Af og til fremhæves som et særkende ved det danske eller skandinaviske samfund tillid som en kerneværdi og endda positiv konkurrenceparameter internationalt. Hvis man skal give et rent økonomisk argument for tanken kan det siges, at med tillid øges den økonomiske transaktionshastighed og transaktionsprisen minimeres og dermed øges væksten.
For virksomheder bliver det billigere at producere hvis man fx har tillid til at leverandører leverer det aftalte og at medarbejderne udfører det arbejde de bliver betalt for så godt man kan uden fx at skulle bruge unødvendig kontrol og juridisk eller forsikringsmæssig bistand.
Hvis det er rigtigt at tillid er et særkende for fx det danske samfund, så er denne kerneværdi presset i dag. Politisk og ledelsesmæssigt bliver der krævet omfattende kontrol og dokumentation for udført arbejde fx i plejesektoren og i hospitalsvæsenet. Kravet kan enten skyldes ønsket om effektivisering eller fx ønsket om at holde ryggen fri hvis man kan dokumentere præcis hvad man har gjort hvornår.
Men hvis man både skal udføre en bestemt opgave og bagefter dokumentere at man har gjort det, så er det dobbeltarbejde; derudover kan nævnes det bureaukratiske aspekt da man skal dokumentere og indrapportere til en højere instans; altså egentlig tredobbelt arbejde.
Hvis det også er rigtigt at mennesker trives bedst hvis man viser os tillid og derudover sikrer os en udstrakt frihed og mulighed for det selvstændige initiativ, og at vi mistrives med mistillid og omfattende kontrol, der egentlig signalerer at man ikke tror på at vi er kompetente indenfor vores fag, så er udviklingen hen imod kontroltyrraniet ikke uden konsekvenser.
Udover det allerede nævnte kunne det være at den megen stress og de mange sygedage delvis har sin grund i kontroltyrraniet og det deraf følgende dårlige psykiske arbejdsklima og manglende arbejdsglæde og faglige stolthed. Også dette er - udover det rent psykologisk uheldige ved kontroltyrraniet - et rent økonomisk argument da stress og sygdom belaster arbejdsmarkedets produktionsdygtighed.
Der er altså mange grunde til at beskytte tilliden i et samfund som det danske; det kan også siges at have vidtrækkende negative samfundsmæssige konsekvenser hvis man fortsætter ad kontroltyrraniets usikre vej; hvis flertallet tænker, at samfundet eller "systemet" er en modstander og ikke en medspiller i skabelsen af det gode og meningsfulde liv, så kan denne mistillid fx øge sort arbejde, skattesnyd og generelt skabe en usund arbejdskultur og et ineffektivt samfund, der drukner i bureaukrati og regelrytteri og "stille oprør" ("arbejd efter reglerne") og med et betændt forhold mellem individerne og samfundet, der jo egentlig er os allesammen.
Derfor mener jeg at frihed og tillid er rationelle samfundsværdier - udover det psykologiske aspekt - også rent konkurrencemæssigt.
Kommentarer
Send en kommentar