Gå videre til hovedindholdet

Stille dage - samtaler i natten; Epilog (Symposion)

Julenat

Lyset er dæmpet, i vindueskarmen brænder et enkelt lys, det er nået under tallet 24, udenfor er det mørkt og blæsende, det blev heller ikke hvid jul i år. Min kone er lige gået ovenpå for at putte Mathias og Sofie, jeg selv ligger på sofaen med en pude i ryggen og en plaid over mig. Jeg døser hen...

Sankt Hans

Jeg går hen ad en strand ved det Ægeiske Hav med bare tæer i vandkanten, bølgerne skvulper roligt, dovent mod bredden, lyset strømmer blændende og varmt fra den azurblå himmel. Jeg er en anden. Jeg er alene. Jeg stopper op og ser ud mod horisonten. Derude. Måske er svaret der. Eller inden i. Lige her. Jeg tøver og begynder så at gå ud i havet, går og bliver ved, kan ikke stoppe...

Fugl Føniks

Jeg er i en mørk tæt skov. Jeg sidder i min rede som jeg har bygget i et gammelt egetræ på en af de øverste grene. Jeg er alene. Jeg pudser min ene purpurfarvede vinge. Jeg venter. Pludselig bryder jeg i brand, smerten er intens og varer ved. Ilden er hendes fravær og min længsel og min søgen efter hende. Jeg brænder langsomt og smertefuldt til aske og asken stiger mod himlen...

Dommen

Jeg er i en kælder i himlen. Mine dommere sidder på række overfor mig og ser strengt og nådesløst på mig. Mellem mine dommere og mig brænder fakler som oplyser det dunkle rum. Jeg vil gerne tale. Eller skrige. Men en tung vægt af skyld gør mig tavs. Dommerne peger med et alle på mig og uden ord dømmer de mig til døden. Min sjæl forlader mig og opløses som en lille luftning i det mørke rum...

Frihed

"Ja", siger en stemme nærved. En velkendt og tryg og varm stemme. "Det var din dom. Modtag nu min". Der lyder en stille, venlig latter. Jeg mærker en varme i brystet. En hånd løfter mig op. Igen taler stemmen, denne varme elskede stemme som jeg kender og ikke kender helt. "Modtag den hvide dragt der er syndernes forladelse".

Jeg ser ind i et blik så dybt og gammelt som universet. Forsigtigt puster stemmens og blikkets Ejer sorgen og savnet og smerten fra min krop væk, og jeg svinger mig på vinger op under hvælvet. Jeg ser alle mine tanker i mørket som stjerner, der nejer mod Hjemmet, Den grønne Klode. Det er der jeg skal hen nu.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.
Send en kommentar
Læs mere