Jeg er en blomst på marken. Hver morgen åbner jeg bladene og vender kronen mod Solen.
Jeg vender mig langsomt i takt med Solens rolige skriden hen over himlen. Jeg drikker lys.
Om aftenen lukker jeg mine blade om kronen og hviler, mæt af dagens gang.
Eller sådan tror jeg. I virkeligheden er det mig der drejer med kloden, og Solen der er evigt, uforanderligt den samme på samme sted.
Det er mig der drejer ned i mørket og sørger over lyset der svinder og forsvinder.
Eller sådan tror jeg. I virkeligheden er lyset evigt og uforanderligt på samme sted.
Det er kun mig der som alle blomster viger og drejer væk fra lyset, ned i mørket, hvor jeg intet hjem finder.
Min plads, mit hjem er ved middag med Solen i zenith. Jeg drømmer i mørket om i morgen ved middag med Solen i zenith at standse klodens gang.
Jeg vender mig langsomt i takt med Solens rolige skriden hen over himlen. Jeg drikker lys.
Om aftenen lukker jeg mine blade om kronen og hviler, mæt af dagens gang.
Eller sådan tror jeg. I virkeligheden er det mig der drejer med kloden, og Solen der er evigt, uforanderligt den samme på samme sted.
Det er mig der drejer ned i mørket og sørger over lyset der svinder og forsvinder.
Eller sådan tror jeg. I virkeligheden er lyset evigt og uforanderligt på samme sted.
Det er kun mig der som alle blomster viger og drejer væk fra lyset, ned i mørket, hvor jeg intet hjem finder.
Min plads, mit hjem er ved middag med Solen i zenith. Jeg drømmer i mørket om i morgen ved middag med Solen i zenith at standse klodens gang.
Kommentarer
Send en kommentar