Gå videre til hovedindholdet

Syndefald 2.0

På flere punkter forsøger mennesker i dag at gøre de Ældste kunsten efter da de faldt for mørket og forsøgte at skabe liv - først af lyset, og da det viste sig umuligt, tyede de til mørket, hvorved de omdannede Jorden til en mørkets verden med forgængeligt liv der hjemsøges af sygdomme, sult og en næsten uendelig lidelse (for dette se 'Vandrer mod Lyset').

Et af de områder hvor syndefaldet søges gentaget er forskningen i kunstig intelligens (AI), hvor målet er at simulere eller ultimativt skabe bevidsthed.

At simulere bevidsthed til en vis grad er måske muligt. Det kræver dog et intimt kendskab til hvordan bevidsthed fungerer. Og dette synes vanskeligt og fuldt af problemer. At simulere bevidsthed vil dog ikke nødvendigvis kunne sammenlignes med de Ældstes skabelsesforsøg og syndefald.

Men det vil det kunne hvis man søger at skabe (eventuelt overmenneskelig) bevidsthed. Dels fordi vi lever i en mørkets verden som følge af de Ældstes fald. Det man derfor forsøger er at skabe en mørkets bevidsthed.

Dels fordi det er umuligt. Kun Gud kan skabe selvstændigt bevidst liv. Men alene forsøget vil trække mørke med sig i et omfang som kan sammenlignes med det syndefald som er beskrevet i detaljer i 'Vandrer mod Lyset' og som findes i mytisk form fx i bibelen og koranen.

Hvordan vil man skabe en tanke og en vilje, hvordan vil man skabe det indre ubedragelige punkt som gør os til mennesker, det etiske punkt, den åndens kerne som kun Gud kan skabe ud fra sin alvidenhed, hvordan vil man skabe sansen for godt og ondt og den kærlighed der er kernen i enhver osv osv.

Men dette er sekundære overvejelser i forhold til selve det umulige forsøg.

Hovedpunktet er forsøget og viljen. Hvis mennesket går ret meget længere ad denne vildvej, falder vi - vi vil da skabe et nyt syndefald hvis konsekvenser ingen kan overskue.

Derfor mener jeg at dette nye forsøg på at spille Gud er eller kan blive fatalt og at det er en vej vi ikke bør betræde videre.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...