Som nævnt tidligere må der findes sikker viden. Hvis vi hævder at der ikke findes sikker viden, ville det ikke være sikker viden at der ikke findes sikker viden. Viden kunne derfor alligevel være sikker, hvilket modsiger det oprindelige udsagn.
Der må altså - som et første resultat af eftersøgningen af sikker viden - findes sikker viden.
Det næste skridt og det næste resultat af eftersøgningen er at betragte ovenstående tankerække:
Hvorfor synes denne tankerække sikker?
Svaret er at der i den menneskelige tanke - mere end i naturen som andre tænkere har ment - findes en vis orden. Denne orden er logik.
Logik bruges i vid udstrækning i videnskaben. Den ligger også til grund for det første resultat i eftersøgningen af sikker viden; at en sådan viden må findes.
Derfor kan det tænkes at logik er et transcendentalt fænomen, et universelt erkendelsesredskab eller -princip.
Spørgsmålet er så om dette redskab også kan bruges i religionen, eller om vi som Søren Kierkegaard hævdede, må hævde religionen (i Kierkegaards tilfælde kristendommen) som principielt paradoks?
Her er det tredje resultat af eftersøgningen af sikker viden baseret på logik:
Hvis Gud findes og Han er den Højeste, så er Han Lysets og kærlighedens Almagt, hvis lys og kærlighed er de højeste værdier og fænomener.
Jeg siger her ikke, at Gud findes, kun at hvis Han findes, må Han nødvendigvis være Lysets og kærlighedens Almagt.
Derfor er der nu tre resultater i eftersøgningen af sikker viden:
Den findes og den bygger på logik og anvendt på det religiøse område får vi dette ophøjede billede af Gud.
De næste undersøgelser vil søge at indkredse logikkens væsen og - om muligt - oprindelse.
Der må altså - som et første resultat af eftersøgningen af sikker viden - findes sikker viden.
Det næste skridt og det næste resultat af eftersøgningen er at betragte ovenstående tankerække:
Hvorfor synes denne tankerække sikker?
Svaret er at der i den menneskelige tanke - mere end i naturen som andre tænkere har ment - findes en vis orden. Denne orden er logik.
Logik bruges i vid udstrækning i videnskaben. Den ligger også til grund for det første resultat i eftersøgningen af sikker viden; at en sådan viden må findes.
Derfor kan det tænkes at logik er et transcendentalt fænomen, et universelt erkendelsesredskab eller -princip.
Spørgsmålet er så om dette redskab også kan bruges i religionen, eller om vi som Søren Kierkegaard hævdede, må hævde religionen (i Kierkegaards tilfælde kristendommen) som principielt paradoks?
Her er det tredje resultat af eftersøgningen af sikker viden baseret på logik:
Hvis Gud findes og Han er den Højeste, så er Han Lysets og kærlighedens Almagt, hvis lys og kærlighed er de højeste værdier og fænomener.
Jeg siger her ikke, at Gud findes, kun at hvis Han findes, må Han nødvendigvis være Lysets og kærlighedens Almagt.
Derfor er der nu tre resultater i eftersøgningen af sikker viden:
Den findes og den bygger på logik og anvendt på det religiøse område får vi dette ophøjede billede af Gud.
De næste undersøgelser vil søge at indkredse logikkens væsen og - om muligt - oprindelse.
Kommentarer
Send en kommentar