Gå videre til hovedindholdet

Note om EU

I diskussionen om EU fremføres undertiden to påstande:

1) EU er udemokratisk eller behæftet med et demokratisk underskud

2) EU bestemmer for meget over de enkelte medlemslande

Er EU udemokratisk? Enhver borger i Den europæiske Union kan stemme til EU parlamentet, og Ministerrådet består af ministre fra medlemslandenes regeringer. Dermed har enhver borger i EU en demokratisk indflydelse på den politik der føres af EU.

Når det så hævdes, at EU bestemmer for meget, kan man sammenligne det med forholdene i medlemslandene. Ligesom nationalt demokrati kan opfattes som en proces hvor i første omgang argumentets styrke og derefter en beslutning og viljen til at bøje sig for flertallets vilje eller beslutning også selv om den går imod den enkeltes holdning og interesser, kan EU politikken opfattes som en lignende, demokratisk proces, hvor meninger og interesser mødes og brydes og bøjer sig mod hinanden.

Det ville først være betænkeligt, hvis fx Danmark med sine ca 5 mio indbyggere skulle herske enevældigt over Unionens øvrige nationer og borgere, og derfor kan man sige, at påstanden at EU bestemmer for meget i virkeligheden betyder, at man ikke ønsker at EU skal være demokratisk, hvis vi med demokrati mener den før nævnte proces, hvor man bla demokratisk bøjer sig for flertallets vilje.

At hver enkelt (individ eller nation) skulle få sin vilje 100% er ikke demokrati men diktatur.

Hvis ikke vi vil bøje os for flertallets vilje i EU politikken, og acceptere at beslutningerne af og til går os imod, så kan EU ikke være demokratisk, og så burde vi måske helt opgive Den europæiske Union.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere