Ligesom jeg før har forsøgt at argumentere for at bibelens beretning om syndefaldet bedre kan forstås som myte og ikke som faktuel historie er det min opfattelse at store dele af bibelen kan forstås på samme måde, altså som myte, fiktion og ikke som kendsgerninger. Fx skabelsesberetningen, beretningen om Noa og syndfloden, Jobs Bog, beretningen om Jesu kødelige opstandelse og himmelfart, beretningen om hvordan Jesus bespiste de mange mennesker, hans forvandling af vand til vin, hele 'Johannes Åbenbaring' osv osv. Og hvis det er rigtigt at Gud er Lysets og kærlighedens Almagt som jeg har skrevet en del om, så er også beretningen om Abraham, Isak og Jakob forstået som faktuel historie absurd, men fungerer måske som myte og fiktion (en fundamentalt spændende historie som Thomas Mann har digtet videre på i 'Josef og hans brødre'). Store dele af bibelen virker meningsløs hvis man tolker den bogstavel...