kaste lys over dette spørgsmål. Jeg vil starte med at undersøge, om noget eksisterer. Nemlig om; 1) Tanken eksisterer 2) Viljen eksisterer 3) Lyset eksisterer 4) Mørket eksisterer Jeg vil anvende den videnskabelige metode og på den måde jeg har gjort det i indlægget "Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)" dvs sikre en uafhængig verifikation af enhver som læser dette. Ad 1) Tankens eksistens har jeg søgt at bevise i det nævnte indlæg og derfor vil jeg ikke gentage det her. Ad 2) Viljens eksistens. Hvis enhver der læser dette kan bekræfte, at han eller hun mindst én gang i sit liv har handlet bevidst og villet, og hvis vi ved en bevidst og villet handling forstår en viljesaktivitet, en vilje, er viljens eksistens bevist i henhold til den videnskabelige metode med kravet om objektiv uafhængig v...

I "Spørgsmål og Svar II" no 64 afhandles det problem, hvordan de ældstes tanke og vilje kunne påvirkes af mørket, det onde, selv om de fra Guds hånd var skabt af rent lys. Det siges, at Gud, da han skabte dem (og alle andre) var nødt til at adskille den tanke og vilje enhver af dem fik tildelt, en tanke og vilje der i Gud oprindeligt var fast sammensmeltet. Dette gjorde Gud for at aktivere den latente, uvirksomme indsugningsevne (gjort uvirksom da Urtanken og Urviljen smeltede sammen og Gud fremstod som personlighed) for at de ældstes (og alle andres) tilegnelse af lyset og kamp mod og overvindelse af mørket kunne blive selvstændig og reel. Denne adskilte tanke og vilje som enhver har fået tildelt kan betragtes som en åben ringstruktur, som sluttes, lukkes når tanke og vilje smelter sammen ved åndens kulmination. Når ringen er sluttet, når ånden er kulmineret, er ånden men ikke det fysiske og det astrale legeme herunder den fysiske og astrale hjerne beskyttet mod mørket. De...

I en vis forståelse af mennesket forestiller man sig det som en art avanceret maskine bestående udelukkende af fysisk stof. Hvis denne teori er korrekt, må følgen være, at udsat for de og de påvirkninger, fx sociale begivenheder, betragtningen af kunstværker osv må et menneske nødvendigvis tænke og handle sådan og sådan på ganske bestemte måder, der ikke kan være anderledes. Hermed kan det siges, at det syn eller den tanke, der ligger under opfattelsen af mennesket som en (avanceret) maskine (eller et dyr) er, at verden grundlæggende er død. Hvis livet (for mennesker) er at tænke og handle frit eller mere eller mindre frit (idet vi anerkender den betydning ydre påvirkninger og indre impulser kan have på vores tanker og handlinger) er mennesket opfattet som maskine ikke egentlig levende. Men - som allerede antydet - det at mennesket har et valg med hensyn til hvordan det vil handle, at det har en vilje, jeg kan vælge at gøre sådan og sådan, men jeg kan også lade være gør, at mennesk...

Begær kan - selv om mange nok vil sige det modsatte - opfattes som en form for mørke, det onde ud fra den tanke, at begær i sin grundnatur er at ville bemægtige sig noget med magt uden hensyn til andet end sig selv. Hvis et begær er rettet mod en person opstår det vi kalder forelskelse. Begæret kan da både være fokuseret på selve personen eller være fx seksuelt. Og derfor er forelskelse en form for mørke. Hvis dette er rigtigt og man samtidig accepterer tanken om mørkets, det ondes dualitet, som jeg har skrevet om mange gange, kan man søge efter forelskelsens modsætning, idet vi opfatter forelskelse som den ene side, den "lyse" af et bestemt mørke. Dets sorte side finder jeg i begrebet had - og det opfatter jeg som forklaringen på det mundheld der siger, at der ikke er langt fra kærlighed til had. Jo, det er der, for kærlighed og forelskelse er to forskellige ting, det ene, kærlighed hører til lyset, den er dets essens, og det ville være sandt, hvis man sagde, at der ikke...

en overflade af guld men et indre styrt det er som om der er ingen det eller en sort slave råddenskab og skyld kun kærligheden kan give dig et ansigt riders on the storm

I den vulgære - man kunne også sige kulørte - litteratur af åndeligt tilsnit - den såkaldt spirituelle tradition - finder man ofte det standpunkt, den tanke, at "alt i grunden er ét" og at det skulle være det højeste et menneske kan nå åndeligt at erkende denne enhed. Det er muligvis det samme fænomen, den samme tanke eller måske oplevelse, der ligger til grund for de såkaldte "mystikeres" oplevelse af enhed, forening med Gud. Man kan også finde spor af tanken i den (forvrængede) udlægning af Buddhas lære om Nirvana, der oprindeligt fra Buddhas side (ifølge "Vandrer mod Lyset!") var ment som en uløselig forbindelse med Gud, ikke personlighedens opløsning, som den nutidige fortolkning af tanken synes at hævde. Men hvis "Vandrer mod Lyset!" er udgangspunktet, er det klart, at standpunktet, tanken "alt er ét" ikke kan opretholdes. I dette værk beskrives verden grundlæggende at bestå af fire ting eller fænomener: Tanke, vilje, lys (de...

Hos forfatteren, Marcel Proust (1871-1922), møder vi i værket, "På sporet af den tabte tid", den tanke, at en (skønlitterær) forfatter egentlig altid skriver det samme værk. Hvis dette er en korrekt iagttagelse kan grunden være, at en skønlitterær forfatter ofte skriver ud fra en grundlæggende smerte eller et grundlæggende eksistentielt problem som man prøver at løse ved at udtrykke sig kunstnerisk. Filminstruktøren, Ingmar Bergman (1918-2007), sagde engang noget lignende på den måde, at for ham var det at skabe film som at kredse med tungen om en syg og smertende tand. Selv har jeg prøvet at udtrykke det ved at sige, at det at skrive (eller generelt at udtrykke sig kunstnerisk), behovet for at skrive (eller udtrykke sig kunstnerisk generelt) kan skyldes et indre sår, der bliver ved med at bløde, og i det øjeblik såret heles, ikke gør ondt mere, hvis dette sker, stopper produktionen. Det kan altså siges, at grunden til at man hele tiden som kunstner søger tilbage til det ...

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken. Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur? Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne f...

Hvad er magt? Hvad former virkeligheden? Det slår mig ved læsning af forskellige filosofiske tekster, at bag den virkelighed, vi kan iagttage, ligger ideer, og bag ideerne - tanker. Menneskers tanker bliver til den virkelighed vi kender, mennesker former virkeligheden gennem deres tanker og ideer - de tanker og ideer som bliver til handling. En hermed beslægtet tanke finder vi fx hos den engelske filosof, John Stuart Mill (1806-1873). Denne tanke kan illustreres med et eksempel; statstænkningen. Det vi kender fx i Danmark i dag med hensyn til vores politiske forhold - det konstitutionelle monarki og demokrati og magtens tredeling mv - har ikke altid været sådan. Forud er gået en periode med enevælde og før det feudalisme osv. I statstænkningen har forskellige filosoffer gjort sig nogle tanker om hvordan staten egentlig er blevet til, og forestiller sig hvordan menneskets "urtilstand" har været og hvordan vi derfra har dannet de samfund vi kender. Nogle, fx Thomas Hobb...

I "Vandrer mod Lyset!" siges det, at mennesket fra Guds hånd er udstyret med en tanke (og vilje), der i sig har en naturlig evne til at udvikle sig, og at denne udvikling vil fortsætte evigt. Derfor kan det give mening at sige, at vores erkendelse af virkeligheden gennem tanken, vores billede af virkeligheden, vil blive stadig mere og mere dækkende og nøjagtigt. Det kan altså give mening erkendelsesmæssigt at modstille begreberne om virkeligheden og vores billede af virkeligheden. Det er vigtigt her at forstå, hvis man accepterer denne skelnen, altså mellem virkelighed og billedet af virkeligheden, dels at det billede vi har af virkeligheden er individuelt, dels at vi ikke står udenfor virkeligheden og betragter virkeligheden, men derimod er en del af virkeligheden. Det billede vi hver især har af virkeligheden kan grundliggende set være enten statisk eller dynamisk, forstået på den måde, at man kan betragte virkeligheden som noget én gang for alle givet og uforanderlig...

tanker kan fødes af kærlighed og tanker kan fødes af had tanker har magt nogle af de tanker vi har bliver til handling hvis dette er tankens magt er der meget had i vores tanker kan vi stoppe det? ja hvordan? gennem tilgivelse

I forlængelse af de to indlæg om den kristne kirkes nødvendige tilbundsgående reformation vil jeg her brede reformationsperspektivet ud til at gælde a l religion, der forkynder, hævder eller antager 1) at Gud eksisterer 2) at Gud er altings skaber 3) at Gud er alkærlig og 4) at djævelen og alle fortabte på dommedag skal straffes evigt Undersøgelsen kommer derfor også til at omfatte ikke bare kristendommen men også fx islam og mormonisme, hvis det er rigtigt forstået, at disse religioner rummer disse antagelser eller læresætninger, hvad form de så end har i disse to religioner. Jeg vil starte med at sige, at tanken om forudbestemmelsen hvad form den så end måtte have i de forskellige religioner (fx hos Augustin og dermed i katolicismen - i det omfang dette standpunkt stadig hævdes her) med det samme må betragtes som en ugyldig tanke, da det ikke på nogen måde kan forsvares at hævde, at Gud er alkærlig men samtidig fra evighed har ordnet det sådan at nogle skulle frelses og andr...

Kristendommens fundament er forsoningslæren - den lære der siger, at mennesket kan opnå frelse ved at tro på at Jesus har sonet alles synder ved sin død på korset og efterfølgende opstandelse. Udover de argumenter mod denne lære som jeg tidligere har fremsat og de argumenter som findes i "Vandrer mod Lyset!" med tilhørende skrifter (herunder specielt "Forsoningslæren og genvejen") vil jeg her tilføje følgende: Hvis forsoningslæren er sand må vi antage, at forholdene i verden er, at helvede eksisterer og at vi kun kan frelses fra helvede ved at tro på Jesu soningsdød. Hvis helvede ikke eksisterer, er forsoningslæren og Jesu offer meningsløse, da vi så ikke har behov for frelse. Vi antager altså at helvede eksisterer, helvede forstået som et sted, hvor de fortabte skal straffes evigt. Vi antager videre, at det ligger i menneskets egen magt at vælge om man vil tro eller ej. Hvis det ikke ligger i vores egen magt om vi vil tro eller ikke og det er Gud der indgiver...

I disse år er det mit indtryk, at der sker en bevægelse indenfor den kristne kirke, så man mere og mere bevæger sig væk fra alle helvedesforestillinger og fokuserer mere og mere på Jesu kærlighedsbudskab. Med ordet kirke må man imidlertid skelne i hvert fald mellem den katolske og den protestantiske eller luthersk-evangeliske. Dette er godt. Jeg ved dog ikke, om det også gælder den katolske kirke, men det er mit indtryk uden at vide det med bestemthed, at det gælder den lutherske, herunder den danske folkekirke. Jeg vil i denne undersøgelse fokuserer på dette punkt, konsekvensen for kirken hvis man opgiver tanken om helvede og fortabelsen, samt et andet kernepunkt der i hvert fald gælder historisk, nemlig forestillingen om forudbestemmelsen, prædestinationen, som den katolske kirke har fælles med den protestantiske, da både Augustin, der havde afgørende indflydelse på den katolske kirke, og Luther (i skriftet, "Om den trælbundne vilje") hævder denne lære, og altså afviser...

Hvis man prøver at grave et spadestik dybere end betragtningen om mørkets dualitet, dets "lyse" og dets rent sorte side, og forsøger at forstå hvad der ligger bag, kan det siges, at netop dette, skabelsen af to yderpoler, den "lyse" og den sorte side, selve denne opdeling, som har fået et udtryk i den såkaldte "del og hersk" filosofi om magt, som efter hvad jeg ved skyldes Niccoló Machiavelli (1469-1527), er et endnu mere grundlæggende træk ved mørket. Hvis det er muligt at give en enkel karakteristik af mørket må det være denne - skabelsen af to hinanden fjendtlige yderpoler, "del og hersk" filosofien. Måske er det det dybeste der kan siges om hvordan mørket prøver at få magt over os mennesker. Denne filosofi - del og hersk - begrænses altså ikke til rent politiske forhold, men gør sig også gældende indenfor fx religion i kraft af inddelingen i "frelste" og "fortabte", Gud og djævelen som absolutte modsætninger osv og fx i ...

"Speak truth to power" - Bobby Kennedy I forlængelse af tanken om mørkets dualitet - dets "lyse" og dets rent sorte side - vil jeg her skrive lidt om, hvordan det benytter sig af disse to egenskaber til at få magt over mennesker, og hvordan man beskytter sig imod det. Fælles for den måde det søger denne magt er de oppiskede følelser det kan give os - i det ene tilfælde (den sorte side) den angst og rædsel det kan give én, i det andet tilfælde (den "lyse" side) den rus det kan give os. For at gøre denne tanke tydelig og nærværende vil jeg give nogle eksempler: Den sorte side af mørket benyttes fx af rockerbander, indvandrerbander, de forskellige mafiaer, diktatorer osv. Disse organisationer eller enkeltpersoner er kendt for at bruge vold og måske drab, og de kan få magt over os ved trusler og ved den angst mange føler ved at vide, at de bruger vold. Hertil kommer den rent umiddelbare angst man kan føle ved at være tæt på sådan et menneske (eller fl...

Selvportræt 2014 I jeg ryger jeg er psykisk syg jeg tager medicin mod lidelsen jeg spiser meget slik og kager jeg er don quixote jeg er ridderen af den bedrøvelige skikkelse jeg har en tendens til at prædike jeg er socialt akavet jeg er ofte tavs og knuget jeg har en stor hang til ensomhed i mit væsen er der noget vist hundeagtigt jeg er ærlig og uærlig til det yderste jeg er trofast jeg er en hund efter således at have fyret op under salgstalen vil jeg fortsætte med at sige at jeg har en hjerne som einstein et hjerte som jesus en hukommelse som en elefant en krop som ronaldo og en kæft som en havnearbejder jeg er seende og blind jeg er et menneske II jeg er en klippe der smuldrer og forvitrer da jeg var 20 vil jeg med et lån fra rd laing sige at jeg var en gammel mand siden blev jeg kun yngre det var det jeg sagde til mig selv og til lidelsen for at besværge den ærlig og uærlig til det yderste min tone bliver dybere mere alvorlig måske er lykken...

Udover mørkets dualitet, altså det forhold at det samme mørke rummer en "lys" og en rent sort side, som jeg mener at have iagttaget, mener jeg at have erkendt en anden grundlæggende egenskab ved denne urkraft, det onde, nemlig dets snigende, paradoksale natur. Hvad jeg mener med dette, vil jeg illustrere med et eksempel: I mange år har jeg haft en fornemmelse og et håb om en snarlig forløsning fra de lidelser, der er fulgt med min psykiske lidelse - en lidelse der måske er bekendt for læsere af denne blog. Dette håb har kastet mig ud i opslidende kampe, snart håb snart fortvivlelse når forløsningen alligevel er udeblevet. Jeg har tænkt sådan om forløsningen, at den måtte blive altomfattende; alle lidelser, al uro, al smerte ville forsvinde. Alle mine problemer ville blive løst. Men nu tænker jeg - måske er dette et falsk håb; måske er vilkåret for mit liv - af mig ukendte grunde; måske noget rent fysisk eller biologisk - at det er svært og ofte lidelsesfuldt. Måske er f...

Det turde være en indlysende rigtig pointe, som jeg tidligere har skrevet om, at selve tanken om en endegyldig åbenbaring fra Gud, indeholdende al sandhed, er meningsløs og selvmodsigende. Det meningsløse er som anført, at hvis Gud åbenbarede os al sandhed, ville vi blive som Gud i alvidenhed - hvilket vel de fleste er enige om er umuligt. Nej, forholdet er nok, at Gud ikke kan åbenbare os al sandhed - fordi vi ikke er som Ham, fordi vi er skabt af Ham, og dermed er kvalitativt forskellig fra Ham. Vi må derfor anerkende, at vi aldrig bliver alvidende, at der er grænser for vores mulige erkendelse og viden. Hvis dette synspunkt vinder gehør, er det muligt, at striden i fremtiden ikke vil komme til at dreje sig om al sandhed - hvor den er eller ikke er - men derimod hvilken åbenbaring (fx skrifter) der bedst dækker virkeligheden, den del af den, som det er muligt for os at opfatte og forstå. En kristen vil vel sige, at netop hans skrift, altså bibelen, er den rigtige. En muslim vil s...

Et af de centrale begreber i psykoanalysen er som måske bekendt begrebet om fortrængning. Jeg kunne tænke mig at udvide begrebet ved at hente inspiration i "Vandrer mod Lyset!" og begrebet om mørke, det onde, som en reel kraft eller energi. Jeg vil give et eksempel, mit eget, på hvad fortrængning kan være og hvilke konsekvenser det kan have. I mange år har jeg lidt af en angst for djævelen. For vel omkring 30 år siden begyndte jeg at drømme om ham om natten, og disse drømme er fortsat mere eller mindre til i dag. I de sidste år er tankerne og angsten taget til så jeg også har ment at "se" djævelen fx når jeg lukkede øjnene, men ellers var vågen. Det er klart, at disse oplevelser ikke er normale, at de er sygelige, at der er tale om hallucinationer. Det jeg "ser" eller drømmer om, er ikke en virkelig djævel, men hvilken betydning kan det så have? Jeg er kommet frem til den konklusion, at det jeg drømmer om, og de hallucinationer jeg har lidt af, stamm...

Hvis man anvender den sondring mellem drifter og instinkter som "Vandrer mod Lyset!" indeholder - drifter forstået som noget fællesmenneskeligt (nedlagt i vores astrale genparter eller hjerner af skaberne af det fysiske legeme (de ældste)) og instinkter forstået som noget individuelt som vi i tidens løb har erhvervet - på godt og ondt - i kampen for livet - kan en yderligere distinktion tænkes med hensyn til sex, idet vi samtidig tænker på beskrivelsen i Tillægget til "Spørgsmål og Svar I" af menneskelegemet som skabt polygamt, dvs med tilbøjelighed eller behov for flere eller mange sexpartnere. Det er således muligt, at drifterne tilskynder os til at have sex med alle vi konkret kommer i kontakt med (det polygame vilkår), mens instinkterne i sexuel henseende er selektive - i overensstemmelse med evolutionsteorien - idet kampen for livet og den stadige menneskelige formering i tidens løb har lært os "kun" eller overvejende at have sex med partnere, der k...

Det er vel en rimelig læsning af den geniale cartesianske sætning, "Cogito, ergo sum" ("jeg tænker, altså er (eksisterer) jeg", at den har et både ontologisk og epistemologisk (erkendelsesteoretisk) sigte fordi Descartes efter at have anvendt den metodiske tvivl, dvs har undersøgt om der eksisterer noget, der ikke lader sig betvivle, finder, at det at han tænker ikke lader sig betvivle, og at selve det at han tænker er et bevis på at han eksisterer. Epistemologisk kan det (den samlede sætning) læses som et sikkert, ubetvivleligt udgangspunkt for erkendelsen. Det synes også rimeligt at udvide Descartes´ tanke ved at sige, at det faktum at vi tænker, at vi har en tanke, ikke alene er et udgangspunkt men derimod en nødvendig betingelse for al erkendelse. Der er vel næppe nogen der vil bestride, at det vi erkender med, er tanken, dvs vores individuelle, personlige tanke og at dette gælder både videnskabelig erkendelse og det vi hver især lærer, erkender, gennem livet ...

I Danmark synes den almindelige mening blandt de såkaldte meningsdannere i spørgsmålet om Guds eksistens eller ikke-eksistens at være, at Gud ikke findes. Man kan have den fornemmelse eller oplevelse, at det næsten er lidt skamfuldt og tegn på manglende dannelse eller intelligens at tro på Gud. Der kan være mange årsager til denne holdning, som vel bedst kan beskrives som religiøs indifferens eller ligegyldighed. En af årsagerne kan være, at de billeder eller opfattelser af Gud, som har været gængse i efterhånden tusinder af år, og som har haft stor magt over mennesker, både for den enkelte personligt i den enkeltes egne tanker og følelser i religiøs retning, og gennem de magtinstitutioner man har opbygget omkring bestemte Gudsopfattelser, ikke stemmer overens med det eller de mere ophøjede billeder af Gud, som gennemsnitsmennesket nu bærer i sit indre, og som det sjældent eller aldrig ser eller møder i livet. Derfor vil mange være tilbøjelige til helt at afvise at forholde sig til...

portræt. sommer. blik. hun har dette lynende vandblå blik der vidner om høj intelligens inden for det kendte hendes hår lys hør øjenbrynene mørke og herligt brede over næseroden i det gyldentbrune ansigt fregner portræt. vinter. blik. hun har denne lette vind i blikket men med bund og styrke læber faste afslappede smiler sørger hun ved det andre ikke ved på ruden tegner hun langsomt et hjerte frost