Jeg vil her prøve at sammenfatte de vigtigste tanker i mit forfatterskab. Dette beløber sig strengt taget til to; dog hver med vidtrækkende konsekvenser:
1) Gud findes og Han er lysets og kærlighedens Almagt
2) Mennesket og dermed menneskets erkendelse er begrænset
Begrundelse og konsekvenser af 1) :
Hvis Gud findes og Han er det Højeste Væsen, og de højeste og reneste værdier er lys og kærlighed, så må det Højeste Væsen besidde de højeste værdier i højeste grad. Dvs hvis Gud findes må Han være lysets og kærlighedens Almagt; en Gud vi ikke har grund til at frygte men kun elske.
Dette er ikke et bevis for Guds eksistens men kun et begreb om hvordan det må forholde sig hvis Han findes.
Hvis Gud er lysets og kærlighedens Almagt så bortfalder med det samme alle de steder i de såkaldt hellige skrifter, hvor Gud truer os, fordømmer os, tildeler nogle mennesker grusomme evighedsstraffe osv osv.
Med andre ord så bortfalder tanken om den evige fortabelse. Og hvis fortabelsen ikke er en mulighed, bortfalder også tanken om eller behovet for frelse (fra fortabelsen), og derfor er den traditionelle kristendom og islam (som begge hævder fortabelsen og frelsen) meningsløse.
Med andre ord så bortfalder tanken om den evige fortabelse. Og hvis fortabelsen ikke er en mulighed, bortfalder også tanken om eller behovet for frelse (fra fortabelsen), og derfor er den traditionelle kristendom og islam (som begge hævder fortabelsen og frelsen) meningsløse.
Begrundelse og konsekvenser af 2) :
Det er let at sandsynliggøre tanken om menneskets begrænsning også hvad angår erkendelse og viden. Hvem vil vel påstå at vide alt om alle elementarpartiklers positioner og indbyrdes relationer og interaktioner fra evighed til evighed, kende alle nutidige og fortidige og fremtidige menneskers tanker, følelser, håb, handlinger, tankens og personlighedens inderste natur osv osv?
Dette synes selvfølgelig helt umuligt. Men det er muligt at give et eksakt bevis for den menneskelige erkendelses principielle begrænsning; nemlig hvis kvanteteorien eller helt præcist Heisenbergs usikkerhedsrelation er korrekt; ifølge denne del af kvanteteorien er det principielt umuligt samtidig nøjagtigt at kende en given elementarpartikels impuls (masse x hastighed) og position; eller med andre ord: jo mere præcist vi bestemmer en elementarpartikels position, jo mere upræcis bliver bestemmelsen af impulsen.
Da det altså principielt synes umuligt for noget menneske at vide alt, så kan heller intet religiøst, videnskabeligt eller filosofisk værk rumme al viden. En påstand om det modsatte - hvad enten denne påståede alvidenhed ytrer sig i tale eller på skrift eller formodes at være i særlige menneskers besiddelse - er en gentagelse af den luciferiske vildfarelse og oprindelige synd; at ville være lig Gud.
Kommentarer
Send en kommentar