Ifølge Vandrer mod Lyset har mennesket tre legemer: Et åndeligt, et astralt og et fysisk. Dermed har vi også tre hjerner: En åndelig, en astral og en fysisk.
Den åndelige hjerne er center og hjemsted for vores egentlige personlighed, vores bevidste tanker.
Den astrale hjerne rummer en del af vores hukommelse og vores drifter og instinkter. Den fysiske hjerne fungerer med et billede som det instrument - fx en violin - som ånden spiller på.
Stadig kan vi læse ud af Vandrer mod Lyset at vi også har tre hjerter (da vi har tre legemer): Et åndeligt, et astralt og et fysisk.
Når jeg i det følgende benytter udtrykkene hjerne og hjerte mener jeg den åndelige hjerne og det åndelige hjerte.
Når vi mennesker søger bevidst at forstå verden og livet benytter vi i første omgang hjernen. Men udover hjernen bruger vi også hjertet i erkendelsen. Det er det jeg mener når jeg tidligere har nævnt dette med at sætte viden og intelligens i relation til det indre menneske, eller vi kunne kalde det den følelsesmæssige erkendelse af verden.
Hjertet er på en måde dommer i spørgsmål om godt og ondt, sandhed og løgn og tro, håb og tvivl. Derudover er hjertet centeret for kærligheden.
Med hjernen forsøger vi at forstå det gode og det ondes natur. Etik er hjertets sans for godt og ondt.
Med hjernen danner vi erkendelsesmæssige og intellektuelle analyser og synteser; med hjertet dømmer vi om deres sandhed.
Med hjernen søger vi intellektuelt at forstå fx religiøse trossystemer; med hjertet tror, håber og tvivler vi.
Med hjernen søger vi at forstå kærlighedens natur; med hjertet elsker vi.
Hjernen og hjertet er derfor helt centrale elementer i vores erkendelse og liv. De supplerer hinanden i både erkendelse og liv og en erkendelse der ikke tager højde for begge dele er kun halv.
En ren intellektuel erkendelse af verden og livet mangler hjertets dybde og perspektiv og sans for proportioner.
Først når erkendelsen spørger hjertet om en erkendelses vigtighed og eksistentielle mening, får erkendelsen egentlig værdi.
En erkendelse uden hjertets perspektiv og dybde og følelse er som en maskine eller et system der nok kan fungere men som mangler livets varme.
Eller i et andet billede: Hjertet er erkendelsens og livets salt; det der giver erkendelsen og livet smag.
Den åndelige hjerne er center og hjemsted for vores egentlige personlighed, vores bevidste tanker.
Den astrale hjerne rummer en del af vores hukommelse og vores drifter og instinkter. Den fysiske hjerne fungerer med et billede som det instrument - fx en violin - som ånden spiller på.
Stadig kan vi læse ud af Vandrer mod Lyset at vi også har tre hjerter (da vi har tre legemer): Et åndeligt, et astralt og et fysisk.
Når jeg i det følgende benytter udtrykkene hjerne og hjerte mener jeg den åndelige hjerne og det åndelige hjerte.
Når vi mennesker søger bevidst at forstå verden og livet benytter vi i første omgang hjernen. Men udover hjernen bruger vi også hjertet i erkendelsen. Det er det jeg mener når jeg tidligere har nævnt dette med at sætte viden og intelligens i relation til det indre menneske, eller vi kunne kalde det den følelsesmæssige erkendelse af verden.
Hjertet er på en måde dommer i spørgsmål om godt og ondt, sandhed og løgn og tro, håb og tvivl. Derudover er hjertet centeret for kærligheden.
Med hjernen forsøger vi at forstå det gode og det ondes natur. Etik er hjertets sans for godt og ondt.
Med hjernen danner vi erkendelsesmæssige og intellektuelle analyser og synteser; med hjertet dømmer vi om deres sandhed.
Med hjernen søger vi intellektuelt at forstå fx religiøse trossystemer; med hjertet tror, håber og tvivler vi.
Med hjernen søger vi at forstå kærlighedens natur; med hjertet elsker vi.
Hjernen og hjertet er derfor helt centrale elementer i vores erkendelse og liv. De supplerer hinanden i både erkendelse og liv og en erkendelse der ikke tager højde for begge dele er kun halv.
En ren intellektuel erkendelse af verden og livet mangler hjertets dybde og perspektiv og sans for proportioner.
Først når erkendelsen spørger hjertet om en erkendelses vigtighed og eksistentielle mening, får erkendelsen egentlig værdi.
En erkendelse uden hjertets perspektiv og dybde og følelse er som en maskine eller et system der nok kan fungere men som mangler livets varme.
Eller i et andet billede: Hjertet er erkendelsens og livets salt; det der giver erkendelsen og livet smag.
Kommentarer
Send en kommentar