På ukendte favne hvor intet lod har fundet bund, nedsænker jeg blik og skrift; (Med venligt lån fra Shakespeare)
Se, den unge kvinde elske, se hendes hjerte flamme i stærk brand.
Se, den unge mand vender sig bort og ser hende ikke.
Se, hendes hjerte blive til sten, tung som døden, den trækker hende i dybet.
Se, mørke lukker sig over hende, gennem årtier, langsomt knuger det hende omkring det forliste hjerte.
Snart er det hendes sidste åndedrag;
Idet hun rækker hænder mod himlen og beder om død, er stenen forvandlet -
En ædelsten med engles klarhed og varme stråler i hjerteform mod verden og mennesker -
Ved det nye åndedrag forstår hun:
Sådan tændes det største lys i det dybeste mørke; sådan plantes livets træ ved dødens rod!
Se, så skyder træet gennem mørke, søger lyset og livet, ved ekstremt pres som gennem en fødselskanal bryder det igennem:
Sådan genfødes ånden! Sådan genrenses åndens inderste kilde og væsen og bliver hel!
Se, den unge kvinde elske, se hendes hjerte flamme i stærk brand.
Se, den unge mand vender sig bort og ser hende ikke.
Se, hendes hjerte blive til sten, tung som døden, den trækker hende i dybet.
Se, mørke lukker sig over hende, gennem årtier, langsomt knuger det hende omkring det forliste hjerte.
Snart er det hendes sidste åndedrag;
Idet hun rækker hænder mod himlen og beder om død, er stenen forvandlet -
En ædelsten med engles klarhed og varme stråler i hjerteform mod verden og mennesker -
Ved det nye åndedrag forstår hun:
Sådan tændes det største lys i det dybeste mørke; sådan plantes livets træ ved dødens rod!
Se, så skyder træet gennem mørke, søger lyset og livet, ved ekstremt pres som gennem en fødselskanal bryder det igennem:
Sådan genfødes ånden! Sådan genrenses åndens inderste kilde og væsen og bliver hel!
Kommentarer
Send en kommentar