Carsten Ploug Olsen

Nå, men jeg sad så igen på Det rene Vanvid, et eller andet sted skulle jeg jo være, jeg er ikke snobbet, og var faldet i snak med en ung kvinde, der virkede som et fornuftigt menneske, og vi snakkede om vind og vejr og - litteratur. Jeg sagde med en mine som når man i casino rydder bordet med spar 5: - Jeg skriver selv. Jeg har lige fået en ide til en ny stor roman. - Virkelig? Sagde hun og undertrykte et gab. - Har du et emne? En titel? - Ja! Dødens pølse. Hun spærrede øjnene op et kort sekund og begyndte så at fnise. Jeg fortsatte: - Det er en krimi. Kommissæren er en alkoliseret, fraskilt midaldrende mand, som er bange for sine indre dæmoner. Og så samler han på modeltog. Pigen fnisede igen. - Og indeni føler han sig som en kvinde men tør ikke sige det til chefen. - Ha ha. - Min primære inspiration er Kant. - Hvem er Kant, spurgte hun og var ved at revne af grin. - En kendt filosof med speciale i delfiner. Jeg kan også trosbekendelsen. Pigen vred...

Hvad er sandhed? I både kristendommen og islam og andre trosretninger diskuteres det hvad den "rigtige" udlægning af bibelen og koranen og andre hellige tekster er. Hvorfor er det så vigtigt at nå frem til den "rigtige" udlægning af disse tekster? Jeg kunne tænke mig i hvert fald tre forhold der spiller ind her: 1) det teologiske aspekt 2) det psykologiske aspekt 3) det politiske aspekt Med hensyn til det teologiske aspekt er det afgørende at finde sandheden hvis denne sandhed og troen på den er afgørende for det enkelte menneskes evige skæbne sådan som det for eksempel påstås i kristendommen og islam. Hvis derimod det enkelte menneskes tro ikke er afgørende for hans eller hendes frelse eller fortabelse - sådan som Vandrer mod Lyset siger - er det ikke så afgørende at finde den "rigtige" udlægning af de hellige tekster. Som jeg flere gange har forsøgt at argumentere for så er menneskets erkendelse principielt begrænset, og derfor kan...

Her forleden aften eller rettere nat sad jeg på stamstedet, Det rene Vanvid, og i et anfald af selvmedlidenhed fremkaldt af 8 dobbelte Jack Daniels følte jeg et behov for at betro mig til nogen. Og da der på dette fremskredne tidspunkt ikke var andre end Nicky, bartenderen, måtte han lægge øre til. - Min kone forstår mig, begyndte jeg tøvende. Jeg kunne se på hans hævede øjenbryn at han ventede en fortsættelse men jeg tav. - Hvad skal man med clairvoyance og horoskoper, når man som jeg er gift på 15. År, fortsatte jeg efter en lang pause. - Hå, sagde Nicky, og pudsede et glas så det skinnede uden at se på mig. - Hun siger, at jeg er en lille skid med et stort ego, og derudover som snydt ud af næsen på min far. - Hå! Sagde Nicky igen. - Hun siger at jeg har arvet hans stivsind og ve den der krydser min vej. Jeg tav. Nicky tav. - Hun siger at jeg er en falleret forfatter som forbitret ser eller rettere ikke ser den anerkendelse som jeg higer efter men ...

I et forsøg på en nuancering af tanken om mørkets dobbeltnatur vil jeg sige, at det måske er mere rigtigt at beskrive denne dobbeltnatur ved at for hvert fænomen eller kerneværdi i lyset spalter mørket sig i to tilsyneladende modsatte begreber eller fænomener. Dette skal forstås som en skala af mørke der modsvarer det enkelte lys i to retninger; den "lyse" der efterligner lyset og så den rent sorte (de to tilsyneladende modsatte fænomener er udtryk for eller aspekter af det samme mørke.) At beskrive dobbeltnaturen som en skala er nyt i forhold til det jeg har skrevet tidligere og kan bedst illustreres ved et par eksempler: Glæde (en følelse som lyset kan vække) søger mørket at efterligne ved en skala på den "lyse" side sådan: Opstemthed-eufori-ekstase hvor intensiteten altså stiger på skalaen. På den rent sorte side er de tilsvarende fænomener tristhed-fortvivlelse-desperation. Det er vigtigt her også at sige at denne beskrivelse ikke er fuldt d...

I tilknytning til min beskrivelse af mørkets dobbeltnatur - det ondes "lyse" og dets rent sorte side - har jeg iagttaget at mørkets indvirkning på sindet af og til kan give sig udslag i en momentan følelse af lettelse - en falsk følelse af lettelse der hurtigt følges af en nedtur eller nye lidelser. Dette kan illustreres ved fx en sinus-kurve med periodiske toppe og bunde og er parallelt til det man kan opleve meget konkret fx ved brug af forskellige rusmidler der giver en umiddelbar rus efterfulgt af en nedtur (fx alkohol og hårde stoffer) eller fx ved den bipolare sindslidelse (mani (rus) - depression (nedtur)). Mørkets "lyse" side opleves som en rus (fx også den her beskrevne falske lettelse eller fx forelskelse) mens dets rent sorte side, der typisk følger lige efter, opleves som lidelse eller en form for nedtur (fx fortvivlelse, depression osv).

Stående ved verdens ende kan det næste skridt være en tilgivelse. En forbandelse der hæves og en ny vej der åbnes. Anderledes.

Livet er en evig begyndelse. Døden er en pil du skyder mod fremtiden, døden er når du tænker; engang - når huset er renoveret færdig, når eksamen er bestået, når du har tjent en million, når din kærlighed lykkes, når du dør; så skal du leve; døden er når du tænker: Livet begynder - engang. Pilen farer gennem den krumme tid og det krumme rum; og gennemborer dit hjerte bagfra; det er døden.

I den igangværende konflikt mellem Vesten og islam er der et forhold som sjældent eller aldrig omtales. Jeg tænker på lighederne i den retorik og handlinger der præger konflikten fra begge sider. I islam skelner man mellem den store og den lille jihad. Den store jihad opfatter jeg som en primært indre kamp i den enkelte muslim som omhandler islams 5 søjler, bla trosbekendelsen og bøn. Den lille jihad derimod påstås at give muslimer ret til militært selvforsvar hvis man bliver angrebet. I vores tid påstår rabiate muslimer så, at islam og muslimer er under globalt angreb og man derfor har ret til global modstand (terror). Det samme synspunkt hævdes af rabiate vestlige politikere men med modsat fortegn; Vesten er under globalt angreb fra islam og muslimer (gennem migration og terror) og svaret er derfor en global lad os bare kalde det krig eller forfølgelse eller eksklusion af muslimer fra de vestlige samfund. Der er altså disse to parallelle synspunkter: Vi er under glob...

Hellige krigere fra Øst og Vest søger begrundelser for drab. De påberåber sig Gud eller det gode eller friheden som de vil tvinge andre til at bøje sig for; og sådan dræber retfærdige retfærdige. Se, de vender sig mod deres satan af en Gud, de knæler i bøn med rifler over skuldrene og patronbælter om livet; se, de søger at omgå det fædrene gik over millioner af døde for at vinde, det fædrene gik gennem to verdenskrige for at vinde; respekt for menneskeliv. Se, de stener djævelen, vil ikke tilgive, deres sten er en hilsen helt i den Ondes ånd. Se, de stener hinanden for ingenting og finder bemyndigelse i deres blodskrift. Se, de fejrer en 2000 år gammel henrettelse som de aldrig bliver trætte af at gentage. Se dem gennemtvinge frihed og fred og demokrati, og se de millioner af døde på frihedens alter. Se dem vende blikket bort fra den enkle sandhed at frihed og fred langsomt gror frem indefra. Se, de der flygter fra helvede flygter fra et helvede til et andet helvede. ...

I øjeblikket diskuteres det hvordan man undgår at fortrinsvis unge vrede mænd bliver radikaliseret og begår de frygtelige forbrydelser vi ser overalt i verden næsten dagligt. Man overvejer fx at lukke bestemte moskeer; men som det også nævnes kan man ikke bekæmpe ideer (fx tanken om voldelig jihad) ved at nedlægge bygninger og mursten; efter min opfattelse er den eneste vej at bekæmpe destruktive ideer med konstruktive ideer. Det er muligt at man kan finde belæg for tanken om voldelig jihad i koranen (ligesom man kan finde belæg for drab og dødsstraf i bibelen); men hvis det er tilfældet så er koranen (og bibelen) forkert på dette punkt. En Gud der påbyder at dræbe (i Hans navn) er af det onde og har intet at gøre med den sande Gud, Lysets og kærlighedens Almagt. Alle de afskyelige og gudsbespottelige handlinger, drab, krig og terror der begås i Guds navn er så uhyrlige og uhørte og den lige så afskyelige og gudsbespottelige voldsforherligelse man fx kan se i Islamisk Stat...

...stemmer uden begyndelse og uden ende, snart bønfaldende, truende, indtrængende, altid lavmælte... ...som for eksempel molinas i røgfyldte barer en nat i madrid for længe siden eller nu, en mand krydser et spor han satte i sin barndom eller ungdom, han undrer sig over at han er her igen så tæt på næsten som dengang... ...eller aslams som spurve der synger i peshawar  under vand i en sø mens de drukner, og din elskede som har tændt et stearinlys og sat det i vinduet en nat for længe siden eller nu, og du ved ikke om hun elsker dig eller forråder dig, i loftet i værelset hvor du træder ind er bøger sømmet fast som spejle der mangedobler det ene skrøbelige blafrende lys, og dæmoner der kaster granater mod lysets spejlbilleder, kilden finder de aldrig og det er håb... ...alle disse stemmer som tier og bliver til angst hvis du skiller dem ad, som synger i mørket, lad dem synge... ...stemmer uden begyndelse og uden ende, tanken søger at omslutte dem, de synker i dybet so...

Siden Satan (Ardor) i 1912 vendte tilbage til Lyset og Gud har vi mennesker stået ved en korsvej: Enten formår vi at tilgive ham (Ardor) og dermed langsomt opbygge en fred i verden og os selv, eller også fortsætter vi ad den voldens, krigens og hævnens vej vi hidtil har vandret ad og som vi stadig vandrer ad. Enten forstår vi hvor meget mørket, det onde blænder os så vi tror at vold, krig og hævn er i vores interesse og den eneste mulige vej; forstår at det onde blænder os og får os til at tro at vi - og ikke mørket - er hinandens fjender; Enten vågner vi og forstår at det mareridt, det helvede af krig og vold vi ser nu, et helvede som knuser millioner af liv og som enten dræber eller sender millioner på flugt; et helvede vi selv skaber i tørst efter hævn eller magt eller selvretfærdig magtfuldkommenhed; Enten forstår vi dette, indrømmer vores fejl og ændrer os selv fra grunden og tilgiver ham (Ardor), der var den egentlige og dybeste årsag til den onde drøm vi drømmer...

Jeg vil her prøve at sammenfatte de vigtigste tanker i mit forfatterskab. Dette beløber sig strengt taget til to; dog hver med vidtrækkende konsekvenser: 1) Gud findes og Han er lysets og kærlighedens Almagt 2) Mennesket og dermed menneskets erkendelse er begrænset Begrundelse og konsekvenser af 1) : Hvis Gud findes og Han er det Højeste Væsen, og de højeste og reneste værdier er lys og kærlighed, så må det Højeste Væsen besidde de højeste værdier i højeste grad. Dvs hvis Gud findes må Han være lysets og kærlighedens Almagt; en Gud vi ikke har grund til at frygte men kun elske. Dette er ikke et bevis for Guds eksistens men kun et begreb om hvordan det må forholde sig hvis Han findes. Hvis Gud er lysets og kærlighedens Almagt så bortfalder med det samme alle de steder i de såkaldt hellige skrifter, hvor Gud truer os, fordømmer os, tildeler nogle mennesker grusomme evighedsstraffe osv osv. Med andre ord så bortfalder tanken om den evige fortabelse. Og hvis fort...