Gå videre til hovedindholdet

Sammenfatning af de vigtigste tanker i forfatterskabet

Jeg vil her prøve at sammenfatte de vigtigste tanker i mit forfatterskab. Dette beløber sig strengt taget til to; dog hver med vidtrækkende konsekvenser:

1) Gud findes og Han er lysets og kærlighedens Almagt

2) Mennesket og dermed menneskets erkendelse er begrænset

Begrundelse og konsekvenser af 1) :

Hvis Gud findes og Han er det Højeste Væsen, og de højeste og reneste værdier er lys og kærlighed, så må det Højeste Væsen besidde de højeste værdier i højeste grad. Dvs hvis Gud findes må Han være lysets og kærlighedens Almagt; en Gud vi ikke har grund til at frygte men kun elske.

Dette er ikke et bevis for Guds eksistens men kun et begreb om hvordan det må forholde sig hvis Han findes.

Hvis Gud er lysets og kærlighedens Almagt så bortfalder med det samme alle de steder i de såkaldt hellige skrifter, hvor Gud truer os, fordømmer os, tildeler nogle mennesker grusomme evighedsstraffe osv osv.

Med andre ord så bortfalder tanken om den evige fortabelse. Og hvis fortabelsen ikke er en mulighed, bortfalder også tanken om eller behovet for frelse (fra fortabelsen), og derfor er den traditionelle kristendom og islam (som begge hævder fortabelsen og frelsen) meningsløse.

Begrundelse og konsekvenser af 2) :

Det er let at sandsynliggøre tanken om menneskets begrænsning også hvad angår erkendelse og viden. Hvem vil vel påstå at vide alt om alle elementarpartiklers positioner og indbyrdes relationer og interaktioner fra evighed til evighed, kende alle nutidige og fortidige og fremtidige menneskers tanker, følelser, håb, handlinger, tankens og personlighedens inderste natur osv osv?

Dette synes selvfølgelig helt umuligt. Men det er muligt at give et eksakt bevis for den menneskelige erkendelses principielle begrænsning; nemlig hvis kvanteteorien eller helt præcist Heisenbergs usikkerhedsrelation er korrekt; ifølge denne del af kvanteteorien er det principielt umuligt samtidig nøjagtigt at kende en given elementarpartikels impuls (masse x hastighed) og position; eller med andre ord: jo mere præcist vi bestemmer en elementarpartikels position, jo mere upræcis bliver bestemmelsen af impulsen.

Da det altså principielt synes umuligt for noget menneske at vide alt, så kan heller intet religiøst, videnskabeligt eller filosofisk værk rumme al viden. En påstand om det modsatte - hvad enten denne påståede alvidenhed ytrer sig i tale eller på skrift eller formodes at være i særlige menneskers besiddelse - er en gentagelse af den luciferiske vildfarelse og oprindelige synd; at ville være lig Gud.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og d...
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst...
Send en kommentar
Læs mere