Hvorfor er det ofte sådan, at de bedste mennesker tænker så dårligt om sig selv, mens der ingen ende er på de dårlige menneskers herlighed - i deres egne øjne?
Er det fordi de gode og etisk velfunderede mennesker ser det fællesmenneskelige fænomen - det indre menneskedyr - og søger at holde afstand til det, mens onde mennesker ikke ser det, og lever uden afstand til det?
Gode mennesker rives af og til op indefra i kampen med det indre menneskedyr, rives op i kampen for at holde afstand til det, mens dårlige mennesker er et med det og tænker og handler som det.
Er det derfor at den gamle talemåde; at her i verden græder de gode og de onde ler; er så træffende?
Er det fordi de gode og etisk velfunderede mennesker ser det fællesmenneskelige fænomen - det indre menneskedyr - og søger at holde afstand til det, mens onde mennesker ikke ser det, og lever uden afstand til det?
Gode mennesker rives af og til op indefra i kampen med det indre menneskedyr, rives op i kampen for at holde afstand til det, mens dårlige mennesker er et med det og tænker og handler som det.
Er det derfor at den gamle talemåde; at her i verden græder de gode og de onde ler; er så træffende?
Kommentarer
Send en kommentar