Gå videre til hovedindholdet

Natbrev fra en vanvittig

Da jeg var ung troede jeg at jeg var, nå, sådan noget som verdens ottende vidunder, selvfølelsen uden grænser og parat til at erobre og fremfor alt belære verden.

Jeg elskede menneskeheden men foragtede mennesker; skide irriterende når jeg prædikede og der så stod et menneske der foran mig og skar tænder af min højrøvethed og spændte ben.

Hvorfor var alle - kun ikke jeg - idioter?

Så var det at en god ven sagde: Du frelser, der er kun en kur mod dine kvaler: Gift dig! Og så giftede jeg mig; kunne man høre ballonen briste, kunne man høre selvfølelsen falde fra tinderne med en hylende faldtone og ramle mod jorden?

Frelser frels dig selv. Hvordan bortforklare at jeg var, ja, vanvittig? Hvor meget var vanvid og hvor meget ikke? Jeg vidste det ikke og ved det stadig ikke.

Da jeg var ung gav en kvinde mig engang en tegning med en mand der står på en mægtig hånds håndflade. Billedet var ledsaget af ordene: Bleib Sein Kind.

Og måske er det sådan det er. Og måske er det sådan det skal være. Jo mere jeg lærer, jo mindre ved jeg.

Nu står jeg - yngre og yngre - ved denne hånd; hånden griber varsomt om mig, og jeg bøjer hovedet i skam og lettelse; intet ved jeg; vi dør lige så nøgne som vi fødes: Bleib Sein Kind.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...