Nå, men jeg sad så igen på Det rene Vanvid, et eller andet sted skulle jeg jo være, jeg er ikke snobbet, og var faldet i snak med en ung kvinde, der virkede som et fornuftigt menneske, og vi snakkede om vind og vejr og - litteratur. Jeg sagde med en mine som når man i casino rydder bordet med spar 5: - Jeg skriver selv. Jeg har lige fået en ide til en ny stor roman. - Virkelig? Sagde hun og undertrykte et gab. - Har du et emne? En titel? - Ja! Dødens pølse. Hun spærrede øjnene op et kort sekund og begyndte så at fnise. Jeg fortsatte: - Det er en krimi. Kommissæren er en alkoliseret, fraskilt midaldrende mand, som er bange for sine indre dæmoner. Og så samler han på modeltog. Pigen fnisede igen. - Og indeni føler han sig som en kvinde men tør ikke sige det til chefen. - Ha ha. - Min primære inspiration er Kant. - Hvem er Kant, spurgte hun og var ved at revne af grin. - En kendt filosof med speciale i delfiner. Jeg kan også trosbekendelsen. Pigen vred...