Hvis vi tager to klassiske økonomiske teorier, den liberale som den er formuleret af Adam Smith i Wealth of Nations, og den kommunistiske som den er formuleret af Karl Marx i Das Kapital, så begår de efter min opfattelse den fejl at formulere to ekstremer som stemmer dårligt overens med virkeligheden og den menneskelige natur.
Smith hævder princippet om den usynlige hånd; at idet et samfunds borgere hver for sig søger sin egeninteresse, vil summen være til det fælles bedste.
Mens Marx hævder, at egeninteressen og den private ejendomsret er roden til alt ondt, og at derfor det kapitalistiske system har en indbygget krig og med nødvendighed vil selvdestruere på grund af ulighed og deraf følgende elendighed og nødvendig revolution, hvor masserne til sidst med magt vil tage det de få har raget til sig ved udbytning af de mange og svage.
Sandheden er nok, at ingen af disse teorier er helt dækkende, da vel intet eller få mennesker drives udelukkende af egoisme eller altruisme.
De fleste drives af en blanding af de to. Men at verden ser ud som den gør med alle sine konflikter og krige sandsynliggør at vægten ligger på egoismen.
Men - ved det vi kunne kalde ideernes og hjertets evolution ændres vægtningen over tid, så engang hovedvægten vil ligge på altruismen. Den drivende kraft i denne udvikling - og her regner jeg i hundreder og tusinder af år, og medtager Vandrer mod Lysets lære om reinkarnationer og dens lange tidsperspektiv - er gengældelsesloven og dens grundlæggende princip, at vi - på godt og ondt - høster det vi sår.
Engang bliver selv den mest forhærdede egoist eller forbryder træt af at høste egoismens og forbrydelsens bitre frugter og begynder at orientere sig i retninger der giver bedre resultater og fred og harmoni.
Derfor er det næsten en naturlov, at fremtiden - måske dog fjern - vil hælde mere og mere i retning af fred og harmoni - for den enkelte og for samfundene fordi flere og flere vil søge at gavne og berige ikke kun sig selv men også andre, fordi frugterne af det modsatte i længden er for tunge og lidelsesfulde.
Jeg tror ikke på Smiths usynlige hånd eller på den nødvendige og voldelige revolution (voldens frugter - når de er modne til høst - er altid bitre). Jeg tror på en indre evolution. Jeg tror på vandringen mod Lyset og den langsomme etiske forædling ved gengældelslovens drivende princip som skitseret.
Et etisk ideal der kan hjælpe os hurtigere mod en mere fredelig verden er en samskrivning af det man kalder Den gyldne Regel ('gør mod andre hvad du ønsker andre skal gøre mod dig') og det etiske princip som jeg har forsøgt at formulere specifikt med henblik på mennesker i nød:
Behandl nødstedte - fx flygtninge og syge - som vi selv ville ønske at blive behandlet hvis vi var i deres sted.
Samskrivningen lyder da, idet vi generaliserer denne tanke:
Behandl andre som du selv ville ønske at blive behandlet, hvis du var i den andens sted.
Hertil kunne vi føje:
Undlad at tilføje andre smerte - fysisk eller psykisk - ud fra en forståelse af hvor ondt det ville gøre på dig selv hvis du var i den andens sted.
Disse tanker vil måske kun langsomt vinde frem, men de kan nok være konstruktive og vil - hvis de vinder hævd og bliver en del af vores menneskelighed - kunne lette vandringen mod Lyset og de byrder vi skal bære før freden vinder sin endelige sejr.
Smith hævder princippet om den usynlige hånd; at idet et samfunds borgere hver for sig søger sin egeninteresse, vil summen være til det fælles bedste.
Mens Marx hævder, at egeninteressen og den private ejendomsret er roden til alt ondt, og at derfor det kapitalistiske system har en indbygget krig og med nødvendighed vil selvdestruere på grund af ulighed og deraf følgende elendighed og nødvendig revolution, hvor masserne til sidst med magt vil tage det de få har raget til sig ved udbytning af de mange og svage.
Sandheden er nok, at ingen af disse teorier er helt dækkende, da vel intet eller få mennesker drives udelukkende af egoisme eller altruisme.
De fleste drives af en blanding af de to. Men at verden ser ud som den gør med alle sine konflikter og krige sandsynliggør at vægten ligger på egoismen.
Men - ved det vi kunne kalde ideernes og hjertets evolution ændres vægtningen over tid, så engang hovedvægten vil ligge på altruismen. Den drivende kraft i denne udvikling - og her regner jeg i hundreder og tusinder af år, og medtager Vandrer mod Lysets lære om reinkarnationer og dens lange tidsperspektiv - er gengældelsesloven og dens grundlæggende princip, at vi - på godt og ondt - høster det vi sår.
Engang bliver selv den mest forhærdede egoist eller forbryder træt af at høste egoismens og forbrydelsens bitre frugter og begynder at orientere sig i retninger der giver bedre resultater og fred og harmoni.
Derfor er det næsten en naturlov, at fremtiden - måske dog fjern - vil hælde mere og mere i retning af fred og harmoni - for den enkelte og for samfundene fordi flere og flere vil søge at gavne og berige ikke kun sig selv men også andre, fordi frugterne af det modsatte i længden er for tunge og lidelsesfulde.
Jeg tror ikke på Smiths usynlige hånd eller på den nødvendige og voldelige revolution (voldens frugter - når de er modne til høst - er altid bitre). Jeg tror på en indre evolution. Jeg tror på vandringen mod Lyset og den langsomme etiske forædling ved gengældelslovens drivende princip som skitseret.
Et etisk ideal der kan hjælpe os hurtigere mod en mere fredelig verden er en samskrivning af det man kalder Den gyldne Regel ('gør mod andre hvad du ønsker andre skal gøre mod dig') og det etiske princip som jeg har forsøgt at formulere specifikt med henblik på mennesker i nød:
Behandl nødstedte - fx flygtninge og syge - som vi selv ville ønske at blive behandlet hvis vi var i deres sted.
Samskrivningen lyder da, idet vi generaliserer denne tanke:
Behandl andre som du selv ville ønske at blive behandlet, hvis du var i den andens sted.
Hertil kunne vi føje:
Undlad at tilføje andre smerte - fysisk eller psykisk - ud fra en forståelse af hvor ondt det ville gøre på dig selv hvis du var i den andens sted.
Disse tanker vil måske kun langsomt vinde frem, men de kan nok være konstruktive og vil - hvis de vinder hævd og bliver en del af vores menneskelighed - kunne lette vandringen mod Lyset og de byrder vi skal bære før freden vinder sin endelige sejr.
Kommentarer
Send en kommentar