Den kristne syndefaldsmyte - 2

Af bibelens syndefaldsmyte, 1. Mos. 3, fremgår bla fire ting:

1) Gud har skabt slangen, der forledte Adam og Eva til at spise af træet til kundskab om godt og ondt (1. Mos. 3, 1)

2) Slangens ord om at Adam og Eva ville blive som Gud til at kende godt og ondt (1. Mos. 3, 5-6) var sande, hvilket Gud siger i 1. Mos. 3, 22

3) Konsekvensen af at Adam og Eva blev som Gud til at kende godt og ondt var, at de skulle dø (1. Mos. 2, 17 og 1. Mos. 3, 3), hvilket er divergensen mellem Gud og slangen. Gud siger at konsekvensen er at de skal dø, hvilket slangen overfor Eva benægter (fristelsen)

4) Grunden til at Gud forviser Adam og Eva fra Edens Have var at forhindre at de ikke også skulle spise af livets træ og leve evigt (1. Mos. 3, 22-24), hvilket ville gøre også slangens ord om at mennesket ikke skulle dø hvis de spiste af Kundskabens Træ sande

Følger vi skabelses- og syndefaldsmyten så må det antages, at Adam og Eva oprindelig var skabt udødelige. Døden kom først til dem da de spiste af Kundskabens Træ. Grundkonflikten er derfor ikke så meget at de kunne blive udødelige (igen) ved også at spise af Livets Træ, men at de kunne gøre det som guder (de blev som Gud til at kende godt og ondt som slangen sagde og som Gud bekræfter).

Hvis de både var som Gud til at kende godt og ondt og i denne tilstand også blev udødelige som Gud, ville de gøre Gud rangen stridig og det er det, der kan siges at være mytens grundkonflikt; at mennesket kunne blive lig Gud.

Der hvor myten efter min opfattelse svigter er, at dette med at blive lig Gud ikke kun var et ønske men også en mulighed og endda en mulighed Gud selv havde åbnet op for ved dels at skabe slangen (fristeren), Kundskabens Træ og Livets Træ. Men dette følger kun den konkrete, bogstavelige læsning af myten.

Hvordan ser det ud hvis vi betragter fortællingen som myte og ikke som konkret historie? Hvordan ser det ud hvis vi opfatter mennesket i myten (Adam og Eva), slangen, Kundskabens Træ og Livets Træ som billeder, symboler?

Rammen for en forståelse af syndefaldsmyten kunne være at betragte Adam og Eva og handlingen i fortællingen ikke som konkrete mennesker der levede i en fjern fortid, men derimod fortællingen om ethvert menneske, der fødes uskyldig men som på et tidspunkt enten som følge af opdragelse eller tildragelser i livet får øjnene op for godt og ondt.

Denne erfaring kan siges at være med til at give mennesket karakter og personlighed. Men fortællingen svigter efter min opfattelse også i en mytisk læsning ved at sige, at vi ikke kun lærer om godt og ondt, men også kan blive som Gud til at kende godt og ondt. Dette er i myten ikke kun et ønske, men med faldet en fuldbyrdet realitet, hvilket som nævnt bekræftes af Gud.

Den egentlige synd er i mytens sprog ikke kun at lære om godt og ondt, men at blive lig Gud. Så langt bærer myten. Dens eneste fejl er i mine øjne, at den tager fejl når den siger, at det at blive lig Gud er en reel mulighed og ikke kun et (umuligt) ønske.