Kun den frihed der gror frem indefra er bæredygtig og har varig værdi
Kan man forestille sig noget mere selvmodsigende end en frihed der søges indført ved tvang?
Ikke desto mindre er det det den vestlige verden forsøger med sine militære interventioner mange steder i verden, interventioner der på overfladen og i retorikken handler om eksport af vestlige værdier som frihed og menneskerettigheder - men som reelt handler om egen vinding og magt.
Først skal man være opmærksom på at hvis vi truer andre lande militært, så vil ethvert land søge at beskytte sig militært, hvilket med matematisk sikkerhed fører til våbenkapløb og terrorbalance og ufred.
De enkelte lande i en verden der regeres af 'den største hammer' vil efterhånden dræne de offentlige kasser da terrorbalancen og dermed udgifterne til militæret skruer opad når spændingerne øges, og potentielt ødelægger dette kapløb nationer og imperier; udover af de rent militære aspekter også på grund af de økonomiske omkostninger ved kapløbet.
Og hvor er ideer om frihed og menneskerettigheder eller bare den økonomiske rationalitet og nationernes interesser i dette?
For det andet skal man vide, at den frihed man søger at tvinge andre til at acceptere og respektere ingen værdi har og at den ikke kan opretholdes - fordi den mangler den indre basis som kun kan skabes indefra ved individernes indre og legitime og i sidste ende uovervindelige trang til frihed og magt over eget liv.
Man kan trælbinde et folk for en tid, men før eller senere bryder frihedens indre kilde gennem alle ydre forhindringer og skyller dem væk.
Den frihed man søger fx ved militære interventioner at påtvinge andre er og bliver noget udvendigt, noget der ikke er smeltet sammen med det enkelte folks og individers karakter - og derfor er den ikke bæredygtig og kan fejes væk ved det mindste stød af tyranner af enhver art.
Og derfor er det så meningsløst at kæmpe militært for frihed. Krigen korrumperer og ødelægger det man kæmper for og det ødelægger også de krigsførende (og måske sejrende) nationer og imperier økonomisk og menneskeligt og er derfor ikke i nogens interesse.
Friheden og respekten for menneskerettigheder må langsomt gro frem indefra; ved at søge at påtvinge andre disse værdier ødelægger vi noget af det mest værdifulde mennesker har udtænkt.
Kan man forestille sig noget mere selvmodsigende end en frihed der søges indført ved tvang?
Ikke desto mindre er det det den vestlige verden forsøger med sine militære interventioner mange steder i verden, interventioner der på overfladen og i retorikken handler om eksport af vestlige værdier som frihed og menneskerettigheder - men som reelt handler om egen vinding og magt.
Først skal man være opmærksom på at hvis vi truer andre lande militært, så vil ethvert land søge at beskytte sig militært, hvilket med matematisk sikkerhed fører til våbenkapløb og terrorbalance og ufred.
De enkelte lande i en verden der regeres af 'den største hammer' vil efterhånden dræne de offentlige kasser da terrorbalancen og dermed udgifterne til militæret skruer opad når spændingerne øges, og potentielt ødelægger dette kapløb nationer og imperier; udover af de rent militære aspekter også på grund af de økonomiske omkostninger ved kapløbet.
Og hvor er ideer om frihed og menneskerettigheder eller bare den økonomiske rationalitet og nationernes interesser i dette?
For det andet skal man vide, at den frihed man søger at tvinge andre til at acceptere og respektere ingen værdi har og at den ikke kan opretholdes - fordi den mangler den indre basis som kun kan skabes indefra ved individernes indre og legitime og i sidste ende uovervindelige trang til frihed og magt over eget liv.
Man kan trælbinde et folk for en tid, men før eller senere bryder frihedens indre kilde gennem alle ydre forhindringer og skyller dem væk.
Den frihed man søger fx ved militære interventioner at påtvinge andre er og bliver noget udvendigt, noget der ikke er smeltet sammen med det enkelte folks og individers karakter - og derfor er den ikke bæredygtig og kan fejes væk ved det mindste stød af tyranner af enhver art.
Og derfor er det så meningsløst at kæmpe militært for frihed. Krigen korrumperer og ødelægger det man kæmper for og det ødelægger også de krigsførende (og måske sejrende) nationer og imperier økonomisk og menneskeligt og er derfor ikke i nogens interesse.
Friheden og respekten for menneskerettigheder må langsomt gro frem indefra; ved at søge at påtvinge andre disse værdier ødelægger vi noget af det mest værdifulde mennesker har udtænkt.
Kommentarer
Send en kommentar