Rotor i bunden af to malstrømme er døden. De to malstrømme er forelskelse og ønsket om at være lig Gud.
Forelskelse; en rosa storm eller orkan; man kalder den også kærlighed selv om det er kærlighedens modsætning; forelskelse, stormen slår din båd til pindebrænde, kaster vraggods, din sjæl, op på en ensom strand, og så ved du at dens kerne er døden. Den blænder dig og blindt kaster du dig i sværdet med blottet bryst.
Kærligheden er rolig.
Ønsket om at være lig Gud; en kugle du går rundt i, den blænder dig og hvisker, at om lidt, ved næste skridt, lige om hjørnet, ved du alt, venter saligheden.
Dette er samtidig den menneskelige kulturs hybris hvis kerne og nemesis er døden; vi føler det ved den iskolde understrøm af undergang. Livet er en læreproces; det fuldkomne menneske kan intet lære og derfor er drømmen om det fuldkomne menneske en drøm om døden.
Mennesket er begrænset i tanke og magt.
Kommentarer
Send en kommentar