Siden Satan (Ardor) i 1912 vendte tilbage til Lyset og Gud har vi mennesker stået ved en korsvej:
Enten formår vi at tilgive ham (Ardor) og dermed langsomt opbygge en fred i verden og os selv, eller også fortsætter vi ad den voldens, krigens og hævnens vej vi hidtil har vandret ad og som vi stadig vandrer ad.
Enten forstår vi hvor meget mørket, det onde blænder os så vi tror at vold, krig og hævn er i vores interesse og den eneste mulige vej; forstår at det onde blænder os og får os til at tro at vi - og ikke mørket - er hinandens fjender;
Enten vågner vi og forstår at det mareridt, det helvede af krig og vold vi ser nu, et helvede som knuser millioner af liv og som enten dræber eller sender millioner på flugt; et helvede vi selv skaber i tørst efter hævn eller magt eller selvretfærdig magtfuldkommenhed;
Enten forstår vi dette, indrømmer vores fejl og ændrer os selv fra grunden og tilgiver ham (Ardor), der var den egentlige og dybeste årsag til den onde drøm vi drømmer nu;
Eller også fortsætter mareridtet, dette meningsløse og ubarmhjertige barbari og helvede, som næres af vores had og uforsonlighed.
Dette er valget og den korsvej vi står ved.
Kommentarer
Send en kommentar