(Opdateres løbende)
1) Ideer og visdom. Hvis ideer og visdom bliver vigtigere end mennesker kender man skallen men ikke kernen.
2) Sorg. Hvad er den store sorg andet end at lægge sin kerne i en andens kurv så den mangler der hvor den hører til: I dit eget bryst.
3) Kong tse, Tu Fu. Den gamle mand bor i en simpel hytte ved floden for foden af bjerget. Han ser floden strømme - hvorfra, hvortil - han ved det ikke. Men floden strømmer ved dag og ved nat, uden ophør.
4) Skygger. Når skyggerne vokser, vokser kærligheden. Hvad er en kærlighed der kun lever i medgang og sommer og søndag og ellers dør? Ikke kærlighed. Kun ord.
5) Formel. Viden + Kærlighed = Visdom. Nå, måske glemte jeg humor i ligningen..
6) Systemer. Ethvert system - et samfund, en tro, en politisk ideologi, en videnskab - er som et hus, hvis tilstand ikke så meget beror på sig selv som de mennesker der bor i det. Derfor er menneskets problemer ikke strukturelle, systemiske, men eksistentielle; det vigtigste er ikke systemet, men menneskets etiske niveau; eller i billedet: Evnen og viljen til at holde huset rent og pænt. De der vil bygge det perfekte hus glemmer ofte dem der skal bo i det.
7) Skulptur. Ligesom billedhuggeren hugger sten væk fra blokken for at skabe sin figur, således hugger mennesket gennem tanker og handlinger mørkets overflødige slagger bort fra sit givne livs råmateriale for at skabe sin karakter.
8) Bøn. Hvad jeg ønsker er skønhed, enkelhed og visdom og at de tre er et. At sætte ting i forbindelse med det indre menneske og få perspektiv. At vide det vigtige og ikke mere.
9) Spørgsmål om Gud. Er Gud fjern og streng og frygtelig at se, åbenbarer Han sig under torden og til lyden af horn for de rædselsblændede mennesker eller kaster Han de vantro og spotterne og overtræderne i Ilden? Eller er Han så tryg og nær og stille som menneskets eget hjerte og er Han ikke som en stille solopgang der lyser for alle?
10) Håb. Hvis Gud findes og er kærlighed og hvis Han bærer Universet og menneskeheden, så bæres Universet og menneskeheden af kærlighed.
11) Kampen mod det onde. Den der vil kæmpe mod det onde, bør starte med at kæmpe mod det onde i en selv. Kæmpes denne kamp til ende og til sejr, vil man ikke længere være tilbøjelig til at kæmpe mod det onde i andre med vold. For da vil man vide, at dette er af det onde.
12) Det dybe lys. Er mørkets magt stor og dets afgrunde dybe og bundløse, er lyset dybere og mægtigere. For den Almægtige holder sin hånd under enhver som falder og forvilder sig i det.
13) Erkendelsen af Gud. Er Gud et navn for alt det vi ikke forstår? Kan vi bevise Hans eksistens? Eller finder vi Ham let ca 30 cm fra hjernen og rationaliteten - i hjertet - uafhængigt af alle hellige skrifter og religiøse autoriteter?
14) Ro. Kun det lys og den ro vi selv tilkæmper os kan ikke anfægtes og nedbrydes. Hvis vi fik det hele foræret, ville det ikke være vores og kunne rokkes. Den dybe ro der venter enhver når vi har sejret over mørket kan ikke nedbrydes og er ikke afhængig af andre - den er vores ånds ejendom for tid og evighed.
15) Erfaring. Nogle kristne mener, at mennesket er krop og sjæl, der tilsammen er ånd. Min erfaring er, at når synden spalter mennesket, bliver det engel og djævel i uforsonlig krig. Når de to smelter sammen bliver vi - mennesker.
16) Skriften på væggen. Skriften er som skygger på en hules væg. Skygger af tankens og følelsens floder og sol, tanken og følelsen, lys eller mørk eller en blanding, skygger kastet af skriftens skaber og os selv. Vi ligger bundet i mørket i hulen og stirrer mod skriften på væggen.
17) Hævn eller tilgivelse. Hævn er som dominobrikker der vælter hinanden i en voldens kædereaktion. Tilgivelse er at standse denne kædereaktion og skabe fred.
18) Kærlighed og had. Hvis det er rationelt at gavne os selv og andre, og irrationelt at skade os selv og andre, så er kærligheden rationel og hadet irrationelt. For kærlighed gavner og hadet skader andre og os selv.
19) Sort eller hvid eller brun. Det vigtige er ikke farven på din hud men farven på din sjæl. Racisme gør sjælen sort, kærlighed lysner den.
20) Kærlighedens anatomi. En gammel jødisk tanke siger kun et knust hjerte er helt. Når vi skal samle det igen ved vi hvad det er lavet af. Kærlighed.
1) Ideer og visdom. Hvis ideer og visdom bliver vigtigere end mennesker kender man skallen men ikke kernen.
2) Sorg. Hvad er den store sorg andet end at lægge sin kerne i en andens kurv så den mangler der hvor den hører til: I dit eget bryst.
3) Kong tse, Tu Fu. Den gamle mand bor i en simpel hytte ved floden for foden af bjerget. Han ser floden strømme - hvorfra, hvortil - han ved det ikke. Men floden strømmer ved dag og ved nat, uden ophør.
4) Skygger. Når skyggerne vokser, vokser kærligheden. Hvad er en kærlighed der kun lever i medgang og sommer og søndag og ellers dør? Ikke kærlighed. Kun ord.
5) Formel. Viden + Kærlighed = Visdom. Nå, måske glemte jeg humor i ligningen..
6) Systemer. Ethvert system - et samfund, en tro, en politisk ideologi, en videnskab - er som et hus, hvis tilstand ikke så meget beror på sig selv som de mennesker der bor i det. Derfor er menneskets problemer ikke strukturelle, systemiske, men eksistentielle; det vigtigste er ikke systemet, men menneskets etiske niveau; eller i billedet: Evnen og viljen til at holde huset rent og pænt. De der vil bygge det perfekte hus glemmer ofte dem der skal bo i det.
7) Skulptur. Ligesom billedhuggeren hugger sten væk fra blokken for at skabe sin figur, således hugger mennesket gennem tanker og handlinger mørkets overflødige slagger bort fra sit givne livs råmateriale for at skabe sin karakter.
8) Bøn. Hvad jeg ønsker er skønhed, enkelhed og visdom og at de tre er et. At sætte ting i forbindelse med det indre menneske og få perspektiv. At vide det vigtige og ikke mere.
9) Spørgsmål om Gud. Er Gud fjern og streng og frygtelig at se, åbenbarer Han sig under torden og til lyden af horn for de rædselsblændede mennesker eller kaster Han de vantro og spotterne og overtræderne i Ilden? Eller er Han så tryg og nær og stille som menneskets eget hjerte og er Han ikke som en stille solopgang der lyser for alle?
10) Håb. Hvis Gud findes og er kærlighed og hvis Han bærer Universet og menneskeheden, så bæres Universet og menneskeheden af kærlighed.
11) Kampen mod det onde. Den der vil kæmpe mod det onde, bør starte med at kæmpe mod det onde i en selv. Kæmpes denne kamp til ende og til sejr, vil man ikke længere være tilbøjelig til at kæmpe mod det onde i andre med vold. For da vil man vide, at dette er af det onde.
12) Det dybe lys. Er mørkets magt stor og dets afgrunde dybe og bundløse, er lyset dybere og mægtigere. For den Almægtige holder sin hånd under enhver som falder og forvilder sig i det.
13) Erkendelsen af Gud. Er Gud et navn for alt det vi ikke forstår? Kan vi bevise Hans eksistens? Eller finder vi Ham let ca 30 cm fra hjernen og rationaliteten - i hjertet - uafhængigt af alle hellige skrifter og religiøse autoriteter?
14) Ro. Kun det lys og den ro vi selv tilkæmper os kan ikke anfægtes og nedbrydes. Hvis vi fik det hele foræret, ville det ikke være vores og kunne rokkes. Den dybe ro der venter enhver når vi har sejret over mørket kan ikke nedbrydes og er ikke afhængig af andre - den er vores ånds ejendom for tid og evighed.
15) Erfaring. Nogle kristne mener, at mennesket er krop og sjæl, der tilsammen er ånd. Min erfaring er, at når synden spalter mennesket, bliver det engel og djævel i uforsonlig krig. Når de to smelter sammen bliver vi - mennesker.
16) Skriften på væggen. Skriften er som skygger på en hules væg. Skygger af tankens og følelsens floder og sol, tanken og følelsen, lys eller mørk eller en blanding, skygger kastet af skriftens skaber og os selv. Vi ligger bundet i mørket i hulen og stirrer mod skriften på væggen.
17) Hævn eller tilgivelse. Hævn er som dominobrikker der vælter hinanden i en voldens kædereaktion. Tilgivelse er at standse denne kædereaktion og skabe fred.
18) Kærlighed og had. Hvis det er rationelt at gavne os selv og andre, og irrationelt at skade os selv og andre, så er kærligheden rationel og hadet irrationelt. For kærlighed gavner og hadet skader andre og os selv.
19) Sort eller hvid eller brun. Det vigtige er ikke farven på din hud men farven på din sjæl. Racisme gør sjælen sort, kærlighed lysner den.
20) Kærlighedens anatomi. En gammel jødisk tanke siger kun et knust hjerte er helt. Når vi skal samle det igen ved vi hvad det er lavet af. Kærlighed.
Kommentarer
Send en kommentar