Se, denne kvinde, opsat på at hævde sine rettigheder, stridbar, veluddannet, i et højtlønnet job, børnene stuvet væk et eller andet sted eller aborteret - parat til at gøre en hvilken som helst mand ulykkelig.
Se, hendes magt, truslen om afsked, hun bruger mortricket, se hendes mand; snart en lille dreng med sut og ballon i hånden fra en fest som aldrig kom eller forlængst er forbi; se ham trykke ansigtet mod ruden og længselsfuldt se ind i det der kunne have været deres hus og ægteskab, det der kunne have været lyst og rart, men ender i bitterhed og anklager, og nu er mørkt og koldt og fuldt af spøgelser.
Se, hendes længsel, efter en der siger "kom!", efter det stærkere blik, at lægge sin pande mod en brystkasse med nedslået blik og smilende, katteblødt hviske; "ja, herre!"
Kommentarer
Send en kommentar