Gå videre til hovedindholdet

Gud på Instagram

Kære børn!

Jeg er glad for at så mange er kommet (og flere vil følge) til min fremvisning af billeder fra min ferie og fra forskellige festlige lejligheder.

Da tiden for længst er løbet fra lysbilleder og Dias shows vil jeg bede jer blot logge på min profil på Instagram og scrolle nedad i stakken på jeres smartphones. I kender mit brugernavn og password, så lad os komme i gang.

Det første billede er taget af Duns Scotus og flere har taget lignende billeder; men se nu:

I ser mig som den første og ubevægede bevæger. Og selv om billedet er lidt uskarpt, bliver jeg alligevel lidt bevæget ved at gense det.

Ligner det mig virkelig, Scotus? Er jeg virkelig sådan en mystiker eller skyldes de tonede farver lidt Photo Shop?

Nå. Det næste er taget af min kære dreng, Plotin, og forestiller materien i uafbrudt emanation fra det uudsigelige Ene. Det vil sige Mig? Nå, kære Plotin, er det virkelig et fotografi eller et maleri du selv har lavet?

Det næste er taget af Spinoza og viser mig forklædt som den ene selvforårsagede substans. Men det ligner lidt Scotus' så det behøver vi ikke snakke så meget om. Billedet mangler liv og dybde og perspektiv. Desværre, Benedict, men godt forsøgt.

Det fjerde billede her tog Moses på Sinai bjerg. Som I ser kommer jeg ned i en sky under buldren og bragen og lyn - jeg kan især godt lide røgeffekterne, min dreng, men ligner det? Eller har du hentet de sjove effekter et sted på nettet jeg ikke kender?

Og så er der Kristi billede. Det er egentlig det jeg bedst kan lide. Jeg synes du fanger min karakter fint i de douce nuancer og det lille smil. Hvis du havde troet helt på dig selv og det jeg hviskede i dit øre dag og nat, ville det være blevet endnu bedre. Det eneste der stikker ud er afgrunden til venstre i billedet. Den vil jeg vælge at se bort fra og klippe ud. Jeg kender også Photo Shop.

Så er der Muhammeds billede. Kære dreng, jeg ligner jo en bølle på det billede og jeg tror du forveksler mig med en anden. Men ok, du gjorde dit bedste for at fange mit væsen og jeg bebrejder dig ikke.

Til sidst er der en selfie som jeg kalder Vandrer mod Lyset. Ja ja, jeg ved godt at det ikke er fuldstændigt, men det skyldes primært tidens trods alt mangelfulde teknik.

Men hvis I fanger retningen og studerer det nøje vil I have en god fornemmelse for det vigtigste.

Kære børn, jeg håber ikke at det var for kedeligt med disse billeder. Der er jo taget et hav af portrætter og de har gjort mig kendt og berømt og af nogle frygtet.

Det første er jeg glad for, det sidste ked af. Husk når I tager billeder af mig (og hinanden) at tørre linsen for støv og skidt og husk at spørge først.

Så vil jeg vise min profil som den er og som den ser bedst ud.

Jeg har altid haft ry for at være fotogen; så husk: Det skal helst ligne. Ellers kan ingen jo kende eller genkende Mig!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...