De blænder os med fiktionen; fjenden er derude! Vi er nødt til at slå ham ihjel! Vi er moralsk overlegne!
Sådan siger alle krigere; USA og Rusland har delt verden op og kæmper per stedfortrædere (war by proxy) overalt i verden. I Syrien, i Irak, i brudfladen mellem Saudi-Arabien og Iran og mange andre steder.
I virkeligheden forstår de hinanden fuldkommen; de er enige. Og IS og andre stemmer i med en skurrende falset. Skinger og falsk. Det fælles omkvæd: Magt, penge, sex.
Her er sandheden: Engang hævede en sig over sumpen og hviskede: Tro, håb, kærlighed. Og senere: Frihed, lighed, broderskab.
Men de blænder os med fiktionen; fjenden er derude! Vi er nødt til at slå ham ihjel! Vi er moralsk overlegne!
De tror det er i deres interesse at blænde os og lade verden og mennesker dø. Politikere, big business, våbenproducenter og våbenhandlere scorer den svimlende fortjeneste på slagteriet, denne dødens dance macabre, den evige krig.
De tror det er i deres interesse at skabe splid og ligefrem øge og ikke mindske spændingerne mellem mennesker. Naturligvis, sådan bygger de deres magt. Men deres magt er et fald.
Her er et portræt af deres fald: Fjenden er ikke derude, vi har ingen ret til at slå ihjel, vi har uret. Fjenden er indeni. Fjenden er når vi slår tro, håb, kærlighed og frihed, lighed, broderskab i os selv ihjel med magt, penge, sex:
Det uhellige trekløver, det dybe, dybe fald ned i afgrunden.
Kommentarer
Send en kommentar