Gå videre til hovedindholdet

Stand up philosopher (eller på ølkassen)

Det siges om den berømte eller berygtede eller ligegyldige filosof Carsten Ploug Olsen at han en dag han havde drukket en kasse øl, vendt den på hovedet og stillet sig op på den forkyndte sandheden til folket:

Punkt 1: JEG KRÆVER POLITIK UD AF DET OFFENTLIGE RUM!!!

Hvad skal vi med alle disse politikere, disse fedtschnitzler, der kævler og ævler så man ikke kan sove og små børn og fulde folk frygter for dagen i morgen.

Det er ingen skam fx at være konservativ, men det må være en privat sag og man behøver ikke at skilte med det!

Punkt 2: JEG KRÆVER ABSOLUT TRO PÅ DET GUDDOMMELIGE PRINCIP, EVOLUTIONEN, OG AT ALT, SELV VITTIGHEDERNE, BLIVER BEDRE OG BEDRE!!!

Dette er selvindlysende så det gider jeg ikke forsvare eller argumentere for.

Punkt 3: JEG KRÆVER ALLE FILOSOFFER OG ANDRE GRINEBIDDERE LAGT PÅ HJUL OG STEJLE OG RISTET OVER SKT HANS BÅLENE OG SENDT TIL BLOKSBJERG SOM STRAF FOR TOTUSIND ÅRS MUNDHUGGERI OG TØRVETRILLERI!!!

Punkt 4: JEG KRÆVER ALLE RELIGIØSE STRIDIGHEDER LØST NU!!! DA DET HIDTIL HAR VÆRET UMULIGT MED ARGUMENTER, SIMPEL AFPRESNING OG SPIDSFINDIGHEDER KRÆVER JEG SAGEN AFGJORT IKKE MELLEM MENNESKER MEN MELLEM DERES GUDER I KAMP PÅ DE BARE NÆVER!!!

Betænkeligheder: Er det fair? Hvad stiller 1 sand treenig Gud, Allah eller Jahve op mod fx 30 millioner (falske) hinduguder? Er det ikke som at lade en ukendt letvægter slås mod Mike Tyson da han var bedst?

Nå.

Retten er sat. Jeg dømmer alle filosoffer og andre tryllekunstnere der snart tryller verden væk og snart igen trækker den op af den høje hat uden at man kan se hvordan for skyldige, skyldige til livet og alle dets genvordigheder og besværligheder.

Og jeg vil foregå alle med et godt eksempel ved som den første filosof blandt tusind taskenspillere at leve og leve uden frygt!

------

Således, siges det, talte Carsten Ploug Olsen efter 30 kolde fra kassen. Da han havde afsluttet sin tale ville folket gribe ham og stene ham. Selv de mindste rev sutten ud af munden i raseri og kylede den efter ham.

Andre lo bare og betydede med en finger til tindingen at han var skør.

Og ja, det er ganske vist!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere