Gå videre til hovedindholdet

Opsats 78; Kundskabens Træ

Som alle ved - eller burde vide - ved vi ingenting. Som også Will Durant vidste og med altid godt humør konstaterer, så er en smule uddannelse det farligste - det kunne jo ske at en troede at vide noget.

Alting flyder - det står fast.

Vi går baglæns fremad ind i uvidenheden så snart vi dannes - skridt for skridt, stykke for stykke, afklæder livet os de figenblade vi i panik og stillet overfor det vældige intet søger at dække vores nøgenhed med.

Livet er en underholdende eller pinefuld eller ligegyldig striptease - lad denne erkendelse slutte som en lille trusse om de ædle dele inden livet også nupper den.

Måske er vi og verden en urolig tanke eller drøm i et altomfattende Væsens hjerne eller hjerte - måske vil Han eller Hun en dag vågne og vi forsvinde.

Måske er vi celler eller bakterier i et andet Væsen - resistente mod al behandling og modgift.

Nogle griner, andre græder over livets uudgrundelighed; nogle finder skønhed i livets skrøbelighed og flygtighed:

Fordi der kun er det ene har det uendelig værdi.

Andre græder af skræk fordi det slutter - det ved vi - og finder det absurd og oprørende, ja, en skandale.

Vi er vinden der plukker blade af Kundskabens Træ; se dem slippe de åbne hænder og forsvinde som sværme af stære et efterår;

Se, vinteren kommer, vinteren er her, og Træet står nøgent som vi.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...