Gå videre til hovedindholdet

På bar 5

Jeg er efterhånden ved at have nået en alder, hvor alting er længe siden, og hvor forskellige skavanker oftere og oftere sniger sig ind i samtaler med venner, familie og bekendte. Paradentose, hjerteflimmer, besvær med at rejse sig og sætte sig ned, vandladningsbesvær og mere til.

Men hvad pokker, jeg er alive and kicking og forestillingen er ikke slut før den fede dame har sunget.

Så her er jeg; en fraskilt mand, der med lidt god vilje stadig er i sin bedste alder, lige nu sidder jeg på stamstedet og lytter til Zacq, aka Palle, der er ved at drive sin tvillingebror, Zed aka Benny, til vanvid med en monolog om det fornuftige i at basere sin økonomi på Oddset og Lotto. Det han, altså Zacq aka Palle, egentlig vil er at få Zed aka Benny, til at spytte i bøssen til en Lottokupon til på lørdag; selv er han flad.

Jeg sidder og keder mig jævnt, men pludselig ser jeg den berømte eller berygtede eller ligegyldige altid skriblende forfatter, Carsten Ploug Olsen, træde ind i lokalet med et let plaget udtryk i ansigtet idet han ser koncentreret på sin tablet og taster løs. Jeg ser, at han er inde på Blogger.

Zacq aka Palle har åbenbart også bemærket det; han får et fiffigt udtryk i ansigtet og spørger Carsten om han må se hvad han skriver. Carsten ryster på hovedet hvorpå Zed aka Benny tager ham venskabeligt om skulderen for at aflede Carstens opmærksomhed fra Zacq aka Palle, der rykker tabletten, en Samsung Galaxy, ud af hænderne på forfatteren, der skriger og truer med at trykke delete, men...

Jeg er Zacq. Zacq er mit kunstnernavn. Min mor kalder mig Palle. Min far eksisterer ikke, er endnu ikke en del af denne tekst; nå jo, nu er han. Jeg er hvad jeg skriver, og jeg skriver disse ord på Carstens tablet, Carsten der netop nu kommer til verden, med sorte tegn på en hvid skærm, så for satan, nu vil Zed aka Benny, min bror, også findes, i denne tekst, som sagt så gjort, jeg døber dig Benny men kalder dig ved dit kunstnernavn, Zed, din far er Carsten, men han eksisterer ikke, jo, nu gør han...

Jeg er Zed. Zed er mit kunstnernavn. Min mor kalder mig Benny. Min far findes ikke. Min far er Carsten, Carsten er en påstand, et ord, et navn for det ukendte der er mig eller ham eller ingen, en let uro i tanken, som i Paul Austers roman, Genfærd, hvor hovedpersonen møder sin skaber med løftet pen, forfatteren der er skabt af forfatteren, sammen prøver vi at udvide virkeligheden, jeg vil så gerne findes, ligesom Carsten, min far, sammen skriver vi disse ord mens vi lytter til Red Hot Chili Peppers fantastiske album, The Getaway, hvem er du, der fødes i disse ord netop nu...

PS Lottotallene på lørdag er: 6 16 22 31 32 34 36 så spyt bare i bøssen Kærlig hilsen fra Fremtiden

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere