Endnu en gang var udsigten til en aften alene for skræmmende, så jeg gik ned på Det rene Vanvid der denne aften lokkede svage sjæle (som mig) med et dobbeltarrangement med live musik og bagefter boksning.
Jeg sad netop og vippede med fødderne til husorkestrets (Bad Silent Suckers, der plejede at afslutte deres koncerter med at tage gidsler) første sæt, da Marianne (eks, ak så meget eks) entrede lokalet med dronningeblik og en hvæsen til en nærgående fyr eller myg, der ikke vidste noget om endsige anerkendte hendes ophøjede majestæt.
Jeg trak hovedet ned mellem skuldrene og forsøgte at falde i et med tapetet - med succes; hun værdigede mig i hvert fald ikke et blik.
Nå, Det rene Vanvid havde som led i deres løbende produktudvikling som sagt arrangeret en boksekamp til at afrunde den perfekte aften i byen, og for rigtig at slå nyheden fast og tiltrække og forhåbentlig fastholde en ny kundegruppe havde de hyret to kendisser, Uffe Elleman Jensen og Søren Krarup, til at dyste i den ædle sportsgren.
Efter den vellykkede koncert hvor kun få spyttede blod og alle overlevede, begyndte boksekampen.
Først langede Krarup Uffe en lige højre efterfulgt af en hidsig venstre uppercut (ikke-vestlige indvandrere ud og ældrecheck). Uffe afværgede ved at søge infight og klamre sig til sin modstander (lad os holde fred og finde et kompromis).
Så forsøgte Krarup med et leverstød (ud med menneskerettigheder) og - helt uhørt - et spark under bæltestedet (fuck retsstaten). Uffe sejlede rundt i ringen, tydeligvis groggy, idet han som i vildelse råbte: Lad os droppe det her shit, og tage en bajer.
Krarup lod sig dog ikke distrahere og afsluttede kampen med et hårdt højre hook (mennesker er ikke frie, lige og brødre men kannibaler), en rigtig kæberasler, der sendte Uffe til tælling. Uffe rodede lidt rundt på kanvassen og søgte sin mistede tandbeskytter, og prøvede at rejse sig, men blev talt ud.
Jeg forlod baren kort efter til lyden af Krarups sejrsbrøl: I' m the greatest, I dance like a butterfly and sting like a bee!
Og det var så den aften. Da jeg var nået hjem og - lettere beruset - lagde mig og forsøgte at sove og glemme, kunne jeg ikke forhindre en vis fornemmelse af at ryste indeni. De slås overalt i verden og ikke alle spiller efter reglerne. Fuck og dræb de kristne, fuck og dræb muslimerne, fuck og dræb demokraterne, fuck og dræb fascisterne, fuck og dræb de andre. Holder det?
Kommentarer
Send en kommentar