Gå videre til hovedindholdet

Hit med grunkerne

Vi har nok haft det på fornemmelsen længe og nu slår en ny undersøgelse fast: Penge er lige så vanedannende og omtrent lige så skadelig både for den enkelte, for nationer og hele verdensdele som fx nikotin, heroin eller morfin.

Da nyheden brød førte det som bekendt til verdensomspændende uroligheder og optøjer. I Indonesiens hovedstad, Djakarta, fx hvor folk samledes til demonstrationer for lavere løn. Politiet søgte at berolige rasende folkemængder der kastede pengesedler i hovedet på ordensmagten.

Et så alvorligt skridt kunne selvfølgelig ikke gå upåtalt hen, så ordnens håndhævere smed pengene tilbage eller søgte diskret at liste sedlerne tilbage i lommerne på urostifterne.

- Tag den! Og den! Sagde nogle vredt idet de knaldede sedler i brostenene foran de betuttede betjente. - Vi vil ikke have det lort! Vi har fået nok!

Politiet foretog så nogle præventive anholdelser for at afskrække mulige lovbrydere og medløbere. Men lige meget hjalp det. Pengene fløj om ørerne på alle og det var ikke umiddelbart til at se hvordan denne usædvanlige situation skulle ende godt.

Andre steder fra indløber rapporter om børn der i raseri knalder deres sparegrise og lommetyve (?) der behændigt lister sedler og mønter i lommerne på sagesløse og uskyldige.

Folkekrav rejser sig overalt i verden om at få færre penge, helst slet ingen, men enhver afhængighed er jo svær at komme ud af, og hvordan skal folk leve uden den vante sutteklud? Af kærlighed og kildevand?

Vi venter spændt på fortsættelsen af dette drama. Hvordan skal det ende? Hvad vil der ske?

Svaret blæser i vinden.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere