Gå videre til hovedindholdet

Om frihed og tvang

Kun den frihed der gror frem indefra er bæredygtig og har varig værdi

Kan man forestille sig noget mere selvmodsigende end en frihed der søges indført ved tvang?

Ikke desto mindre er det det den vestlige verden forsøger med sine militære interventioner mange steder i verden, interventioner der på overfladen og i retorikken handler om eksport af vestlige værdier som frihed og menneskerettigheder - men som reelt handler om egen vinding og magt.

Først skal man være opmærksom på at hvis vi truer andre lande militært, så vil ethvert land søge at beskytte sig militært, hvilket med matematisk sikkerhed fører til våbenkapløb og terrorbalance og ufred.

De enkelte lande i en verden der regeres af 'den største hammer' vil efterhånden dræne de offentlige kasser da terrorbalancen og dermed udgifterne til militæret skruer opad når spændingerne øges, og potentielt ødelægger dette kapløb nationer og imperier; udover af de rent militære aspekter også på grund af de økonomiske omkostninger ved kapløbet.

Og hvor er ideer om frihed og menneskerettigheder eller bare den økonomiske rationalitet og nationernes interesser i dette?

For det andet skal man vide, at den frihed man søger at tvinge andre til at acceptere og respektere ingen værdi har og at den ikke kan opretholdes - fordi den mangler den indre basis som kun kan skabes indefra ved individernes indre og legitime og i sidste ende uovervindelige trang til frihed og magt over eget liv.

Man kan trælbinde et folk for en tid, men før eller senere bryder frihedens indre kilde gennem alle ydre forhindringer og skyller dem væk.

Den frihed man søger fx ved militære interventioner at påtvinge andre er og bliver noget udvendigt, noget der ikke er smeltet sammen med det enkelte folks og individers karakter - og derfor er den ikke bæredygtig og kan fejes væk ved det mindste stød af tyranner af enhver art.

Og derfor er det så meningsløst at kæmpe militært for frihed. Krigen korrumperer og ødelægger det man kæmper for og det ødelægger også de krigsførende (og måske sejrende) nationer og imperier økonomisk og menneskeligt og er derfor ikke i nogens interesse.

Friheden og respekten for menneskerettigheder må langsomt gro frem indefra; ved at søge at påtvinge andre disse værdier ødelægger vi noget af det mest værdifulde mennesker har udtænkt.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...