Gå videre til hovedindholdet

Et sikkert argument mod kristendommen og ideen om al sandhed som menneskelig mulig

Hvis Gud er den eneste der er og kan være alvidende, så kan heller ikke bibelen og kristendommen være al sandhed. Hvis man hævder bibelen og kristendommen som al sandhed, bekræfter man blot 'slangens' ord fra syndefaldsmyten og gentager faldet; at mennesker ved at spise af Kundskabens Træ (ved i tilfældet med kristendommen at læse bibelen (eller måske kirkefædrene eller reformatorerne) eller ved at modtage 'Guds ord' og Helligånden og blive kristen) kan blive lig Gud, og dermed lukker kristendommen sig om sig selv som en slange der bider sig selv i halen, eller som en religiøs eller erkendelsesmæssig kortslutning.

Dette gælder i videre forstand for enhver religion eller filosofi (eller videnskab for den sags skyld; fx ved den af nogle eftersøgte 'teori om alting'), og kan føre til en ny forståelse af religionerne; at de nok kan give en del af sandheden men aldrig al sandhed. Denne er forbeholdt Gud. Den klassiske religiøse fejlslutning og det der næsten definerer en religion er at hævde at dette eller hint er al sandhed (fx Kristus), og den fejl begår fx både kristendommen og islam. Ingen religion kan hævde at være al sandhed, hvis man accepterer, at Gud alene er alvidende.

At blive lig Gud er den gamle sataniske drøm (fra tiden før Satan vendte tilbage til Lyset og Gud; for dette, se 'Vandrer mod Lyset'), og findes foruden i kristendommen og islam også fx i visse nyreligiøse bevægelser og filosofier (fx ved ideen om at man gennem særlige meditationsformer kan blive lig Gud).

Denne drøm er altså ikke så meget tilstede i de forskellige religioners eller filosofiers indhold (omend mangt og meget af indholdet i de gængse religioner peger i retning af mørket) som i kravet på at være al sandhed, og den er selvfølgelig umulig og hører mere hjemme i patologien end i religionen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...