Carsten Ploug Olsen

I disse år hvor EU projektet knager i fugerne, specielt efter Brexit, er det nok værd at mindes den egentlige - som jeg opfatter det - motivering for det europæiske projekt. Fra starten af EU projektet har det primært været et politisk projekt, hvor man har søgt en stadig dybere integration af medlemsstaterne. Det er netop det der ofte kritiseres af modstandere; man ønsker ikke at afgive suverænitet og magt til et overstatsligt EU. Men her er vi ved kernen af EU samarbejdet og i den forstand er krisen i EU en eksistens- og identitetskrise: Fordi kernen i EU er en stadig øget politisk integration og måske til sidst en egentlig EU stat gennem økonomisk integration. Og formålet med denne stadig dybere politiske og økonomiske integration og dermed afgivelse af suverænitet er at undgå krig i Europa. Derfor har modstanderne ret når de siger at EU ønsker mere magt til det overstatslige organ og mindre til medlemslandene; men de glemmer den gode grund til dette ønske og denne bestræb...

I Vandrer mod Lyset siges det, at vi mennesker skal sky det onde. Men hvordan? Mørket, det onde, er en urkraft med mange udslag og kræfter og det er umuligt at beskrive alle disse forskellige udslag og hvordan vi beskytter os mod det. Men det er muligt at opridse visse generelle måder at håndtere urkraften konstruktivt: Viljen kan i det enkelte menneske beskytte og skærme tanken. Jeg tror det er det Kristus mener, når han i sin tale i Vandrer mod Lyset siger, at vi skal gøre os til herrer over vores tanker. Viljen kan således styrke tankens evne til at frastøde mørkets angreb. Disse angreb kan tage form af urene og forbryderiske tanker, som ifølge Vandrer mod Lyset påvirker de mennesker vi tænker ondt om og flere andre former. Det skal tilføjes at vi ikke kun påvirker hinanden med de onde tanker, men også med de gode. I en mere jordnær fortolkning af denne påvirkning kan andres onde tanker opfattes af mennesker som en mørk og frastødende 'aura' eller udstråling fr...

Fra ukendte dybder og andre dimensioners æter ser Simurghen, som har set alle aldre og derfor har lægedom for alt, mod verden med et blik som en Guds dyb. Mennesker der fornægtedes af deres skabere tog du, Simurgh, i pleje i din rede, og du plukkede en fjer fra dit bryst og gav os den med bud og løfte om at brænde den, når nøden er størst og da komme os til hjælp. Nu kaster jeg fjeren i ilden; og se; straks er den her: Om verden er splittet fordi vi er splittede indeni, eller om vi er splittede indeni fordi verden er splittet og delt og hærget; det ved jeg ikke. Men jeg ved hvad Simurghen hvisker i mørket på kanten af gryet: Nu er mørket tættest men morgenen er nær og kommer. Den uro I føler i hjertet og sindet og den følelse af grunden der skrider under jer uden at I kan finde fodfæste noget sted er Livjatans sidste kramper; Den skriger i dødsangst sit urgamle bud: Del og hersk! Så bror står mod bror og søster mod søster og forældre mod børn og nation mod nation. Sådan l...

Kære børn! Jeg er glad for at så mange er kommet (og flere vil følge) til min fremvisning af billeder fra min ferie og fra forskellige festlige lejligheder. Da tiden for længst er løbet fra lysbilleder og Dias shows vil jeg bede jer blot logge på min profil på Instagram og scrolle nedad i stakken på jeres smartphones. I kender mit brugernavn og password, så lad os komme i gang. Det første billede er taget af Duns Scotus og flere har taget lignende billeder; men se nu: I ser mig som den første og ubevægede bevæger. Og selv om billedet er lidt uskarpt, bliver jeg alligevel lidt bevæget ved at gense det. Ligner det mig virkelig, Scotus? Er jeg virkelig sådan en mystiker eller skyldes de tonede farver lidt Photo Shop? Nå. Det næste er taget af min kære dreng, Plotin, og forestiller materien i uafbrudt emanation fra det uudsigelige Ene. Det vil sige Mig? Nå, kære Plotin, er det virkelig et fotografi eller et maleri du selv har lavet? Det næste er taget af Spinoza og viser mig ...

Hvis Gud er kærlighed.. Med hvilken ret da føre krig i Hans Navn? Med hvilken ret rejser da folk sig mod folk, bror mod bror i Hans Navn? Med hvilken tåbelighed da at indlade sig på endeløse, hadefulde, nerveflænsende diskussioner og gensidige fordømmelser - om kærlighedens natur? Med hvilken ret strides om den ene vej, når kærlighedens veje er mange og forskellig for hvert menneske? Se, mennesker blive klemt i den ene port, når alle porte ved siden af den står åben på vid gab! Se, mennesker der vil tvinge til frihed og kærlighed! Hør deres skænderier, se dem skræve over millioner af døde på vej til den Højeste magt, som de søger at rane, men ingen adkomst har til? Gud og Guds veje er kærlighed og fred og mange og en for hvert menneske. Hvis ikke det var så tragisk kunne det kalde på smilet og den humoristiske sans; den nidkærhed mennesker følger sin egen vej og skænder og brænder den der afviger herfra! Guds nåde og trøste den der ikke går kærlighedens vej!

I mange år gik pilgrimmen ad støvede og stenede veje mod Det forjættede Land. Undervejs samlede han bøger; religiøse, videnskabelige, filosofiske og helt opdigtede historier. Og han talte med vise og enfoldige mennesker og levede med dem for en tid; men så bød hans rastløse og urolige sind og hjerte ham at haste videre. Og vejen var lang og stenet og støvet. Og han fandt ikke den fred han søgte. Så endelig en dag nåede han rejsens mål. Et mægtigt palads kronede den hellige by i det hellige land. Og han gik med øjne der var blindede af solens ild og vejens støv hen til porten og bankede på. Straks åbnede husets Herre for ham. Herren sagde: Min søn, vær velkommen! Længe har jeg ventet dig og set mod horisonten om du dog ikke snart ville være her. Og nu er du kommet! Træd ind, men efterlad din byrde udenfor. Den har du ikke brug for her! Det eneste fornødne her er det du bærer og som banker i dit bryst, det der giver dig livet ved Mig! Og pilgrimmen efterlod sækken med bøger...

De skygger vi kaster på hinanden risikerer at blive til virkelighed Til flygtningekrisen og migrationen til de vestlige samfund er knyttet en undergangsfortælling. Det hedder sig at tilstrømningen af mennesker fra andre dele af verden truer vores samfunds sammenhængskraft og eksistens. Derved aktiveres de voldsomme kræfter der er indeholdt i selvopretholdelsesdriften og når dette er tilfældet for et helt folk eller civilisation kan konsekvenserne blive fatale. Men er vi egentlig truet på vores eksistens? Eller skulle man hellere sige, at tilstrømningen til det aldrende Europa og Vesten rummer en mulighed for at revitalisere vores samfund gennem nyt blod, nye ideer og andre måder at gøre tingene på og organisere os? Hvem siger at vi i Vesten har fundet de vises sten og at alt fremmed er skidt og uden værdi? Vil dette ikke få vores samfund til at stivne og til sidst dø? Er stagnationen og den manglende åbenhed ikke den egentlige trussel? Det populære svar; en tåbelig dvælen ...

1. Åndens forædling er ikke så meget stammen og kronen over jorden som den er en rod der får dybere og dybere fat. Den er ikke vildtvoksende men en intensivering og koncentration; som en diamant der presses og slibes stadig finere. 2. Født af lys, støbt under mørkets uendelige smertepres, vinder vi den største visdom. 3. Godhed lader sig ikke udbasunere og glimre på torvet; den bor ikke på læben, men skjult ved hjertet, kun synlig i handling. 4. Tankens salt. Visdom er at sætte viden i forbindelse med det indre menneske og dermed få perspektiv og dybde. 5. Man kan ikke tvinge til frihed, kærlighed, fred og tolerance. Enhver må selv frivilligt tilslutte sig disse værdier. Enhver tvang i denne forbindelse ødelægger de værdier man søger at udbrede eller beskytte. 6. For at kunne bære udødeligheden må man møde og overvinde de kræfter der vil det modsatte. At gøre det er at gå fra død til liv gennem nåleøjet. I dødens yderste mørke plantes Livets Træ. 7. For at finde en kildes u...

Hvis en politiker splitter et folk, vil folket være umuligt at regere; Barack Obama Hvordan opnår man et stabilt politisk styre? Den første betingelse for politisk stabilitet er at mennesker der går ind i politik gør det for at gavne sit land som helhed og ikke sig selv eller en snæver samfundsklasse. Hvis vi tager et ekstremt fænomen, diktaturet, bliver pointen klar: Et diktatur fødes ved at rane eller arve enemagten. Diktatoren gør alt for sin egen skyld og fordel. Han betaler eller giver privilegier til en større eller mindre kreds for at opnå en vis stabilitet og sikre sin (illegitime) magt. Men alle dem han skader og undertrykker vil ikke tænke på andet end at komme af med despoten og vælte magten, som oftest ved vold. Da de undertrykte i diktaturet altid er de fleste vil de manges vilje før eller senere overmande de få. Derfor er intet diktatur stabilt. I en dansk eller vestlig og demokratisk samfundsmodel oplever vi som bekendt en vis politikerlede. En del af den...

Hej hej, Benny. Jamen er det ikke utroligt! Nu til formiddag hvor jeg glad cyklede ind til Skolen for Psykisk Handicappede hvor jeg ikke arbejder men prøver at følge med som kursist, købte jeg en grovbolle og to bananer for 8 kr og trænede derefter for fuld damp i to timer; Ja så var det altså ren lykke bagefter at spise den indkøbte proviant, og derefter ryge en smøg; Jamen er det ikke utroligt, Benny, man kan blive lykkelig for 8 kr; 10,50 hvis vi regner smøgen med. Jamen hvad gi'r du. Så cyklede jeg hjem og fik et tiltrængt bad; koldt; og pludselig var jeg lykkelig igen. Jamen er det ikke utroligt, Benny; Lidt sæbe, lidt vand og så lidt duftevand, et kys fra min kone; Pludselig er lykken der. Jamen er det ikke utroligt, Benny!

Både indenfor jødedom, kristendom og islam forsøgte betydelige tænkere og religiøse personligheder i Middelalderen at forene eller skabe harmoni og overensstemmelse mellem tro og viden. Navne som Moses Maimonides indenfor jødedom, Anselm af Canterbury og Thomas Aquinas indenfor kristendom og Avicenna, Averroes, Al Biruni og Al Faraqi indenfor islam ydede betydelige bidrag til denne bestræbelse. I moderne tid forsøges noget lignende ved tanken om intelligent design. Men mig bekendt er ingen af disse bestræbelser dog rigtig tilfredsstillende og anerkendte. Måske fordi man ser det forkerte sted. Det er sikkert rigtigt som Kant skrev i Kritik af den rene fornuft, at vi ikke kan bevise eksistensen af et nødvendigt Væsen (Gud). Men vi kan bevise det rationelle i religionens indhold, hvis vi ved troens vigtigste indhold forstår kærligheden. Kærligheden og kærlighedsbudet deler jødedom, kristendom og islam. Jødedom og kristendom ved 3. Mos. 19, 18 hvor Gud giver Moses budet; 'Du ...

Opgaven er ikke at brænde diamanten, men at slibe den stadig finere I visse traditioner af hvilke nogle er meget gamle og tæller hinduistiske og buddhistiske bevægelser og i kristen og islamisk mysticisme hævdes det, at mennesket gennem askese, disciplin og selvfornægtelse kan nå Gud eller forening med Gud og erkendelse af Ham. Det hævdes at gennem tilintetgørelse af jeget eller selvet når mennesket den fuldkomne og højest mulige tilstand og at fuldkommenheden er en ekstatisk tilstand og forening med Gud. Disse forestillinger er også tilstede i dele af den moderne og vulgære spiritualitet. Vi kan formulere tanken i et billede: Til grund for alting ligger en urkilde (Plotin: Det uudsigelige Ene (Enneaderne); Spinoza: Den selvforårsagede substans (Etica ordine geometrico demonstrata) og flere andre). Dennes strømning og udstrømning danner hvirvler i form af tid, rum, materie, godt og ondt og egoer eller personligheder. Opgaven for mennesket er så at fjerne disse hvirvler og...

Jeg vil her sammenfatte de erkendelser jeg har gjort vedrørende gengældelsesloven: I Gengældelsesloven og gengældelsen er ikke Guds straf, men opdragelse (handlinger har konsekvenser) I de tilfælde hvor vi nægter at indse naturen af det onde vi har gjort, skal vi gennemleve - når frugterne af vores handlinger er modne til høst - de samme lidelser som vi har bragt andre, hvorved vi - smerteligt - får en virkelig forståelse af det vi har gjort. II Gengældelsen er personlig Hvis jeg har gjort X uret, nytter det ikke at jeg betaler gælden til Y. Gælden skal betales til X når frugten af mine handlinger er modne til høst og med renter og renters rente. III Gengældelsesloven er en af de vigtigste drivkræfter i vandringen mod Lyset  Enhver der forbryder sig og modtager gengældelsen i de tilfælde hvor vi ikke formår at forstå og angre vores handlinger vil efter de udståede lidelser bedre kunne vogte sig mod lignende forsyndelser i fremtiden. De der synder meget og derfor...

Hvis vi tager to klassiske økonomiske teorier, den liberale som den er formuleret af Adam Smith i Wealth of Nations, og den kommunistiske som den er formuleret af Karl Marx i Das Kapital, så begår de efter min opfattelse den fejl at formulere to ekstremer som stemmer dårligt overens med virkeligheden og den menneskelige natur. Smith hævder princippet om den usynlige hånd; at idet et samfunds borgere hver for sig søger sin egeninteresse, vil summen være til det fælles bedste. Mens Marx hævder, at egeninteressen og den private ejendomsret er roden til alt ondt, og at derfor det kapitalistiske system har en indbygget krig og med nødvendighed vil selvdestruere på grund af ulighed og deraf følgende elendighed og nødvendig revolution, hvor masserne til sidst med magt vil tage det de få har raget til sig ved udbytning af de mange og svage. Sandheden er nok, at ingen af disse teorier er helt dækkende, da vel intet eller få mennesker drives udelukkende af egoisme eller altruisme. De fle...

At ville bevise Guds eksistens med forstanden er som at ville bevise en videnskabelig teori med hjertet. Tro hører til hjertet, viden til hjernen. Lad os gå ad kærlighedens bro til dit Rige, Gud. Lad dit Navn, Gud, dale i menneskers hjerte, lad hjertet foldes om dit bud og finde sin fred.

Hvis vi opfatter Gud som Lysets og livets Herre, en Almagt intet menneske helt kan forstå og en Far og skaber af den udødelige menneskeånd, så fremtræder kristendommen og enhver gængs religion som en blasfemi. Kun kærlighedsbudet i religionerne holder, alt andet er slagger. Hvordan finde rum i sit sind og hjerte til tanken om, at Gud, Almagten, lader sig undfange ved 'Helligånden' og føde af et menneske, Maria ('Guds mor'), i Jesu - et menneskes - skikkelse, hvordan acceptere at denne Lysets og kærlighedens altbeherskende Herre fordømmer de stakkels (naive) mennesker og kræver tro på absurditeter som 'kødets opstandelse' og at de kan opnå syndsforladelse ved at spise Hans kød og drikke Hans blod (nadveren; teofagi), og at hvis ikke de tror på disse fantasier skal brænde evigt i helvede? Hvordan tro på at den Almægtige Gud og Herre som menneske lader sig korsfæste og dø og opstå til frelse for alle der tror? Hvordan disse blasfemiske og lave tanker og for...

Hvorfor er kærligheden den stærkeste magt? Fordi det er den alle inderst inde ønsker Selv hvis vi spejler det ondeste sind Og al grusomheden og det had det vækker Ser vi et ønske om barmhjertighed og omsorg Og hvile for det ondes tunge byrder Jo mørkere sind jo større behov for fred Lad os tage den onde ved hånden Og sammen gå over kærlighedens bro Tilbage til livet

Se, her er det, verdensherredømmet Se, den magt de magtbegærlige efterstræber  De vil være altbeherskende som Gud Og bliver derfor som djævelen: Slaver Og ormen gnaver ved hjertet Således skal de første blive de sidste Og de sidste de første

Hvor underligt i en tid Hvor mennesker rejser til månen Og ind i verdens inderste Men stadig ikke kender hjertets ABC: At det vi gør mod andre Gør vi samtidig for eller mod os selv Hvor underligt og hvor tragisk At stenalderhjerter hersker i atomalderen  Hvor sværd er våben og ikke vilje til barmhjertighed

Grunden under vores fødder og vejen at gå I tænkning, lov og følelse Finder vi når hjertet finder rod i Gud Fra denne rod gror livets træ

Sæt ikke det kongelige segl på panden Men gem det ved hjertet: Kærlighed synger i stilhed Og dør på læben

I Vandrer mod Lyset beskrives lyset som en urkraft der giver orden og harmoni, mens mørket skaber uorden og kaos. Denne orden og dette kaos kan iagttages både i den indre og den ydre verden, hvormed jeg mener i det enkelte menneske og i den ydre fysiske verden. I den fysiske verden kan ordenen iagttages i den lovmæssighed og struktur som lader sig beskrive matematisk ; fx tyngdeloven, loven for legemers regelmæssige bevægelse osv, mens kaos unddrager sig den matematiske beskrivelse. I den indre verden kan ordenen iagttages i de tankemønstre og tankestrukturer som kan beskrives ved logik , mens kaos kan iagttages ved det irrationelle og paradoksale ved visse tankestrukturer, irrationelle ideer og følelser, fx ubegrundet angst og frygt osv. På denne måde er lyset orden og logos, mens mørket er kaos og forvirring.

I tillæg til det jeg har skrevet tidligere om fællespunktet for jødedom, kristendom, islam - og også for den åbenbaring som for mig er den meste autoritative, Vandrer mod Lyset - kærligheden og kærlighedsbudet, vil jeg sige, at vi kan vælge mellem at fokusere på det der skiller os eller på kærligheden, der forener os. Vi kan have forskellige billeder af Gud; men det er jo ikke sådan, at der er en Jahve for jøder, en treenig Gud for kristne, Allah for muslimer og en fjerde Gud som har åbenbaret sig i Vandrer mod Lyset; Hvis der findes en Gud, findes der kun En. Det vi har af denne Gud er billeder og det der forener disse billeder er kærlighed. Et argument for denne billedopfattelse er, at ingen beskrivelse af Gud kan blive fuldkommen og helt dækkende; hvis den kunne ville vi være guder og i en vis forstand stå over Gud - hvilket er absurd alene af den grund at vi normalt forstår Gud som det Højeste Væsen. Ingen beskrivelse eller åbenbaring af et Højeste Væsen kan derfor være ful...

hvis du er en dør, dit ansigt et forhæng, dine øjne porte til det hellige, min drøm om dig er måske, bjerge af nypisket fløde, en kølig og saftig pære og en natsort sø og fisk der krummer ryg og glimter i overfladen, hvis du er et billede der aldrig falmer og bliver roligt, men måske er du en anden og helt anderledes, måske fanger jeg duften af din hud i mængden og kender dig og kender dig ikke, måske er du min drøm som jeg undfanger i det sekund det tager dig at gå forbi og eftertiden ville være ren ulykke og du ville skuffe mig og jeg dig og vi ville blive dødsfjender, som nu hvor jeg kun husker duften af din hud og mindets kniv som du eller jeg selv støder dybt, hvis du er en dør, dit ansigt et forhæng, dit blik et vindue til det hellige, hvem er du, smukke, rige fremmede? jeg husker kun duften af din hud i det sekund det tog dig at knuse mig.

Skønhed og kærlighed er som krop og sjæl Skønhed er minen Kærlighed er diamanten; Rumi Du, største af alle lidelser, du der ingen skyld har, du der prises som det største gode, hvad skal jeg anklage dig for, du kærlighed, At du er for smuk, for god, for livsalig, du der tænder livet og slukker det, når du kommer og går, Du, der rører mit inderste og fylder det og vækker det og derfor der jeg føler smerten når du truer med at gå og når du går, Du, kærlighed, giv mig i stedet en fjende, der lader mit inderste uberørt, du, den største og virkeligste af alle fjender, Du indtager uden våben med et smil og jeg byder dig velkommen, jeg har længtes sådan efter dig, længtes efter dig, liv og død, Du, almægtige, jeg tør næppe hviske dit navn, du, lidelse uden skyld, Er det dig eller mig selv, der graver denne grav, er du, kærlighed og bånd, kun angsten for igen at miste dig, er du livet der begynder og slutter, er denne smerte din pris? Er den lidelse du koster din værdi, den l...

Vi har råbt det igen og igen, og nu er det sikkert: Ulven kommer! Der er set flere eksemplarer af dyret i Ulfborg og andre steder og vi her på kanalen vil forsøge at få et interview med deres leder om hvad de vil her, hvad deres planer er, og derefter diskutere hvorvidt vi kan integrere arten i den danske fauna eller om den skal strittes ud igen. Stay tuned!

En gammel drøm i filosofien er at skabe en viden der er lige så sikker og klar som den geometri Euklid samlede eller formulerede i sin Elementer. Nogle filosoffer - deriblandt Spinoza - har drømt om på denne måde at videnskabeliggøre filosofien ved at inddrage den matematiske erkendelse og metode i filosofien. Omvendt skal Bertrand Russell og Alfred North Whitehead i Principia Mathematica have forsøgt at reducere matematik til logik og derved finde det grundlæggende tankesprog og tankesyntaks. Men måske lider denne drøm eller bestræbelse og disse forsøg under en grundlæggende misforståelse: Den matematiske erkendelse kan siges at anddrage den ydre verden, i tillæg til det Kant siger om rummet som en a priori anskuelsesform for den ydre sans; mens modstykket for den indre verden, i tillæg til det Kant siger om den indre sans' forbindelse til tiden, tiden som en a priori anskuelsesform for den indre sans, er logikken. Vi kan altså forstå logik som en tankelov knyttet til ...