Gå videre til hovedindholdet

Magtens anatomi 3

Hvis en politiker splitter et folk, vil folket være umuligt at regere; Barack Obama

Hvordan opnår man et stabilt politisk styre?

Den første betingelse for politisk stabilitet er at mennesker der går ind i politik gør det for at gavne sit land som helhed og ikke sig selv eller en snæver samfundsklasse.

Hvis vi tager et ekstremt fænomen, diktaturet, bliver pointen klar:

Et diktatur fødes ved at rane eller arve enemagten. Diktatoren gør alt for sin egen skyld og fordel. Han betaler eller giver privilegier til en større eller mindre kreds for at opnå en vis stabilitet og sikre sin (illegitime) magt.

Men alle dem han skader og undertrykker vil ikke tænke på andet end at komme af med despoten og vælte magten, som oftest ved vold.

Da de undertrykte i diktaturet altid er de fleste vil de manges vilje før eller senere overmande de få. Derfor er intet diktatur stabilt.

I en dansk eller vestlig og demokratisk samfundsmodel oplever vi som bekendt en vis politikerlede.

En del af den skyldes vel at mange føler - med rette eller urette - at politikerne manipulerer folket eller er styret af egne magtinteresser eller afgrænsede samfundsgruppers interesser og ikke tænker på helheden.

Dertil kommer en fornemmelse - igen med rette eller urette - af at politikere lyver og ikke opfylder sine løfter.

Til det sidste må siges, at ikke alle løfter kan indfris i den politiske proces hvor man er nødt til at gå på kompromis og ingen er enevældig.

Men så må politikere undlade at udstede løfter der ikke kan indfris eller understrege at det man lover kun er et udtryk for det man ønsker men ikke nødvendigvis kan indfri.

For pointen er at dette negative billede af magtens mænd og kvinder er med til at gøre også demokratiet ustabilt eller skrøbeligt.

Hvis den almindelige holdning er at politikere lyver, manipulerer og ikke holder aftaler og kun søger sin egen eller sin egen klasses fordel, så er det med til at undergrave demokratiet.

Hvis derfor demokratiet skal overleve er vi nødt til at have vederhæftige politikere der nyder respekt. Og respekt skal man gøre sig fortjent til.

Respekten kunne tjenes ved ærligt og redeligt og efter bedste evne at søge sit lands bedste. Ikke kun en lille del af samfundet men hele samfundet.

Kort sagt: Vi har brug for folk der samler, ikke spreder. For det spredte folk er umuligt at regere, som Obama sagde, også som en replik til det machiavelliske råb: Del og hersk.

Ja, måske, men ikke så længe og aldrig stabilt.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...