Gå videre til hovedindholdet

Når lyset bryder frem

Når vi tænder lys - åndeligt - søger mørket at kvæle det. Dette er et grundvilkår for lysarbejderen og derfor møder han eller hun ofte modstand eller decideret forfølgelse.

Nogle eksempler:

Da Kopernikus udviklede sit heliocentriske verdensbillede, søgte både kirken og tilhængere af det ptolemæiske geocentriske system (Ptolemæus, Almagest) at bringe ham til tavshed.

Da Luther skabte sine - små - lyspunkter idet han hævdede Skriftens autoritet frem for kirkens og pavens, mødte han stor modstand fra den gamle institutionelle kristendom.

Da Gallilei fremlagde sine videnskabelige resultater, blev han tvunget til at tilbagekalde.

Da Jesus af Nazareth udfordrede jødedommen endte han på korset.

Da Mani trådte frem med sine tanker om Gud og verden og den stadige kamp mellem godt og ondt, lys og mørke, blev han henrettet og hans bøger brændt.

Osv osv.

At det ikke er ufarligt at søge at tænde lys på mørke steder kan også iagttages i det enkelte menneske.

Dunkle egne i sindet søger at opretholde sin magt, og det kan være forbundet med angst og indre modstand at bringe lys og klarhed i sit sind og hjerte. Mørket gør modstand og søger at kvæle lyset.

Lysarbejderens resultater vinder af disse grunde som regel først sent anerkendelse og gehør. Sjældent eller aldrig oplever han eller hun anerkendelse mens han lever.

Dette er især tydeligt på det religiøse område hvor mørket er tættest og hvor behovet er størst.

Jesus, Mani, Muhammed, Luther, Agerskovs osv osv.

Når vi tænder lys søger mørket at kvæle det. Men det er den eneste måde vi kan overvinde mørket og det er den vej vi skal.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere