Gå videre til hovedindholdet

Breaking News

Helt sensationelt kørte der i går kl 12.31 på samtlige kanaler som Breaking News at der ingen Breaking News var.

Kl 12.32 gik det vilde rygte at der var sket noget i Tilst ved Aarhus, og her på kanalen sendte vi straks vores reporter af sted. Men rygtet viste sig at være forkert. Der var absolut intet sket, som en grinende lokal beboer sagde for rullende kamera, og vores udsendte vendte skuffet hjem til stationen.

I jagten på nyt vendte vi blikket mod de finansielle markeder - forgæves. Alle kurser var uændrede, ingen var gået fallit og ingen fjendtlige overtagelser havde fundet sted. Der skete absolut intet i finansverdenen.

Så vendte vi blikket mod Syrien og Libyen - heller ikke her skete der en pind. Mere og mere desperate kørte vi så den store historie: Der sker intet nogen steder, alt synes enten at være gået i stå eller at gå som det plejer.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, udtalte stationens chef. - Det er så mærkeligt. Jeg føler mig så underlig indeni. Intet bøvl, intet palaver, intet mundhuggeri, ingen karaktermord, ingen krig, ingen benspænd, hvad skal det ikke ende med. Jeg håber snart, at vi kommer ud af dette ubegribelige dødvande, så verden igen ligner sig selv. Dette er helt uden fortilfælde. Jeg fatter det ikke.

Vores sekretær lagde trøstende en arm om livet på den kære chef og sagde mildt, - Bare rolig, flere kilder oplyser, at Sudan er på randen af en ny borgerkrig, og at aktiemarkederne måske snart vil opleve et markant chok og flere hæderkronede virksomheders konkurs, og måske, kurrede hun, - vil blå og rød blok snart igen fare i totterne på hinanden som de plejer. Vær blot tålmodig, det hele skal nok snart falde i lave igen.

- Det må vi håbe, sagde chefen med let rystende stemme. - Dette er dagen hvor der absolut intet sker, det føles som verdens ende. Ingen skandaler, ingen studehandler, ingen rævekager, ingen billige tricks, intet stemmefiskeri, ingen krigsbegejstring, jeg føler det så klart, dette er enden, historien slutter med os, vi er faldet i et hul i tiden, tiden har glemt os, som sværvægtsboksere sejler vi rundt i ringen i 15. omgang, på knockout' ens rand efter flere uppercuts rent til kæben, gong gong' en lyder snart, domsbasunerne trutter, jeg kan høre det i det fjerne, der sker intet, INTET, hvad skal vi nu være bange for, hvem skal vi frygte, der er ingen fremmede horder på vej over grænserne, ingen, INGEN ligger på lur lige om hjørnet for at myrde os eller hugge vores cykler, det er helt, helt usædvanligt, det er BREAKING NEWS.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere