Grundlaget for den guddommelige etik - at vi skal gøre det gode og undlade det onde - er, at det gode skaber glæde og fred og at det onde skaber lidelse og smerte for andre og os selv.
Mig bekendt har alle højere religioner etiske påbud og forbud. Men disse love gives ofte uden forklaring.
Men det kan tænkes, at der er de særlige grunde til den guddommelige etik som jeg har anført først i dette indlæg;
At det gode skaber glæde og fred for os selv og andre, mens det onde skaber det modsatte.
Gud giver ikke de etiske bud uden grund. Han påbyder heller ikke eller forbyder os visse ting for sin egen skyld, fx at vi skal tro noget særligt, men for vores skyld, for at vi ikke skal tilføje andre lidelse men søge at glæde og berige hinanden.
Dette kan samtidig siges at være kernepunktet i Guds opdragelse af os; at elske hinanden og ikke hade andre.
Ofte har mennesker troet og tror, at Gud kræver en bestemt tro og at Hans bud skal følges under trussel om evig straf hvis vi nægter at bøje os for Ham.
Men da Gud, den uendelige kærligheds Almagt, ikke truer nogen, har vi lov til at undersøge hvad der kan tænkes at ligge bag Guds bud om at gøre det gode og undgå det onde.
Og efter min opfattelse er det så simpelt at den guddommelige etik fungerer også selv om vi ikke tror på Gud, og ved at forene næstekærlighedsbudet med Den gyldne Regel (Gør mod andre hvad du ønsker andre skal gøre mod dig) kan vi sige:
At vi bør undgå at tilføje andre smerte ud fra en forståelse af hvor ondt det ville gøre på os selv hvis vi var i den andens sted
Og vi bør elske hinanden ud fra vores egen længsel efter og behov for kærlighed.
Denne etik mener jeg er universel og rationel og kan og bør søges efterlevet hvad enten vi tror på Gud eller ej.
Mig bekendt har alle højere religioner etiske påbud og forbud. Men disse love gives ofte uden forklaring.
Men det kan tænkes, at der er de særlige grunde til den guddommelige etik som jeg har anført først i dette indlæg;
At det gode skaber glæde og fred for os selv og andre, mens det onde skaber det modsatte.
Gud giver ikke de etiske bud uden grund. Han påbyder heller ikke eller forbyder os visse ting for sin egen skyld, fx at vi skal tro noget særligt, men for vores skyld, for at vi ikke skal tilføje andre lidelse men søge at glæde og berige hinanden.
Dette kan samtidig siges at være kernepunktet i Guds opdragelse af os; at elske hinanden og ikke hade andre.
Ofte har mennesker troet og tror, at Gud kræver en bestemt tro og at Hans bud skal følges under trussel om evig straf hvis vi nægter at bøje os for Ham.
Men da Gud, den uendelige kærligheds Almagt, ikke truer nogen, har vi lov til at undersøge hvad der kan tænkes at ligge bag Guds bud om at gøre det gode og undgå det onde.
Og efter min opfattelse er det så simpelt at den guddommelige etik fungerer også selv om vi ikke tror på Gud, og ved at forene næstekærlighedsbudet med Den gyldne Regel (Gør mod andre hvad du ønsker andre skal gøre mod dig) kan vi sige:
At vi bør undgå at tilføje andre smerte ud fra en forståelse af hvor ondt det ville gøre på os selv hvis vi var i den andens sted
Og vi bør elske hinanden ud fra vores egen længsel efter og behov for kærlighed.
Denne etik mener jeg er universel og rationel og kan og bør søges efterlevet hvad enten vi tror på Gud eller ej.
Kommentarer
Send en kommentar