Carsten Ploug Olsen

Hvis Gud er den eneste der er og kan være alvidende, så kan heller ikke bibelen og kristendommen være al sandhed. Hvis man hævder bibelen og kristendommen som al sandhed, bekræfter man blot 'slangens' ord fra syndefaldsmyten og gentager faldet; at mennesker ved at spise af Kundskabens Træ (ved i tilfældet med kristendommen at læse bibelen (eller måske kirkefædrene eller reformatorerne) eller ved at modtage 'Guds ord' og Helligånden og blive kristen) kan blive lig Gud, og dermed lukker kristendommen sig om sig selv som en slange der bider sig selv i halen, eller som en religiøs eller erkendelsesmæssig kortslutning. Dette gælder i videre forstand for enhver religion eller filosofi (eller videnskab for den sags skyld; fx ved den af nogle eftersøgte 'teori om alting'), og kan føre til en ny forståelse af religionerne; at de nok kan give en del af sandheden men aldrig al sandhed. Denne er forbeholdt Gud. Den klassiske religiøse fejlslutning og det der næsten def...

1) Højrefløjen er god til at rave til sig, venstrefløjen er gavmild - med andres penge. Hvis man ingen penge har vil man gerne dele, hvis man har mange vil man ikke; er der noget at sige til hvis man føler sig politisk hjemløs? 2) Skole og arbejdsmarked kan lære os at stå op om morgenen. Kunst og ånd kan sige hvorfor. 3) 'Jorden går under - snart' er mantraet i den menneskelige profetkonkurrence blandt kulturpessimister - særligt udbredt er denne sport i eliten. Regnskov, ozonhul, CO2 og tidligere var det god latin i eliten at sige, 'Jesus kommer - snart'. Vi andre fladskaller og fæhoveder tænker måske, 'nå ja, kønt er det ikke, men mon ikke det går'. De dummeste af os, os der udover en ringe intelligens har det ekstra handicap at vi tror, tænker måske, 'nå ja, hvis der kommer en virkelig krise, så griber Gud ind, måske uden vi ved det'. Vores viden og forståelse er så ri...

For 5-6 år siden inspirerede de relativt fredelige og folkelige opstande i Tunesien og Egypten befolkningen i en række arabiske lande herunder Syrien til modstand mod diverse diktaturer med ønsket om frihed og borgerrettigheder. Dette blev kaldt Det arabiske Forår. Men da oprøret kom til Syrien blev forår hurtigt til vinter da syriske sikkerhedsstyrker slagtede demonstranterne. Her stoppede foråret. Demonstranterne greb til våben, og Islamisk Stat, der oprindelig blev dannet i Irak efter Saddams fald så her en mulighed for at forfølge deres tvivlsomme politiske mål om et islamisk kalifat, dvs et strengt teokratisk diktatur. Da tog krigen en ny retning. Fra starten var den vestlige holdning at Assad måtte fjernes; men det viste sig hurtigt, at alternativet var værre; derfor begyndte man at bombe oprørerne og altså indirekte støtte Assad, som man i starten søgte at vælte. Hvem er værst? I den...

I Jeg støvede som ofte rundt i den gamle boghandel på jagt efter sjældne og værdifulde bøger, da jeg en dag fandt et værk af en sær forfatter hvor hans hovedperson forsøger at stille bøgerne i sin reol på en sådan måde at de begynder at lyse. Men eksperimentet mislykkes og jeg tror at det er fordi han tager hele bøger og sætter dem sammen og ikke de mindre enheder, ordene, eller endnu bedre, bogstaverne, og stabler dem på en særlig måde. Jeg prøvede selv eksperimentet med en genial japaners værker, der tæller så fremragende titler som, 1Q84, og Hardboiled Wonderland og Verdens ende, idet jeg dog ikke stillede de samlede værker ved siden af hinanden i reolen, men lagde dem oven på hinanden på mit skrivebord. Først skete der ikke rigtig noget, men så, pludselig, hævede stakken sig lidt, kun en 2-3 cm over bordfladen; og jeg tænkte; måske er d...

Da jeg var ung troede jeg at jeg var, nå, sådan noget som verdens ottende vidunder, selvfølelsen uden grænser og parat til at erobre og fremfor alt belære verden. Jeg elskede menneskeheden men foragtede mennesker; skide irriterende når jeg prædikede og der så stod et menneske der foran mig og skar tænder af min højrøvethed og spændte ben. Hvorfor var alle - kun ikke jeg - idioter? Så var det at en god ven sagde: Du frelser, der er kun en kur mod dine kvaler: Gift dig! Og så giftede jeg mig; kunne man høre ballonen briste, kunne man høre selvfølelsen falde fra tinderne med en hylende faldtone og ramle mod jorden? Frelser frels dig selv. Hvordan bortforklare at jeg var, ja, vanvittig? Hvor meget var vanvid og hvor meget ikke? Jeg vidste det ikke og ved det stadig ikke. Da jeg var ung gav en kvinde mig engang en tegning med en mand der står på en mægtig hånds håndflade. Billed...

Kærligheden er en sol der oplyser sjælens landskab; vældige skove, have, slotte, ruiner, nyttedyr og skadedyr, bjerge og dale, brede og smalle veje og stier; når vi lever med et andet menneske i kærlighed når kærlighedens lys snart ind til de sår vi bærer i os; der hvor det gør ondt; ruinerne; alt ser vi. Og så flygter vi måske for smerten eller forsøger at flygte; for en gang set kan vi ikke glemme, højst fortrænge, ruinerne, sårene, som kærligheden søger at hele og helbrede; den ser med venlighed, ikke fordømmelse, på sårene; men al heling og helbredelse gør ondt ligesom med kroppen; og derfor kan kærlighed gøre ondt. Når vi når ind til smertepunktet kan det ske at vi bakker; og så går vi fra hinanden ofte af de samme årsager; igen og igen; ikke nødvendigvis fordi vi er dårlige mennesker eller feje, men fordi det gør for ondt...

Af og til fremhæves som et særkende ved det danske eller skandinaviske samfund tillid som en kerneværdi og endda positiv konkurrenceparameter internationalt. Hvis man skal give et rent økonomisk argument for tanken kan det siges, at med tillid øges den økonomiske transaktionshastighed og transaktionsprisen minimeres og dermed øges væksten. For virksomheder bliver det billigere at producere hvis man fx har tillid til at leverandører leverer det aftalte og at medarbejderne udfører det arbejde de bliver betalt for så godt man kan uden fx at skulle bruge unødvendig kontrol og juridisk eller forsikringsmæssig bistand. Hvis det er rigtigt at tillid er et særkende for fx det danske samfund, så er denne kerneværdi presset i dag. Politisk og ledelsesmæssigt bliver der krævet omfattende kontrol og dokumentation for udført arbejde fx i plejesektoren og i hospitalsvæsenet. Kravet kan enten skyldes ...

1) Hvis man ikke magter livet kan man altid finde en sag at dø for (P D James) 2) Idealet skal prøves i lidelsen - som guldet i ilden (Dostojevskij) 3) Der findes slet ikke en Himmel sådan som de siger. Himlen er meget skønnere. Meget skønnere (Hermann Hesse) 4) Det er bedre at tænde et lys end at bande over mørket (Kong-tse)

Vi har nok haft det på fornemmelsen længe og nu slår en ny undersøgelse fast: Penge er lige så vanedannende og omtrent lige så skadelig både for den enkelte, for nationer og hele verdensdele som fx nikotin, heroin eller morfin. Da nyheden brød førte det som bekendt til verdensomspændende uroligheder og optøjer. I Indonesiens hovedstad, Djakarta, fx hvor folk samledes til demonstrationer for lavere løn. Politiet søgte at berolige rasende folkemængder der kastede pengesedler i hovedet på ordensmagten. Et så alvorligt skridt kunne selvfølgelig ikke gå upåtalt hen, så ordnens håndhævere smed pengene tilbage eller søgte diskret at liste sedlerne tilbage i lommerne på urostifterne. - Tag den! Og den! Sagde nogle vredt idet de knaldede sedler i brostenene foran de betuttede betjente. - Vi vil ikke have det lort! Vi har fået nok! Politiet foretog så nogle pr...

I ved vintersolhverv klinger mørkets node eller unode dybt så dybt det kan og så fødes lyset stille II ved vintersolhverv i skumring i indre by i en sidegade står et træ af lys og synger i stilheden sne daler som sorg og velsignelse jo mørkere det bliver jo klarere dets lys jo mere indtrængende dets sang kom, synger det III ved vintersolhverv i mørkets inderste svæver et hjerteformet foster som et brev fra fremtiden hør, det svarer det syngende træ hjertet begynder at lyse se, barnet fødes

Se, bøgerne brænder Biblen og koranen og filosoffernes ingenting Tilbage ligger en bunke aske der spredes for vinden Kun to smykker af guld bliver tilbage: Gud er kærlighed og barmhjertighed

I øjeblikket er der mange tendenser der synes at trække verden i retning af splittelse, strid og konflikt. Den bekendte anti-establishment bevægelse gør sig både gældende i Europa og i USA og andre steder. En tolkning af fænomenet kan være, at den politiske elite ignorerer de forskellige folks særegenhed, værdier og historie til fordel for et elitært projekt uden folkelig forankring. Disse forhold har et historisk ekko i Dostojevskijs tanker om det russiske folk som han nedfældede i sin dagbog, der egentlig består af tidsskriftartikler. Dostojevskij kritiserede de såkaldte europæister netop for at lede landet væk fra dets rødder og folk i retning af Europa og væk fra sin egen rod. I dagbogen hævder han også, at en stat har brug for en ide, en grundfortælling, og hvis denne idé svækkes, svækkes også staten, og - kunne man med et nutidigt begreb hævde - state...

De blænder os med fiktionen; fjenden er derude! Vi er nødt til at slå ham ihjel! Vi er moralsk overlegne! Sådan siger alle krigere; USA og Rusland har delt verden op og kæmper per stedfortrædere (war by proxy) overalt i verden. I Syrien, i Irak, i brudfladen mellem Saudi-Arabien og Iran og mange andre steder. I virkeligheden forstår de hinanden fuldkommen; de er enige. Og IS og andre stemmer i med en skurrende falset. Skinger og falsk. Det fælles omkvæd: Magt, penge, sex. Her er sandheden: Engang hævede en sig over sumpen og hviskede: Tro, håb, kærlighed. Og senere: Frihed, lighed, broderskab. Men de blænder os med fiktionen; fjenden er derude! Vi er nødt til at slå ham ihjel! Vi er moralsk overlegne! De tror det er i deres interesse at blænde os og lade verden og mennesker dø. Politikere, big business, våbenproducenter og våbenhandlere scorer den svimlende fortjeneste på slagteriet,...

Se, denne kærlighed, se det smukke, mægtige træ, hør hvor det bruser i den ældgamle krone, se rødderne har fat og træet blomstrer; Men se, stormen kommer og vælter dette træ, det ældgamle, hør hvor det knager idet det segner, se den grænseløse smerte idet rødderne rives op fra grunden, hør skriget, det lyder som død og tilintetgørelse; Jo større og mere rodfæstet træet er, jo mere ondt gør det når det rykkes op, jo større og dybere er såret; Se, jeg kunne bygge et hus uden kærlighed, af glas, tomt og klart med en søgende, hjemløs, kold vind der blæser i gangene; Hvem tør elske, hvem tør lade være?

I George Orwells, 1984, er den afgørende tanke ikke så meget den massive overvågning og undertrykkelse af borgerne, som det er det der sker i 'værelse 101', stedet uden mørke, stedet hvor sjælen ligger nøgen under skærende, fjendtligt lys og blik, stedet for den inderste frygt, hvor alle knækkes; diktaturets inderste hemmelighed, anatomi og umenneskelighed. Et sted siges det, 'det gælder ikke om at forblive i live, men at forblive menneske'. Så længe borgerne 'kun' er undertrykte og overvågede er de på en måde uskyldige (ofre), og kan nægte at adlyde eller konspirere mod magten. Men menneskers egne handlinger og forræderi mod sin egen menneskelighed og værdighed og integritet kan ændre alt. De egne handlinger, os selv, kan ingen beskytte os imod. Og det er på en måde det ondes natur. Det kan true med bål og brand og det kan lokke os til at handle efter det - men det får ...

Gud er usynlig for øjet og for tanken - men synlig for hjertet; der kan vi finde Ham, der bærer vi Hans billede. Gud nedstiger ikke på bjerget i ild og torden og rædsel; Den Almægtige Gud lader sig ikke korsfæste - hvilken blasfemi!; Gud griber ikke den søgende med tvang og hænder af knugende stål og truer med vanvid; Gud fremrisler stille som en kilde i ørkenen, en mild brise i brændende hede, et spørgsmål, et smil. Det er ikke frygteligt at falde i den levende Guds hænder, men saligt, saligt at hvile i Ham. Gud kaster ikke den fortabte i afgrunden, men er Hånden der bærer når afgrunden truer med at opsluge os. Gud er varm og tryg og nær.

I den hurtige og overfladiske debat og i de hurtige overskrifter i diskussionen om Vesten og islam er det som om man fra begge sider søger at finde det dårligste og mest kompromitterende om hinanden, en ting der bliver brugt politisk til at skabe et forgiftet miljø mellem 'os og dem'. Vi i Vesten er dekadente og 'den store satan', muslimer er middelalderlige mørkemænd der kun tænker på at voldtage deres og vores piger og derudover sprænge sig selv og os i luften. Dog, det ville klæde debatten og skabe en renere atmosfære hvis vi forsøgte at forstå hinanden bedre og ikke altid fremhæve det dårligste hos hinanden. Islam er langt fra et entydigt begreb eller religion. Jeg opfatter islam som følger: Med varierende og individuel anstrengelse og alvor (jihad) forsøger den troende muslim at følge den vej (sharia; ordet kan ifølge Nour Tessie Jørgensens artikel på religion.dk fra 2015 overs...

Da Muhammed omkring år 610 modtog sin første åbenbaring i en grotte på Hirabjerget ved Mekka var det angiveligt en meget voldsom oplevelse, og han frygtede at han var ved at blive sindssyg, og ville springe ud fra bjerget og i døden. Men han besindede sig og resultatet blev sura 96 (i den egyptiske standardudgave af koranen). Selve oplevelsen beskrives ved at han blev holdt i et jerngreb af en engel og hørte ordene, 'Læs op!'. Hvordan harmonerer denne beskrivelse med opfattelsen af Gud som ikke bare Lysets og kærlighedens Almagt men også Gud som et uendelig mildt Væsen? Dårligt. Oplevelsen kan siges at være parallel til 2. Mosebogs beskrivelse af Moses åbenbaring på Sinajs bjerg, hvor Gud til skræk og rædsel for de tilstedeværende mennesker stiger ned på bjerget i en uvejrssky. Er det en mild Lysets og kærlighedens Almagt, Gud, eller er der andre kræfter på spil? Er Gud når...

I den politiske debat taler man af og til om, om mennesker kommer før systemet eller omvendt. Et parallelt spørgsmål er: Kommer penge før mennesker eller omvendt? Hvis ja, hvad er så konsekvenserne og bør det være sådan? At penge af og til kommer før mennesker eller mere præcist menneskelige værdier i os, kan ses af, at nogle gange fristes vi til at ofre indre værdier til fordel for økonomisk gevinst; fx ved at lyve og manipulere andre mennesker eller at drive rovdrift på naturen og hinanden. Jeg siger ikke, at penge i sig selv er dårligt, men at vi af og til fristes til at kompromittere vores integritet af simpel grådighed. Hertil kommer kravet om økonomisk vækst, som er integreret i de fleste politiske partiers programmer; helst skal væksten stige år for år eller i hvert fald ikke falde, og et billede på dette kan være det samme som jeg har givet i skriftet, Fredens vi...

I den sidste tid har vi oplevet et helt nyt fænomen, aldrig set før. Der er selvfølgelig tale om den veritable epidemi af skræmmeklovne. Mediefolk og forskere og politi river sig i håret og mangler en ramme at forstå fænomenet ud fra. - Jeg har aldrig oplevet noget lignende, udtaler Jens Jensen, politifulmægtig et eller andet sted i landet, idet han fortsætter: - Det er ikke som i gamle dage, hvor klovne lo når det gjorde ondt. Disse klovne er onde. Det er ufatteligt! Hvorvidt der er tale om en tidlig fejring af Haloween, en reklamegimmick for en nyindspilning af Kings gamle trash classic , IT, der er gået viralt men i virkeligheden, eller noget helt tredje kan vi kun gisne om. Nok er det at konstatere, at de tilsyneladende formerer sig med lynets hast og viser sig snart her, snart der. Således blev der i går set adskillige på Folketingets talerstol, i søndags på adskillige prædikestole i landets ki...

Se, mennesker der i angst for det onde bøjer nakken for det. Det onde kræver underkastelse. Det ondes krybende rædsel eller dets utilslørede ansigt som slår mennesker med rædsel. Det æder os hvis vi bøjer os. Se, mennesker der kaster sig i det ondes pøl af angst for det, og se, dets kongemaske, dets blindende, hypnotiske slangeblik, fuldt af falske løfter; se, mennesker gå under med roterende, blinkende mørkestjerner i øjnene, se dem falde for det ondes løfte om guddommelighed, åh nej, se, de falder. Se, den skæggede nar med sin kalashnikov og sin koran, se ham halshugge en uskyldig og bagefter knæle i bøn, stadig med våbnet over skuldren, se dette fjols, denne forbryder, denne kriminelle tage liv for at skræmme, forarge og tvinge os til at bøje nakken, underkaste os, ikke Gud, men ondskaben. Og se, se den krig vi fører mod ondskaben, den krig der gør os selv onde; hvis vi tror at blod er den eneste vej ud af mørket, så går vi ind i det og giver det alle kort på hånden. Bl...

Hvordan takler vi bedst terrorismen? Hvad gør vi og hvad kan vi gøre? For at finde et svar vil jeg først ridse op hvad vi nu faktisk gør: 1) I visse tilfælde (Afghanistan og måske Irak og Libyen) har vi forsøgt med at gennemtvinge regimeskifte i lande der støtter terrorgrupper eller mentes at støtte dem. Denne strategi synes håbløs og skaber mere nød og elendighed end før invasionerne. Dette har jeg forsøgt at argumentere for i indlægget, Krigens anatomi; ved at gennemtvinge et regimeskifte, hugge hovedet af uhyret skaber vi et magtvakuum som alle derefter med vold søger at fylde til fordel for sin egen gruppe eller stamme, og resultatet er borgerkrig. Derudover risikerer vi en spredning af masseødelæggelsesvåben til 'slyngelstater' der prøver at gøre sig usårlige eller umulige at angribe. 2) I andre tilfælde henretter stater formodede eller reelle terrorister fx med dro...

Ifølge gængs hjerneforskning forklares det mentale med elektriske og kemiske processer i hjernen. Hvis denne tanke er rigtig, så må konsekvensen være, at vores tanker opstår når de og de elektriske og kemiske processer foregår. Det vil sige, at de elektriske og kemiske processer er primære og tankerne og det vi kalder vores personlighed eller 'jeg' er sekundære. Tankerne er så et sekundært produkt af de primære elektriske og kemiske processer. Hvis tanken er rigtig, er det umuligt for os at beslutte at tænke på et givet emne; tanker der fremstår og igangsættes af et jeg, som så må være forskelligt fra de elektriske og kemiske processer, vil være udelukket. Da det imidlertid er en kendsgerning som enhver kan bekræfte, at vi i hvert fald af og til beslutter os for at overveje, tænke på bestemte ting, må udgangspunktet, at elektriske og kemiske processer er prim...

Det er en grundtanke i Vandrer mod Lyset at alle gængse religioner indeholder glimt af sandhed men ofte iblandet mange løgne, fordrejninger og misforståelser. Den samme tanke findes i islam, der hævder en grundlæggende sandhed eller åbenbaring som frem til Muhammeds åbenbaring af koranen gennem ærkeenglen, Gabriel, er blevet fordrejet og forvansket. Således betragtes også kristendommen som en forvansket lære om Gud og det guddommmelige. Hvis imidlertid Vandrer mod Lyset er sand, så er også islam et eksempel på en fordrejet og forvansket udlægning af det guddommelige. Og at hævde at Vandrer mod Lyset er sand finder jeg rimeligt idet Gud her konsekvent fremstår som Lysets og kærlighedens Almagt, et Væsen der med rimelighed kan opfattes som den Højeste. Men udover fællespunktet i tanken om alle de fordrejninger gængse religioner rummer (og altså inklusive islam) så er...

I kristendom og islam fremsætter man en række religiøse påstande som ikke begrundes men som man knytter sammen med evige konsekvenser - frelse eller fortabelse - alt eftersom man tror eller ikke tror på disse påstande. Derfor mener jeg at det er rigtigt at sige, at man i kristendom og islam søger at skræmme mennesker til tro, underkastelse og lydighed. Det er ikke sikkert at alle kristne og muslimer tilslutter sig de to religioner af angst og frygt, men truslerne er - i hvert fald i traditionel kristendom og islam - et fremherskende element. Med hensyn til kristendommen så er opgøret med denne destruktive religiøsitet ført til ende gennem Vandrer mod Lyset og det billede af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt som træder os imøde i dette værk. Men islam mangler stadig et fundamentalt opgør med den formørkede gudsopfattelse som også denne religion bygger på. I koranen tales der flere s...

Hvorfor slås vi? Er livet dybest set krig? Er livet og verden et spil skak? En kamp mellem sort og hvid? Selvfølgelig er det det. Og ud fra denne tanke vil jeg analysere og kommentere det seneste parti mellem Putin (hvid) og Obama (sort). Hvid begynder. Hvid bonde (Ukraine) til e5. Kommentar: Allerede her påtænker hvid at ofre bonden på e5 15 træk længere fremme i spillet. Men sort ser faren og spiller defensivt: Sort springer (Mali) til h6. Snedigt snedigt. Hvid angriber med hvid løber (Syrien). Det ser ikke godt ud for sort, der tænker længe over næste træk. Han overvejer en alliance mellem sort tårn (Saudi Arabien) og bonden på h7 (Irak) mod hvid Dronning (Iran)... ...men for min skyld kan han tænke fra nu af og til juleaften, dommedag eller en anden mærkedag; I stedet vil jeg gentage: Hvorfor slås vi? Er livet krig og kun krig? Hvis ja, hvad er så prisen? Jeg tænker: Krudt og kugl...

Jeg drømte at jeg gik rundt i et bibliotek i tusmørke, gennem lange gange og korridorer, omgivet af lavmælt hvisken, stønnen, skrig, gråd, fnisen og latter fra bøgerne på hylderne; glimt af lys, sagte knitren, dæmpede brag fra eksplosioner og dybt mørke; Sveden drev mig ned over panden, kolde gys løb ned ad min ryg, jeg tog en bog, læste et par linjer i en tilfældig bog; nej, det var heller ikke der; og jeg hastede videre; jeg måtte vide det eller vide noget, i det mindste noget, bare et eller andet; jeg følte det som faldt jeg gennem et bundløst rum af mørke uden at finde et holdepunkt, et eller andet jeg kunne gribe om for at standse faldet, men der var intet; Pludselig lød en stemme gennem mørket; 'Her er det du søger, den farligste bog'; en kegle af lys rettedes mod en lille, uanselig bog på øverste hylde i korridoren jeg stod i; Jeg greb bogen og slog op på første s...

Hvad er viden og hvad er dens forbindelse, betydning og værdi - om nogen - for det vi kunne kalde vores indre menneskelighed? Hvad viden egentlig er er der fremkommet en del bud på gennem tiderne. Jeg opfatter viden som viden om noget og dermed om noget værende. 'Det ikke-værende' kan vi ikke have viden om; alene det at formulere begrebet adækvat og præcist er vanskeligt, da ordene 'det' ikke-værende eller 'noget' ikke-værende henviser til noget værende (jf Platons, Sofisten) ; det ikke-værende kan derfor siges at være et erkendelsesteoretisk grænsebegreb; grænsen for det vi kan have viden om. Eksisterer viden uafhængigt af den menneskelige tanke, eller er viden snarere intimt knyttet (omend ikke nødvendigvis eksklusivt; man forestiller sig fx ofte en alvidende Gud) til den menneskelige tanke? Her fremkommer også spørgsmålet om menneskets evne og ret til at definere hvad fx viden er; er viden det...

Halløj. Mit navn er Hassan Flinq. Jeg er doktor. Spindoktor . Min kone siger, at jeg er så klog at jeg kan undvære hovedet, og derfor tager jeg det nogle gange med på arbejde, andre gange lader jeg det blive hjemme. Nå, men denne specielle dag mente jeg at jeg ville få brug for det - partiet havde fået en kilden sag som skulle behandles med takt og forsigtighed - så jeg tog det under armen og cyklede den sædvanlige tur ind til Borgen, min arbejdsplads. Undervejs lettede jeg på hatten og nikkede og smilede og hilste på naboer og venner jeg mødte. Alle smilede og hilste igen. Den sag jeg hentyder til gik kort sagt ud på, at partiet, Dansk Islamisk Samling, arrangerede fællesbøn i kældrene på Borgen, og at det vi bad om var 90 mandater. Specielt det sidste var faldet nogle for brystet og sagen var altså - kilden. Jeg havde lagt en klar strategi for pressemødet som vi havde indkaldt til kl 080...

Helt sensationelt kørte der i går kl 12.31 på samtlige kanaler som Breaking News at der ingen Breaking News var. Kl 12.32 gik det vilde rygte at der var sket noget i Tilst ved Aarhus, og her på kanalen sendte vi straks vores reporter af sted. Men rygtet viste sig at være forkert. Der var absolut intet sket, som en grinende lokal beboer sagde for rullende kamera, og vores udsendte vendte skuffet hjem til stationen. I jagten på nyt vendte vi blikket mod de finansielle markeder - forgæves. Alle kurser var uændrede, ingen var gået fallit og ingen fjendtlige overtagelser havde fundet sted. Der skete absolut intet i finansverdenen. Så vendte vi blikket mod Syrien og Libyen - heller ikke her skete der en pind. Mere og mere desperate kørte vi så den store historie: Der sker intet nogen steder, alt synes enten at være gået i stå eller at gå som det plejer. - Jeg har aldrig oplevet noget lignende, udtalte statione...

Hos Platon møder vi den tanke, at det gode liv skabes ved harmoni og ligevægt mellem det sjælelige og det kropslige; eller ved harmoni mellem fornuft og krop. Måske skulle man til det føje hjertets betydning for det gode liv. Man kunne måske angive det gode liv som harmoni mellem fornuft, følelse og krop; eller udtrykt anderledes; mellem hjernens, hjertets og kroppens kultur. 'Hjertet' bliver jo ofte brugt som billede på kærlighed; eller mere bredt kunne man måske sige, at det vi kalder hjertet i overført betydning er et billede på det etiske og moralske i mennesket. Hvis vi forstår forskellen mellem det etiske og det moralske i os som henholdsvis sansen for godt og ondt i en universel og evig betydning og evnen til at handle ud fra denne sans eller indsigt, og det moralske som en mere tids- og kulturbestemt sans for godt og ondt og evnen til at handle ud fra denne indsigt, så er det gode og værdige liv m...

Igennem filosofiens historie har forskellige tænkere forsøgt at finde et sikkert udgangspunkt for tænkningen, fx 'der må have været en første bevæger', 'jeg tænker, altså er jeg', 'verden må have haft en første begyndelse' eller identitetssætningen, 'A=A' og flere andre. Men intet forsøg har været ubestridt og alle forsøg er tilsyneladende strandet på uovervindelige vanskeligheder. Hvorfor? Måske ligger svaret i selve tænkningens natur. Når en tænker foreslår et udgangspunkt, en begyndelse, så er den pågældende tænker så at sige i tanken, udgangspunktet. Men det synes at være tænkningens natur at man derefter så at sige med et billede kan hæve sig over eller betragte udgangspunktet eller den grundlæggende tanke udefra og derved åbnes der mulighed for kritik og usikkerhed om udgangspunktets rigtighed eller rimelighed. Tæ...

Dem og os. Vesten mod kommunisterne, kommunisterne mod Vesten. Vest mod Øst og Øst mod Vest. Nazisterne mod alle og alle mod nazisterne. Vesten mod muslimerne og muslimerne mod Vesten. Dem og os. Der er altid nogle der kan oppiske sindene. Fred er et ord og kun et ord. Dem og os. Det er hadets ligning, og hadet er en konstant i krigens ligning, dens igangsættende gnist og brændstof. Sæt selv variablerne ind. Find dem i historien, der er nok at tage af. Når parterne på begge sider accepterer det opdigtede skel og bortlyver den kendsgerning, næsten det eneste vi ved med sikkerhed, at vi alle er mennesker, betyder det had og krig. Lad os dog ikke synke så dybt som til at hade hinanden. Lad os dog ikke skulle høste hadets hæslige helvedesfrugter, døde eller ødelagte liv og den indre krig og lidelse i os selv, plantet og næret af de dræbte brødre og søstres blod. Dem og os. Menneskets ældste sv...

Måske havde Platon ret da han skrev, at den ydre, fysiske verden er et billede af en indre, metafysisk verden, det sanselige et billede af det oversanselige. Måske er også det ydre menneske, din krop og dine handlinger et billede af din sjæl, dit indre. Men billeder kan bedrage. Måske bliver du efter dit ydre bedømt som retfærdig, kærlig og god; og det kan være at du er det. Men det kan også være et skinbilled. Spørgsmålet er så: Det kan være at du kan bedrage andre; men kan du også bedrage dig selv? Eller rummer du og alle mennesker et ubedrageligt punkt; et billede på hvordan du gerne vil være, et billede af hvem du længes efter at blive? Hvis ikke du viser hvem du er eller hvordan du gerne vil være, hvis du prøver at bedrage og snyde på vægten; hvordan skal andre så få øje på dig, se dig, elske dig? Hvad er bedragerens lod andet end ensomhed?...

Men altid var der døden som en iskold understrøm i mit sind; for eksempel en varm sommerdag ved stranden engang i min barndom; jeg husker solen som orange måske var den ved at gå ned og så dette dybe gys indeni.. Som en rotor i bunden af dybet piskede døden angsten opad i mit sind, jeg prøvede at flygte men der var intet sikkert sted for rædslen.. Senere søgte jeg den som en hvile for lidelserne, som en vej til lyset; men præcis det var lidelsen, forbandelsen; at søge fred for lidelsen gennem det der skaber lidelsen, dødens gys; med forrevet sjæl søge mod døden som beskyttelse mod døden, flygte væk fra kroppen mod det evige; dette er lidelsen, sygdommen.. Måske er lidelsen, den mentale kortslutning, den onde cirkel dette: Jo mere jeg lider, jo mere længes jeg efter døden og søger den og jo mere lider jeg.. Men hvis det er sådan, så er det måske lindring at se denne...

Igennem de snart 30 år jeg har kendt Vandrer mod Lyset har jeg ment, at dette var sandhed. Ikke al sandhed men en god del af den. Men jeg har også været i tvivl. For hvad nu hvis kristendommen eller islam var sandhed og helvede eksisterede og jeg var fortabt fordi jeg troede på noget forkert; noget der så fuldstændig brød med al kendt religion og som stillede sig så afgjort og skarpt mod bla kristendommen? Men i de senere år har jeg opnået mere fred for disse anfægtelser. Ikke af egen kraft men fordi Gud har vist mig noget om, hvem Han egentlig er. Han har vist sig for mig som et uendeligt Væsen, en mild og uendeligt kærlig Gud og Far som jeg ikke har nogen grund til at frygte. En Gud som jeg trygt lægger min sjæl i hænderne på. Jeg kan ikke henvise til mig selv som autoritet med hensyn til hvem og hvad Gud er, hvilket vist ville være temmelig latterligt. Men jeg kan henvise til Gud selv; uden o...

Frit efter Platon; Tanken er sjælens øje. Ligesom Solens lys gør synlige ting synlige, gør det gode, åndens lys, forståelige ting forståelige for tanken.

Ifølge Vandrer mod Lyset har enhver ånd en fundamental selvbestemmelsesret forstået på den måde, at når ånden har nået en vis grad af modenhed kan den bestemme om den vil fortsætte sin vandring mod lyset og Gud, eller om den vil lade sig udslette for evigt, hvis den finder, at lidelserne ved vandringen er for store. Det siges i værket, at endnu har ingen valgt denne mulighed. I kristendommen og islam er denne mulighed, dette valg, blevet forvrænget i det, der er blevet kaldt dommens dobbelte udgang; valget mellem Gud eller Satan, frelse eller fortabelse, himmel eller helvede. Det virkelige valg består dog ikke i dette, men derimod i valget mellem det evige liv og den evige død, det evige liv eller udslettelsen. Men ingen behøver være bange for dette valg eller denne mulighed, da det kun er noget vi bliver præsenteret for, som sagt, når vi har nået en vis modenhed, og Gud udsletter os ikke bare s...

Ligesom jeg før har forsøgt at argumentere for at bibelens beretning om syndefaldet bedre kan forstås som myte og ikke som faktuel historie er det min opfattelse at store dele af bibelen kan forstås på samme måde, altså som myte, fiktion og ikke som kendsgerninger. Fx skabelsesberetningen, beretningen om Noa og syndfloden, Jobs Bog, beretningen om Jesu kødelige opstandelse og himmelfart, beretningen om hvordan Jesus bespiste de mange mennesker, hans forvandling af vand til vin, hele 'Johannes Åbenbaring' osv osv. Og hvis det er rigtigt at Gud er Lysets og kærlighedens Almagt som jeg har skrevet en del om, så er også beretningen om Abraham, Isak og Jakob forstået som faktuel historie absurd, men fungerer måske som myte og fiktion (en fundamentalt spændende historie som Thomas Mann har digtet videre på i 'Josef og hans brødre'). Store dele af bibelen virker meningsløs hvis man tolker den bogstavel...

Hos Platon fremsætter sofisten, Thrasymachos, (Staten) den tanke at uretfærdighed er stærkere end retfærdighed og at magt kun udøves til den stærkeres fordel. Heroverfor argumenterer Sokrates, at det forholder sig lige omvendt idet uretfærdighed og et uretfærdigt styre uvægerligt vil skabe så megen indre og ydre strid og modstand at det uretfærdige styre med nødvendighed vil falde før eller siden. Dette er en teoretisk, filosofisk tanke som også understøttes af erfaringen; det er nok muligt at oprette eller tilrive sig en tyrannisk magt og blive enehersker og kue og undertrykke sine medmennesker for en tid, men før eller senere må tyrannen, den uretmæssige hersker, falde og tyranniet opløses; Nazi-Tyskland, Sovjetunionen, Irak under Saddam Hussein; alle tyrannier og diktaturer er før eller siden faldet. Denne tanke kan udvides til at gælde generelt for det gode og det ondes forhol...

Af bibelens syndefaldsmyte, 1. Mos. 3, fremgår bla fire ting: 1) Gud har skabt slangen, der forledte Adam og Eva til at spise af træet til kundskab om godt og ondt (1. Mos. 3, 1) 2) Slangens ord om at Adam og Eva ville blive som Gud til at kende godt og ondt (1. Mos. 3, 5-6) var sande, hvilket Gud siger i 1. Mos. 3, 22 3) Konsekvensen af at Adam og Eva blev som Gud til at kende godt og ondt var, at de skulle dø (1. Mos. 2, 17 og 1. Mos. 3, 3), hvilket er divergensen mellem Gud og slangen. Gud siger at konsekvensen er at de skal dø, hvilket slangen overfor Eva benægter (fristelsen) 4) Grunden til at Gud forviser Adam og Eva fra Edens Have var at forhindre at de ikke også skulle spise af livets træ og leve evigt (1. Mos. 3, 22-24), hvilket ville gøre også slangens ord om at mennesket ikke skulle dø hvis de spiste af Kundskabens Træ sande Følger vi skabelses- og syndefaldsmyten så må det antages, at Adam og Eva opri...

Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der gennem enkelte mennesker, Abraham, Isak og Jakob (Israel), eksklusivt udvælger et bestemt folk og opretter en pagt med det, og som tegn på denne pagt kræver alle drengebørn omskåret kort tid efter fødslen; Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt? Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der kræver visse mennesker udryddet fra folket for snart den ene forseelse mod loven, snart den anden; Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt? Er det Gud, spørger jeg alle, Lysets og kærlighedens Almagt, der som en anden diktator kræver blind tro, absolut lydighed og underkastelse uden at give rum til tankefrihed og trosfrihed, og som kaster mennesker evigt i helvede, hvis ikke vi bøjer os; Er det Gud eller mennesker som stiller disse krav, er det Lysets og kærlighedens Almagt eller magtbegærlige menneskers vilkårlige fantasier? Er jødedom sandhed eller ...

Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der byder de troende at føre krig mod og udrydde de vantro; er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der byder de troende at sprænge fjenderne i luften og knuse de uskyldiges kroppe og belønner det fyrsteligt? Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der kræver håndsafhugning for tyveri og død ved stening for utroskab? Eller er det blasfemi at hævde dette? Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der kaster de vantro og fortabte på hovedet i Ilden, eller er helvedestanken blasfemi? Er islam sandhed eller blasfemi?

Er han der hænger på korset, han som pines langsomt til døde, er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt? Eller er det blasfemi at tro det? Er det Gud, der dør en pinefuld død og genopstår og lover frelse for dem der tror og truer med fortabelse til alle der ikke tror? Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt? Er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, der opretter en ny pagt mellem mennesker og Gud, en pagt gennem blod og kød, symbolsk gennem vin og brød; er det Gud, Lysets og kærlighedens Almagt, hvis blod vi drikker og hvis kød vi spiser, og derigennem opnår syndernes forladelse, eller er det blasfemi at hævde dette? Er kristendom sandhed eller blasfemi?

Over vandene svævede, rugede min fars mørke ånd. Jeg tror ikke, at han er et dårligt menneske. Når bare han kunne få det som han ville have det, så længe tingene gik nøjagtig efter hans hoved, var alt fint. Ingen problemer. Omkvæd: Når køkkenet er istandsat, når stuen er ordnet, når vinduerne er malet, næste år og til jul og når vi dør, ja, så bliver det godt. Og hvad så? Nu er jeg lige sådan. Også jeg dræber livet omkring mig, også jeg raser når andre hævder en vilje modsat min. Jeg har kraftedeme skæg ligesom ham. Og huset er fuld af skygger og dødninge. Her går jeg hvileløst rundt i stuerne, drevet rundt og ud på de samme mørke veje, de samme uhyggelige, sjælefræsende lygters kolde lys i mørke nætter, drevet ud af min krop, hvis jeg kunne, på jagt eller på flugt; ja, og om et år og nå...