Gå videre til hovedindholdet

Metafysik 1

Som nævnt tidligere må der findes sikker viden. Hvis vi hævder at der ikke findes sikker viden, ville det ikke være sikker viden at der ikke findes sikker viden. Viden kunne derfor alligevel være sikker, hvilket modsiger det oprindelige udsagn.

Der må altså - som et første resultat af eftersøgningen af sikker viden - findes sikker viden.

Det næste skridt og det næste resultat af eftersøgningen er at betragte ovenstående tankerække:

Hvorfor synes denne tankerække sikker?

Svaret er at der i den menneskelige tanke - mere end i naturen som andre tænkere har ment - findes en vis orden. Denne orden er logik.

 Logik bruges i vid udstrækning i videnskaben. Den ligger også til grund for det første resultat i eftersøgningen af sikker viden; at en sådan viden må findes.

Derfor kan det tænkes at logik er et transcendentalt fænomen, et universelt erkendelsesredskab eller -princip.

Spørgsmålet er så om dette redskab også kan bruges i religionen, eller om vi som Søren Kierkegaard hævdede, må hævde religionen (i Kierkegaards tilfælde kristendommen) som principielt paradoks?

Her er det tredje resultat af eftersøgningen af sikker viden baseret på logik:

Hvis Gud findes og Han er den Højeste, så er Han Lysets og kærlighedens Almagt, hvis lys og kærlighed er de højeste værdier og fænomener.

Jeg siger her ikke, at Gud findes, kun at hvis Han findes, må Han nødvendigvis være Lysets og kærlighedens Almagt.

Derfor er der nu tre resultater i eftersøgningen af sikker viden:

Den findes og den bygger på logik og anvendt på det religiøse område får vi dette ophøjede billede af Gud.

De næste undersøgelser vil søge at indkredse logikkens væsen og - om muligt - oprindelse.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere