Gå videre til hovedindholdet

Korankritik

Ligesom bibelen gennem tiden er blevet udsat for en efter min opfattelse nødvendig kritik er der som jeg ser det et behov for at gøre det samme med koranen. Dette behov ser jeg ud fra de forfærdelige forbrydelser der stadig bliver begået i Guds eller Allahs navn og ud fra de stærkt formørkede passager i koranen, der tilsyneladende legitimerer disse forbrydelser.

For at give en kritik af koranen og islam generelt er det nødvendigt først at søge at bestemme det helt grundliggende i koranen og islam. Jeg opfatter det grundliggende sådan:

Gennem tiderne har Gud sendt flere profeter til menneskene for at retlede dem og give dem sandheden. Blandt de i islam anerkendte profeter er bla Noah og Jesus. Men disse profeters  budskaber er siden blevet forvansket. Derfor sendte Gud i tidens fylde Muhammed for at bringe os den fulde sandhed, og denne sandhed blev overgivet Muhammed af ærkeenglen Gabriel. Da Muhammed således er den sidste profet der har bragt den endegyldige sandhed kaldes han også profeternes segl. Hans liv og udtalelser er perfekte og fuldkomne og sande og er overleveret os gennem hadith gennem de såkaldte isnader (overleveringskæder).

Hvis det derfor kan påvises, at koranen ikke er fuldkommen og helt igennem sand og perfekt og Muhammed ikke var perfekt og syndefri så har vi et fundament for en egentlig kritik af koranen og islam.

Som jeg ofte har søgt at argumentere for, så må Gud hvis Han er det Højeste Væsen være lysets og kærlighedens Almagt. Derfor må enhver sand åbenbaring fra Ham afspejle dette. Hvis der derfor kan gives blot et enkelt eksempel fra koranen (eller en hvilken som helst anden religiøs tekst) på, at Gud ikke lever op til dette, er åbenbaringen ikke fuldkommen.

Jeg vil her give tre eksempler på sådanne skriftsteder og blot tilføje at der er mange andre: Sura 8, vers 13-14, hvor der tales om "Ildens straf" til de vantro; Sura 29, vers 53-54, hvor der tales om helvedesstraf til "de vantro"; Sura 57, vers 13, hvor der igen tales om straf til "de vantro".

Hvis Gud er lysets og kærlighedens Almagt kan disse skriftsteder umuligt stamme fra Ham og derfor er koranen ikke den fuldkomne sandhed (eller en del af al sandhed, "Skriftens moder").

Der kunne også gives mange eksempler på, at heller ikke Muhammed var perfekt og fuldkommen, dvs fuldt ud afspejlede lysets og kærlighedens Almagt og i al sin gerning var kærlig og barmhjertig (fx de mange ķrige han førte og alle de menneskers død han var ansvarlig for).

Derfor mener jeg ikke at det er rimeligt at kalde koranen og Muhammed fuldkomne og helt igennem sande og efterfølgelsesværdige.

(Note: De her givne skriftsteder er taget fra den danske oversættelse af koranen fra 2006)

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere