Gå videre til hovedindholdet

På bar 4

Endnu en gang var udsigten til en aften alene for skræmmende, så jeg gik ned på Det rene Vanvid der denne aften lokkede svage sjæle (som mig) med et dobbeltarrangement med live musik og bagefter boksning.

Jeg sad netop og vippede med fødderne til husorkestrets (Bad Silent Suckers, der plejede at afslutte deres koncerter med at tage gidsler) første sæt, da Marianne (eks, ak så meget eks) entrede  lokalet med dronningeblik og en hvæsen til en nærgående fyr eller myg, der ikke vidste noget om endsige anerkendte hendes ophøjede majestæt.

Jeg trak hovedet ned mellem skuldrene og forsøgte at falde i et med tapetet - med succes; hun værdigede mig i hvert fald ikke et blik.

Nå, Det rene Vanvid havde som led i deres løbende produktudvikling som sagt arrangeret en boksekamp til at afrunde den perfekte aften i byen, og for rigtig at slå nyheden fast og tiltrække og forhåbentlig fastholde en ny kundegruppe havde de hyret to kendisser, Uffe Elleman Jensen og Søren Krarup, til at dyste i den ædle sportsgren.

Efter den vellykkede koncert hvor kun få spyttede blod og alle overlevede, begyndte boksekampen.

Først langede Krarup Uffe en lige højre efterfulgt af en hidsig venstre uppercut (ikke-vestlige indvandrere ud og ældrecheck). Uffe afværgede ved at søge infight og klamre sig til sin modstander (lad os holde fred og finde et kompromis).

Så forsøgte Krarup med et leverstød (ud med menneskerettigheder) og - helt uhørt - et spark under bæltestedet (fuck retsstaten). Uffe sejlede rundt i ringen, tydeligvis groggy, idet han som i vildelse råbte: Lad os droppe det her shit, og tage en bajer.

Krarup lod sig dog ikke distrahere og afsluttede kampen med et hårdt højre hook (mennesker er ikke frie, lige og brødre men kannibaler), en rigtig kæberasler, der sendte Uffe til tælling. Uffe rodede lidt rundt på kanvassen og søgte sin mistede tandbeskytter, og prøvede at rejse sig, men blev talt ud.

Jeg forlod baren kort efter til lyden af Krarups sejrsbrøl: I' m the greatest, I dance like a butterfly and sting like a bee!

Og det var så den aften. Da jeg var nået hjem og - lettere beruset - lagde mig og forsøgte at sove og glemme, kunne jeg ikke forhindre en vis fornemmelse af at ryste indeni. De slås overalt i verden og ikke alle spiller efter reglerne. Fuck og dræb de kristne, fuck og dræb muslimerne, fuck og dræb demokraterne, fuck og dræb fascisterne, fuck og dræb de andre. Holder det?

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere