Gå videre til hovedindholdet

Mørkets selvforstærkende lidelser

Når man første gang læser Vandrer mod Lyset kan Ardor og de Ældstes fald og ondskab undre en. Men personligt har jeg det sådan, at jo mere jeg beskæftiger mig med værket og jo ældre jeg bliver, jo bedre forstår jeg dem.

Af egen erfaring ved jeg, at jo mere man lider, jo mere tilbøjelig vil man være til at gøre andre ondt. Lidelser kan gøre en kort for hovedet, hævntørstig, aggressiv, og jo mere man gør ondt, jo mere lider man (mørket skaber lidelser), og jo mere man lider, jo mere vil man være tilbøjelig til at gøre ondt osv i en ond spiral.

Jeg tror ikke at der er nogen enkel løsning på dette problem, og hvornår man stopper den onde spiral eller fald er individuelt. Men om ikke andet så kan denne forståelse måske bidrage til, at vi forstår de Ældste bedre, og derved lettere kan tilgive dem og andre, der gør os ondt, hvorved mørkets magt langsomt, gradvist kan mindskes her på Jorden.

I takt med at vi forhåbentlig lærer i hvert fald at forsøge at tilgive ud fra en dybere forståelse af dem, der gør os ondt, i stedet for at gøre gengæld og tage hævn, vil mange voldshandlinger kunne undgås eller mildnes - både som individer og nationer - og dermed kan vi alle være med til at bygge en fredeligere, mindre voldelig verden.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere