Som jeg før har forsøgt at argumentere for, så synes det sikkert at sige, at hvis Gud eksisterer, og Han er det Højeste Væsen, så er Han Lysets og kærlighedens Almagt, hvis vi betragter lys og kærlighed som de højeste værdier og egenskaber.
Dette synes at være en sikker tankerække. Det er sikkert rigtigt hvad Kant og andre har sagt, at det ikke er muligt at bevise Guds eksistens; det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at hvis Gud eksisterer og er det Højeste Væsen, så...osv.
Nu, findes der skrifter, hvor dette billede af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt er repræsenteret? Findes det fx i bibelen eller koranen?
Måske. Men i så fald kun i glimt. Det gamle Testamentes billede af Gud, hvor Han et sted fx overfalder Moses, hvor en ild udgår fra Ham og fortærer hundredvis af mennesker, hvor Han optræder som øverste krigsherre osv osv passer meget dårligt med det ophøjede billede af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt.
Hvorimod fx 3. Mos. Kap. 19, vers 18 hvor Gud giver Moses næstekærlighedsbuddet passer fint til dette billede af Gud.
I Det nye Testamente passer fx Johannes Åbenbarings billede af Gud, de mange beskrivelser af næsten psykotisk tilsnit, meget dårligt med det ophøjede Gudsbillede, mens Gud som Lysets og kærlighedens Almagt anes i glimt i nogle af de evangeliske Jesu ord (men langt fra dem alle; fx passer den til tider brovtende og fordømmende Jesus-skikkelse dårligt med det ophøjede Gudsbillede mens hans ord om tilgivelse og barmhjertighed passer fint med dette billede).
I koranen passer de mange beskrivelser af de frygtelige og evige lidelser i Ilden, der angiveligt venter de vantro meget dårligt med billedet af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt, mens fx beskrivelserne af Guds kærlighed og barmhjertighed passer fint.
Det eneste værk jeg kender hvor Gudsbilledet passer konsekvent med billedet af Gud som Lysets og kærlighedens Almagt er Vandrer mod Lyset, hvor Gud fremstår som Altets centrum, som en personlighed, der gennem en kosmisk kamp mellem lys og mørke, godt og ondt, fremstod som Lysets behersker og mørkets besejrer, en personlighed, der siger, at ingen skal fortabes og alle kommer i paradis, når vi har overvundet mørket, det onde, i os selv; til dette har vi brug for lang tid og mange liv, og derfor inkarnerer vi mange gange her på Jorden, den såkaldte reinkarnation; en Gud som aldrig fordømmer nogen, men elsker alle...osv.
Men det siges også klart i Vandrer mod Lyset at ingen fuldt ud kan forstå Gud, og at det ophøjede billede værket giver kun kan betragtes som antydninger eller en retning for en dybere forståelse af Gud, og at kun gennem kærligheden kan vi forstå Ham bedre og danne os et renere og mere ophøjet billede af Ham.
Derfor mener jeg at det er rimeligt at sige, at hvis Gud eksisterer, så må Han nødvendigvis være som Han fremstår i Vandrer mod Lyset; ikke som et endeligt facit og fuldstændig beskrivelse, som vi ikke kan nå, da det ville kræve at vi blev lig Ham, men som et Væsen vi gennem kærligheden kan danne os en renere og mere fyldestgørende forståelse af.
Kommentarer
Send en kommentar